Sådan favoriserer nogle meningsmålinger bestemte partier - igen og igen og igen
En omfattende gennemgang viser, at danske meningsmålingsinstitutter måler visse partier meget forskelligt. Få overblikket her.
Står Nye Borgerlige til at komme over spærregrænsen? Ser Socialdemokratiet lige nu ud til at få flere stemmer end ved valget i 2015? Hvor mange vælgere ville egentlig sætte krydset ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu?
Alt afhængigt af, hvilken aktuel meningsmåling, du kigger på, kan svarene på ovenstående spørgsmål være meget forskellige. Og forskellene på meningsmålingsinstitutternes resultater, skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske.
Det viser en omfattende gennemgang af danske meningsmålinger fra 2010-2017, som Erik Gahner Larsen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet og Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet har foretaget.
- Det er vigtigt at forstå, at forskellene i meningsmålinger ikke blot er tilfældig støj i form af statistisk usikkerhed. Der er også systematiske forskelle, som opstår, fordi forskellige institutter bruger forskellige metoder, når de laver deres målinger, forklarer Erik Gahner Larsen.
Forskellene kaldes for hus-effekter – efter det engelske begreb house effects. Og i nogle tilfælde er hus-effekterne markante. For eksempel i forhold til hvordan forskellige institutter måler opbakningen til Nye Borgerlige: Voxmeter, der foretager målinger for Ritzau, viser systematisk en markant lavere tilslutning til partiet end gennemsnittet af alle målinger. Nærmere bestemt omkring 1,4 procentpoint lavere.
Omvendt vurderer YouGov, der gennemfører målinger for MetroXpress, og Megafon, der måler for TV 2 og Politiken, gang på gang Nye Borgerlige til at være mere markant større, end det er tilfældet hvis man tager et gennemsnit af alle målinger. Læser man målinger fra Voxmeter får man således konsekvent at vide, at Nye Borgerlige ligger under spærregrænsen på to procent - mens YouGov og Megafon konsekvent viser, at Nye Borgerlige står til at komme over spærregrænsen.
- Det er tydeligt, at der er blandt institutterne stor uenighed om, hvor de egentlig ligger. Og hvis man som vælger sidder og læser forskellige målinger, kan man let få indtrykket af at partiet hopper op og ned i tilslutning. Men det er næppe tilfældet, siger Erik Gahner Larsen og tilføjer, at han ikke kan vurdere, hvilke af institutterne, der har ret. Blot at forskellene er markante.
- Hvis du ringer til YouGov, vil de mene, at de har ret. Ringer du til Megafon, vil de argumentere for at de har. Men vi må bare konkludere, at vi ikke er sikre på, hvor partiet i virkeligheden ligger.
Det er blandt andet institutternes indsamling af svar, der kan have betydning for hus-effekten. Nogle institutter bruger internettet til at indhente svar fra danske vælgere, mens andre ringer op til folks mobil- eller fastnet-telefoner. Og nogle institutter bruger en kombination af begge metoder, forklarer Erik Gahner Larsen.
De forskellige institutter har også markante hus-effekter i forhold til blandt andet Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Lad os kigge på dem her:
Socialdemokratiet
Af grafikken herunder fremgår det, at YouGov (måler for MetroXpress) systematisk viser en lavere opbakning til Socialdemokratiet end gennemsnittet. Omvendt viser målinger fra Norstat (måler for Altinget.dk), Gallup (måler for Berlingske) og Voxmeter (måler for Ritzau) systematisk en højere opbakning til partiet end gennemsnittet.
Dansk Folkeparti
Voxmeter (måler for Ritzau) og Wilke (måler for Jyllands-Posten), viser systematisk en lavere tilslutning til Dansk Folkeparti, mens YouGov (måler for MetroXpress) systematisk viser større tilslutning til partiet end gennemsnittet.
Nye Borgerlige
Som tidligere beskrevet er der markante hus-effekter, når det kommer til Nye Borgerlige. Greens (måler for Børsen), Norstat (måler for Altinget) og Voxmeter (måler for Ritzau), viser systematisk en lavere tilslutning end gennemsnittet af målinger, mens Megafon (måler for TV 2 og Politiken), Wilke (måler for Jyllands-Posten) og YouGov (måler for MetroXpress) viser en systematisk højere tilslutning til partiet end gennemsnittet.
Ekspert: Vær kritisk
Erik Gahner Larsen håber, at hans gennemgang vil hjælpe vælgerne til forstå, at man skal være påpasselig med at drage konklusioner på baggrund af enkelte målinger.
- Det her er vigtigt af den grund, at man skal indse, at man ikke kan bruge ét meningsmålingsinstitut som den endegyldige sandhed. Det er pokkers svært at gennemføre de her målinger præcist, og kun ved at kigge på institutterne samlet, kan man få et mere retvisende billede af hvordan partierne klarer sig, siger han og fortsætter:
- Mit grundlæggende råd er altid at være kritisk. Og derudover at forsøge, at holde sig orienteret om, hvad forskellige meningsmålinger viser.
Amerikanske medier, der beskæftiger sig indgående med meningsmålinger, lægger stor vægt på at berette åbent om forskellige institutters hus-effekter.
Herunder er tabeller med hus-effekterne i forhold til resten af Folketingets partier. Hus-effekterne er i langt de fleste tilfælde ganske små hos de mindre partier. En stjerne i grafikken ud for et institut betyder, at denne hus-effekt ikke er statistisk signifikant – og der kan således ikke udledes noget håndfast i forhold til disse punkter.