Analyse: Uffe danser stadig - men er han på vej videre?

16x9
Uffe Elbæk har modsat mange andre partiledere spekuleret åbent i at forlade rollen som partileder, hvis næste valg bliver en succes for Alternativet. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

Uffe Elbæk minder om et klassisk Lego-barn.

ANALYSE: En pode, der elsker at bygge, men relativt hurtigt bliver træt af at lege med den færdige kreation og derfor går i gang med at konstruere en ny figur af de farverige klodser.

Nogenlunde sådan kan man sammenkoge essensen af Alternativets stifter, hvis man skal tro folk omkring ham på landsmødet og nærstuderer cv’ets forskellige iværksætterprojekter og meritter.

Og modsat mange andre partiledere har Elbæk flere gange selv spekuleret åbent i at stille Lego-figuren på hylden og forlade rollen som partileder, hvis næste valg ellers bliver en succes:

- Så håber jeg, at jeg, når vi er klar, kan træde ud af den rolle, jeg har i dag, og så står der bare et totalt sejt hold, som i den grad er klar til at sige: Smut du, Uffe, vi tager over nu, som Elbæk sagde sidste sommer i et interview med Femina.

Enthusiasmen er intakt

Og hvordan er stemningen så på Landsmødet to år efter, at den grønne bevægelse skyllede ind over Slotsholmen?

Får hverdagens trakasserier stifterens øjne til at flakke?

Er den grønne fest feset ud i kedelig drift?

Efter i to dage at have bevæget sig blandt alternativisternes brogede græsrødder med mindfulness, veganske sandwich og set dem danse rundt med sokker i sandalerne må svaret retfærdigvis siges at være 'nej'.

De er stadig ikke blevet trætte af ’Love is in the air’. Entusiasmen virker intakt.  

Og netop for at undgå metaltræthed benytter Alternativet enhver lejlighed til at indgyde nyt mod.

Næste stop er efterårets kommunalvalg. Her skal der erobres gyldne kæder i landets to største byer. Og partiet skal blive et ”rigtigt” parti med medlemmer i kommunalbestyrelserne.

Og derefter er der ikke synderligt lang tid til EU-parlamentsvalget.

Nye territorier, ny energi.

Men det knager også i Alternativets fuger.

Uventet topstyring i åbenhedspartiet

For hvis man ønsker at bringe mere empati ind i debatten og ændre den politiske kultur radikalt, hvorfor smider man så kritiske medlemmer ud uden konkret begrundelse?

Det var der flere fra baglandet, som lørdag krævede svar på efter en eksklusionssag, hvor det odenseanske medlem Rolf Jackson, søn af en af partiets storsponsere, Ross Jackson, beskyldte partiet for hykleri efter sin exit.

En topstyrring, som ingenlunde er usædvanlig i politik. Men en metode, som har stødt mange i et parti, der arbejder for udpræget åbenhed.

Et såkaldt ’konfliktmæglingsråd’ skal sikre, at alle utilfredse medlemmer får helet eventuelle nedtrampede tæer.

Skærmydslen illustrerer meget godt Alternativets indbyggede paradoks; græsrødderne skal have plads og luft, men ikke så meget at projektet stritter i alle retninger og kan affejes af politiske modstandere som utopisk vraggods fra hippietiden.

Samme problematik lurer i baggrunden i diskussionen om, hvem Alternativets skal pege på ved næste valg. Uffe & Co insisterer på hverken at stikke eller bekende, når det kommer til at pege på Mette Frederiksen som statsministerkandidat – til relativ stor irritation for toppen i det gamle arbejderparti.

Dermed forbliver de interessante for medierne, de opfører sig anderledes end de gamle partier, de viser deres eksistensberettigelse.

Uffe vil gerne være kulturminister

Uffe Elbæk skabte i går yderligere furore i rød blok ved at sige, at der skam også var andre oplagte statsministerkandidater på venstre side af midten.

Han var selv for gammel, sagde han med et glimt i øjet. Men i øvrigt var Alternativet klar til at gå efter regeringsdeltagelse efter næste valg – altså om cirka seks år. Og Uffe vil gerne være kulturminister igen.

Eller sat på spidsen; uforudsigelighed som politisk kompasnål for Lego-børn på vej mod nye kreationer.