Pensionsalderen igen til debat på Christiansborg: Se hvornår du kan gå på pension
Selvom regeringen har droppet sine planer, står pensionsalderen til at blive hævet i 2020. Få overblikket her.
Hvornår skal danskerne kunne gå på folkepension?
Det spørgsmål har været et af de centrale diskussionsemner på Christiansborg i år. For den borgerlige trekløverregering med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har igen og igen argumenteret for, at aldersgrænsen for, hvornår danskerne skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og få folkepension, bør hæves.
Det fremgår blandt andet af det regeringsgrundlag, som VLAK-regeringen fremlagde i slutningen af 2016. Og af Lars Løkkes nytårstale den 1. januar:
- Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet, så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn, sagde han ved den lejlighed.
Men søndag aften erkendte statsministeren, at hans ønske ikke bliver til virkelighed.
- I dag lever vi længere, end vi regnede med, og samtidig mangler der ledige hænder. Derfor ville det være fornuftigt at justere forliget for at skabe større lighed mellem generationerne og sikre vores fremgang og velstand. Det er dog overordentligt svært at se, at der kan samles bred opbakning til det. Regeringen har derfor besluttet, at de planer, som vi præsenterer om en uges tid, ikke vil indeholde det element, lød det fra statsministeren, efter at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet længe har afvist, at de vil være med til at føre regeringens planer ud i livet. Dermed var der ikke skyggen af flertal i Folketinget for at fremrykke pensionsalderen yderligere end hidtil aftalt.
Vil gå videre end aftale fra 2006
Det er dog vigtigt at understrege, at søndagens udmelding fra statsministeren ikke er ensbetydende med, at pensionsalderen ligger fast. Det er nemlig allerede vedtaget, at pensionsalderen skal hæves gradvist i takt med, at danskerne i gennemsnit lever længere. Det blev et bredt flertal af partierne på Christiansborg enige om i forbindelse med den såkaldte velfærdsaftale fra 2006. Her blev det aftalt, at pensionsalderen skulle kunne hæves hvert femte år med maksimalt ét år ad gangen. Tanken bag den regulering er, at danskerne gennemsnitligt skal have 14,5 år på folkepension.
Sidste gang, man regulerede pensionsalderen, var i 2015, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative stemte for at hæve pensionsalderen, så den i 2030 er 68 år.
Dermed ser pensionsalderen lige nu således ud:
Danskernes gennemsnitslevealder er imidlertid steget mere, end man havde forventet, da man indgik velfærdsaftalen i 2006, og det er derfor, Løkke og resten af VLAK-regeringen har argumenteret for, at det skal besluttes at hæve pensionsalderen igen allerede nu - i stedet for altså at vente yderligere godt tre år, før man kan hæve den med et år, som det er aftalt i velfærdsreformen. Det er altså alene en hurtigere fremrykning af pensionsalderen, der nu er droppet - og i 2020 vil partierne bag velfærdsreformen sandsynligvis vedtage at hæve pensionsalderen med endnu et år som følge af, at danskerne lever længere, således at pensionsalderen i 2020 bliver hævet til mindst 69 år med virkning fra 2035.
LO: Mange er slidt ned
Dermed er der altså, trods Løkkes nye udmelding, udsigt til, at danskernes pensionsalder vil fortsætte med at stige fremover - med opbakning fra et meget bredt flertal i Folketinget. På den baggrund argumenterer blandt andet Enhedslisten for, at velfærdsaftalen helt bør droppes, og at pensionsalderen faktisk bør sættes ned til 65 år i stedet.
En undersøgelse gennemført i 2015 af Epinion for LO viser, at blot lidt over 60 procent af LO’s medlemmer tror, at de er i stand til at blive på arbejdsmarkedet frem til deres pensionsalder.
- Det hænger ikke sammen. Vi kan ikke blive ved at presse de lønmodtagere - og det er typisk de ufaglærte og kortuddannede - der har de hårdeste job, til at arbejde stadigt flere år. Dem skal vi tage hensyn til, siger LO’s næstformand Morten Skov Christiansen i en pressemeddelelse.
LO bemærker samtidig i notatet 'Seniorer på arbejdspladsen', at pensionsalderen for de yngre generationer vil blive langt højere, end det er tilfældet i dag, hvis man fortsætter med at hæve pensionsalderen i takt med gennemsnitslevealderen:
- Fortsætter levetiden med at stige som hidtil, vil det betyde, at for eksempel en 16-årig først vil kunne gå på folkepension som 74-årig, lyder det.
Færre år på pension
Allerede med den nuværende regulering af pensionsalderen står danskerne til i gennemsnit at få færre år på pension end borgerne i de fleste andre EU-lande. Det fremgår af EU-kommissionens rapport 'The Ageing Report' fra 2015.
Af rapporten fremgår det også, at den forventede folkepensionsalder i Danmark i år 2040 står til at være markant over EU-gennemsnittet: