Politik

Skæbnevalg i Iran: - Vi har valget mellem et åbent eller lukket land

Over 55 millioner stemmeberettigede iranere skal beslutte, om de vil belønne eller straffe den siddende præsident Hassan Rouhani for hans moderate kurs. ATTA KENARE / Scanpix Denmark

Over 55 millioner iranere går i dag i stemmeboksen for at sætte kursen for den store nation de kommende år.

- Jeg er stresset og spændt. Jeg er bange for, at Raisi vinder valget. Det ville være et kæmpe tilbageskridt for mit land, siger en ung iransk kvinde til mig. Hendes bekymring bliver delt af mange, jeg møder på min rejse rundt i det splittede Iran, der i dag vælger deres nye præsident.

Over 55 millioner stemmeberettigede iranere skal beslutte, om de vil belønne eller straffe den siddende præsident Hassan Rouhani for hans moderate kurs. Rouhani har åbnet op overfor omverdenen og indgået en atomaftale med det internationale samfund, der har resulteret i at flere sanktioner mod landet er blevet ophævet.

Det iranske folk vil igen vise, at de ikke vil acceptere dem, der kun kender til henrettelser og fængsling i 38 år."

Rouhani og Raisi

Han lader internationale firmaer investere i Iran og har lukket op for turister. Rouhanis modkandidat er den 56-årige konservative tidligere sharia-dommer Ebrahim Raisi, der kritiserer atomaftalen og ikke ønsker tilnærmelser til det internationale samfund.

Han lover flere jobs og mere understøttelse til de fattige. Et valgløfte, der falder i god jord hos mange i en tid med stor ungdomsarbejdsløshed.

Iranerne er på gader for at vise deres politiske ståsted.

Han menes at have opbakning fra landets åndelige leder Ayatollah Khamenei, der har det sidste ord i Iran. Den øverste åndelige leder har det sidste ord i enhver sag i Iran, men præsidenten har en vigtig rolle, fordi han indenfor de rammer, der nu engang er, kan sætte tonen og vælge kursen. Og er landets ansigt udadtil.  

Derfor anses dette som et vigtigt valg, der kommer til at definere hvilken retning Iran skal gå, og hvad det er for et Iran det internationale samfund skal samarbejde med. Ikke kun omkring det kontroversielle atomprogram, menneskerettigheder, men også emner som Irans støtte til den syriske præsident Assad.

Og det bliver efter alt at dømme et tæt kapløb mellem Rouhani og Raisi. Der var oprindeligt seks kandidater, der kom igennem Vogternes Råds nåleøje – knap 1600 blev diskvalificeret inklusive den tidligere præsident Ahmadinejad.

Og nu er der fire tilbage, fordi to trak sig fra dysten for et par dage siden. De har hver i sær opfordret til at stemme på Rouhani og Raisi, for på den måde, at sikre, at en af dem får et klart flertal. Så de to spidskandidater er altså Rouhani og Raisi.

Hvis en af dem ikke formår, at få over 50% af stemmerne, bliver der er en anden valgrunde blandt de to førende kandidater.   

I Teheran i dag står kvinder og mænd i lange køer ved de mange valgsteder. Under den bagende sol. Jeg fornemmer en iver efter at deltage, og for nogle er der mange følelser på spil, fordi de føler det er et kritisk valg.

Jeg møder dog også folk – både i og udenfor Teheran - der vælger ikke at stemme.

Fordi de ikke føler sig repræsenteret eller som ikke ønsker præstestyret.

- Jeg er her ikke af glæde i dag. Men jeg har ikke et valg. Jeg er nødt til at stemme på Rouhani, for at sikre, at Raisi ikke kommer til magten. Det er valget mellem slemt og værre, siger en ung iransk kvinde til mig i ført et lyserødt tørklæde og med en stor del af håret synligt, sådan som mange kvinder i især storbyer som Teheran omgår påbuddet om hovedbeklædning.

De bærer tørklædet, men med så meget synligt hår, at de i den grad presser citronen. Det moralske politi har faktisk loven på deres side, hvis de vælger at anholde disse kvinder.

Det skete ofte under Ahmadinejads tid, men efter valget af Rouhani i 2014 sker det ikke så tit, og nogle af de iranske kvinder jeg taler med, fortæller, at de føler sig lidt mere frie i deres påklædning.

Det er små skridt. Men vigtige skridt.

Ligesom internetcensuren er blevet lidt mindre. Ligesom følelsen af ikke, at være isoleret fra det internationale samfund bliver budt velkommen. Den unge kvinde kom selv over til mig for at lufte sin frustration. For at blive hørt af omverdenen. Velvidende at kritik af regimet kan føre til straf.

- Jeg hader regeringen. Jeg vil ikke stemme på nogen af dem. Der er ingen demokrati her, siger en sælger, som jeg møder på en cafe, imens hans kammerat nikker.

De har ikke tænkt sig, at stemme i dag. 

Da jeg for et par dage siden besøgte Raisis fødeby, Mashhad, som er landets næststørste by og religiøse højborg, mødte jeg Raisis tilhængere ved et vælgermøde, hvor hundredevis af mænd, børn og kvinder klædt i sorte chowdors jublede over den mand, de mener skal regere landet.

Hans tilhængere er overvejende fra den konservative religiøse højrefløj.

- Raisi er en troende mand og med guds velsignelse vil han løse vores problemer og få vores land på rette vej, sagde en ældre kvinde og tilføjede:

- Med Guds vilje vil USA kollapse. De andre omkring hende nikkede og flere råbte ”Efter valget er Rouhani væk”.

Dagens valg bliver af mange analytikere set som et skæbnevalg.

Her var der ingen, der klappede i hænderne over atomaftalen, for hvad har vi fået ud af den? spurgte de. Her var USA den store satan, og man indgår ikke aftaler med sine fjender, sådan som Rouhani har gjort.

Rouhani har også indirekte langet ud efter Raisis fortid under et vælgermøde, hvor han sagde:

- Det iranske folk vil igen vise, at de ikke vil acceptere dem, der kun kender til henrettelser og fængsling i 38 år.

En meget klar henvisning til hans rival Raisi, der efter den islamiske revolution var sharia-dommer og stod bag henrettelser og dødsstraffe af systemkritikere. Raisi har omvendt kritiseret Rouhani for en inkompetent finanspolitik og den høje arbejdsløshed.

I bazaren i Mashhad, hvor de handlende havde travlt med at købe ind, var der delte meninger.

- Hvis vi ønsker en god fremtid, er det eneste valg Rouhani. Ellers går vi flere skridt tilbage til Ahmadinejads æra, som var de otte værste år i vores historie, sagde Ehsan Hassan, som er universitetsstuderende.

Ahmadinejad var Irans kontroversielle præsident i otte år inden Rouhani blev valgt i 2013, og hans konfrontatoriske udenrigspolitik resulterede i mange økonomiske sanktioner og et image af Iran, som de reformvenlige og moderate iranere var dybt frustrerede over. Selv i dag sidder to af reformbevægelsens ledere i husarrest efter protesterne mod Ahmadinejads genvalg i 2009, hvor de mente, at der havde været massiv valgsvindel.

Og netop den konfrontatoriske udenrigspolitik er, hvad eksperterne forventer, at Raisi også vil føre, hvis han bliver valgt. Men det er netop den stil hans tilhængere beundrer.

I bazaren i Mashhad fortalte 25-årige Majid, der solgte store ruller stof, at Rouhani har solgt ud af Irans stolthed.

- USA og Rouhani er ens. De er begge løgnere og krigsliderlige. Raisi vil sørge for flere jobs og han vil hjælpe de fattige. Det er det vigtigste. Hvis vi ønsker en god regering, der tænker på den iranske befolkning, skal vi stemme på Raisi, sagde 25-årige Majod, mens han indlevende fortalte, at Iran ikke har brug for omverdenen, fordi Iran har et stærkt forsvar og missilforsvar.

Valgdeltagelsen bliver en vigtig faktor i dagens valg. For der vil være en del, der vil stemme på Rouhani alene fordi de ikke ønsker Raisi. Og derfor kan en høj valgdeltagelse have en afgørende betydning for Rouhanis udsigter til at fortsætte i præsidentstolen.