BLOG: Bag overfladisk enighed om skattekommission lurer stadig politisk slagsmål

16x9
Bag overfladisk enighed om Skattekommission lurer stadig politisk slagsm√•l. Foto: Jens N√łrgaard Larsen / Scanpix Danmark

Det bliver ikke let at få placeret et ansvar for problemerne i Skat, mener Peter Lautrup-Larsen.

Dommen er f√¶ldet p√• forh√•nd. De r√łde mener, at statsminister Lars L√łkke Rasmussen har et ansvar fra dengang han var indenrigsminister med ansvar for kommunalreform og senere finansminister. For slet ikke at tale om Kristian Jensen, der som mange√•rig skatteminister fra 2004-10 n√¶rmest har fingeraftryk p√• gerningsv√•bnet ‚Äď nemlig beslutningen om at flytte skatteinddrivelsen fra de kommunale pantefogeder til Skat.

De bl√• mener derimod, at nok traf de uhensigtsm√¶ssige og for hurtige beslutninger, men milliarderne fossede f√łrst ud af statskassen, da de r√łde skatteministre kommer til. De havde alle muligheder for at rette op.

Nu skal en unders√łgelseskommission afg√łre hele debatten p√• en m√•de, s√• befolkningen genvinder respekten for at betale skat. Men hvad skal den egentlig unders√łge og hvordan? Senest minder socialdemokraterne om, at det nok mere var finans- end skatteministrene gennem √•rene, der udstedte ordrerne om at fyre l√łs blandt personalet i Skat. S√• de skal ogs√• med.

Det politiske flertal, der nu ogs√• inkluderer regeringen, mangler dog stadig at udforme hele grundlaget for unders√łgelsen. Det, der hedder kommissoriet. Under overfladisk enighed lurer et politisk slagsm√•l af dimensioner.

Overskriften er, at der skal placeres et ansvar. Igen: For hvad og hvordan? Unders√łgelseskommissionen er jo juridisk. Det er v√¶lgerne, der d√łmmer efter t√•beparagraffen. Det g√łr domstolene ikke.

Groft uforsvarligt

Naturligvis kan der v√¶re handlet groft uforsvarligt. Ministeransvaret kan ligeledes komme i spil, hvis Folketinget ikke har f√•et et retvisende billede af bet√¶nkeligheder og blinkende advarselslamper, da is√¶r Dansk Folkeparti i diverse finanslovsforlig og accept af kommuneaftaler lagde stemmer til og sikrede den dav√¶rende VK-regering flertal for sin politik og de store personalefyringer i Skat.

Bortset fra den store Mefisto i de √•r, dav√¶rende statsminister Anders Fogh Rasmussen, og hans h√•ndgangne mand i de f√łrste regeringsperioder, forhenv√¶rende finansminister Thor Pedersen, er de politiske hovedpersoner stadig p√• Christiansborg og i ministerkontorer p√• Slotsholmen. De kan derfor blive ramt af konklusionerne fra en unders√łgelseskommission, selv om den som bekendt overlader ansvaret som anklagemyndighed i sager om ministeransvar til Folketinget.

Men embedsmændene? Langt de fleste er nu på pension eller fyret. I hvert fald væk fra Skatteministeriet og Skat. Hvordan skal de drages til ansvar? Repressalier efter tjenestemandsloven er jo ikke til rådighed.

Magtmidler begrænsede

Unders√łgelseskommissionens magtmidler er begr√¶nsede. Hvis embedsm√¶nd og politikere blot tiln√¶rmelsesvis kan risikere kritik, har de ikke vidnepligt. De kan n√¶gte at udtale sig eller lyve, som hestene render. I dansk retsopfattelse kan man med et fint juridisk ord ikke inkriminere sig selv. Det vil sige l√¶gge l√łkken om egen hals. Og hvis nogen er p√• vej til noget, der minder om en tilst√•elsessag, s√• skal topadvokater som bisiddere til misundelsesv√¶rdige skatteyderbetalte honorarer nok stoppe dem, inden der er sagt for meget.

Oven i det hele kommer s√•, at unders√łgelseskommissioner har et indbygget forsigtighedsprincip. Konklusioner skal v√¶re krystalklare. Og ulovligheder v√¶re klart ulovlige.

Svær deadline

Tiden spiller ogs√• en rolle. De seneste √•rs mange kommissioner har haft sv√¶rt ved at klare deadline. To √•r er lige lidt nok, n√•r kommissionen f√łrst skal samle materiale sammen, finde ud af, hvem de skal forh√łres, samt hvor mange og r√¶kkef√łlgen med hovedpersoner til sidst. Kalendere skal passe. Det er travle folk.

Socialdemokraterne taler om et √•r og derefter delrapportering fra Kommissionen til Folketinget. Hvordan? Efter afh√łring af halvdelen af de implicerede? Den igangv√¶rende kommission i Tibetsagen afsluttede sine forh√łr i begyndelsen af april. Men konklusionerne er f√łrst klar til efter√•ret, selv om vi nok n√•r det f√łr jul. Det skrevne ord tager ogs√• tid.

Svaret fra socialdemokraterne er at tage skandalerne en ad¬†gangen med inddrivelsen og det skrottede IT-system EFI som f√łrste kapitel. Men kan skandalerne skilles ad? Og hvad med dobbeltkonfekt, hvor n√¶ste kapitel indeb√¶rer gentagelser fra f√łrste?

Og så videre. Og så videre. Og en gang til: Og så videre.

Det var en indlysende politisk n√łdvendighed at neds√¶tte en kommission. Den politiske borgfred om at se fremad kunne ikke holde til, at skeletterne v√¶ltede ud igen og igen af skabene hos Skat. Senest efter afsl√łringer fra TV 2s gravegruppe med opsigtsv√¶kkende billeder af danskere i luksus-skatteg√¶ldsly i udlandet. Og n√•r ikke engang regeringspartierne kunne holde ro i geledderne med Venstre-manden Carl Holst som fortaler for en unders√łgelse, s√• tilsagde politisk logik, at oppositionen pudsede bakspejlet.

Men v√¶rre end ingen unders√łgelse er hastv√¶rk, overfladiskhed og juridisk springen over, hvor g√¶rderne er lave.

Det politiske flertal f√•r nok at lave de kommende uger. Det er let nok at kr√¶ve en kommission. Det sv√¶re er at f√• forventningerne til at passe med realiteterne. Tidsm√¶ssigt og med forn√łden retssikkerhed.

Og n√•r facit fra unders√łgelseskommissionen omsider kommer. F√•r vi s√• alt at vide? For at citere advokat Torben Koch, bisidder for en central politichef i Tibetsagen, da dens afh√łringer begyndte i november sidste √•r: ‚ÄĚJeg har d√¶kket fem kommissioner f√łr denne. Dem kom der ikke noget ud af. Det g√łr der heller ikke af denne, nummer seks‚ÄĚ.

Sp√łrgsm√•let er, hvad med den syvende, som nu er p√• vej.