Det er overflødigt med en undersøgelse, der skal placere ansvaret for Skats manglende inddrivelse af milliardgæld, mener tidligere skattechef.
Et bredt flertal i Folketinget ønsker at få nedsat en undersøgelseskommission, der skal placere et ansvar for de senere års skandalesager i Skat. Senest har en opgørelse vist, at danskerne har en gæld til det offentlige på 100 milliarder kroner.
Men en undersøgelseskommission er overflødig og spild af tid og penge. Det mener en tidligere chef i Skat, Erik Lund (K), som i dag sidder i byrådet i Allerød Kommune.
- Det er klokkeklart, hvem der har ansvaret. Det har Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, der stemte for lovforslaget om at flytte inddrivelsen fra kommunerne til Skat. Vi var flere, der advarede om faren ved den nye ordning, men dengang ville ingen lytte. Det vil de nu, men alligevel fastholder de, at Skat skal stå for inddrivelsen. Det kommer aldrig til at fungere. Skat har ikke de nødvendige kompetencer, siger Erik Lund til TV 2.
Et omstridt inddrivelsessystem
Idéen om Skat skulle inddrive gæld opstod omkring 2005. Opgaven lå den gang hos blandt andet kommuner og politi, men det daværende Told- og Skattestyrelsen besluttede, at det var for tung en opgave.
Derfor gik udarbejdelsen af det nye it-system EFI i gang, men allerede dengang advarede kommunerne om, at systemet ikke ville fungere.
Efter flere problemer og forsinkelser blev EFI taget i brug i 2013, men allerede to år efter blev det stoppet igen på grund af store fejl med gældsinddrivelsen. I mellemtiden voksede danskernes gæld til det offentlige markant, og i dag er den altså oppe på omkring 100 milliarder kroner. Gælden består ud over restskat af bl.a. moms, underholdsbidrag, bøder og misligholdte SU-lån.
Manipulerede med tal
Erik Lund var chef for inddrivelsesafdelingen i Københavns Kommune, og efter omlægningen i 2005 ledte han inddrivelsen i Skattecenter København.
Den 5. maj i år stod han frem i Weekendavisen med kritik af den inddrivelsesreform, som han gentagne gange advarede embedsfolk og politikere imod.
Samtidig beskrev han en kultur i Skat, hvor det handlede om at nå de måltal politikkerne udstak. Så betød det mindre, om der rent faktisk kom penge i kassen.
Det skal tilbage i kommunernes regi – og det kan kun gå for langsomt. Politikerne skal hurtigst muligt erkende, at de tog fejl, og få inddrivelsen tilbage til de folk, der har forstand på det.
Erik Lund, tidligere chef i Skat.
Ifølge Erik Lund havde det ingen betydning for ledelsen, om pengene reelt var inddrevet - eller om restancerne var ”tryllet væk med regnskabsmæssige omposteringer”.
- Reelt manipulerede vi med tallene for at få restancerne til at se mindre ud, end de var. Det kunne man for eksempel gøre ved at begære en virksomhed eller en person konkurs, så talte de nemlig ikke længere med i statistikken, fortalte Erik Lund blandt andet til Weekendavisen.
Han ikke i tvivl om, hvordan inddrivelsen af danskernes gæld igen skal komme til at køre efter planen.
- Det skal tilbage i kommunernes regi – og det kan kun gå for langsomt. Politikerne skal hurtigst muligt erkende, at de tog fejl, og få inddrivelsen tilbage til de folk, der har forstand på det. Der sidder en masse dygtige pantefogeder rundt omkring i kommunerne, der lynhurtigt kan få sat inddrivelsen i system, så pengene igen kan begynde at flyde i den rigtige retning, siger Erik Lund til TV 2.
Peter Loft er helt rolig
Det er ikke første gang, at en undersøgelseskommission skal se på, hvad der er foregået i Skat.
I 2014 konkluderede Skattesagskommissionen, at Skatteministeriets mangeårige departementchef Peter Loft ikke havde begået magtfordrejning, men at han havde været for tæt på behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteoplysninger.
Peter Loft var departementchef i Skatteministeriet, da udviklingen af EFI begyndte i 2005. Derfor kan han meget vel ende med også at skulle afhøres i denne sag, men han forventer ikke, at der igen vil komme negativt fokus på hans person.
- Sidste gang var det med ryggen mod muren. Det er det på ingen måde her. Jeg opfatter mig selv som en, der kan være med til at kaste lys over en proces, og derfor imødeser jeg det med fuldkommen sindsro. Det kan være, at jeg bliver klogere, men det er sådan jeg ser på det nu, siger Peter Loft til TV 2.
Han erkender, at inddrivelsen af skattegæld har været underbemandet i hans tid som departementschef, men efterfølgende er problemerne blev større, mener han, fordi EFI blev taget i brug, da det ikke var funktionsdygtigt, og fordi det blev lukket ned uden et alternativ.
Han mener, at det er godt, hvis der kommer en undersøgelse, så der kan blive rettet op på mistilliden til Skat. Også selv om han igen risikerer at komme i centrum.
- Der er ikke klarhed over præcis, hvor problemerne er. Og det er nødvendigt at få det, når man gerne vil bruge penge på genopretning, siger Peter Loft.
Finansminister Kristian Jensen (V) erkender i dag over for TV 2, at det gik for hurtigt med at lade staten overtage inddrivelsen af skattegæld i 2006, da han var skatteminister.
Og han kalder det "forståeligt", at et flertal i Folketinget nu vil nedsætte en kommission, der skal undersøge de mange skandaler i Skat, der er kommet frem siden da.
Overblik: Her er Skats møgsager
2017
Skat nedlægges og deles i syv
Regeringen har besluttet at nedlægge Skat, som vi kender det. I stedet vil regeringen oprette syv selvstændige styrelser med hver sin del af de arbejdsopgaver, som Skat udfører i dag.
De syv styrelser skal fordeles over hele landet med hver sin direktør, der refererer til ministeriet.
Skat eftergiver milliarder
Skat opgiver at inddrive gæld for omkring seks milliarder kroner, som der ikke er udsigt til at få ind. Det drejer sig om mindre gældsposter hos almindelige danskere, der ikke er over 1000 kroner. Det kan for eksempel være biblioteksbøder, parkeringsbøder eller lignende.
Folketinget vil have undersøgelseskommission
Et flertal i Folketinget beslutter at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge de mange møgsager, der har plaget Skat i 10 år.
Den uafhængige undersøgelseskommission skal undersøge, om der er grundlag for at drage nogen til ansvar for svigt i Skat. Kommissionen skal samtidigt komme med bud på, hvor tingene kan gøres anderledes i fremtiden.
Danskerne skylder næsten 100 milliarder kroner
En analyse fra PwC viste i april 2017, at danskerne samlet skylder Skat omkring 98 milliarder kroner. Et tal, der er vokset meget, siden september 2015, hvor den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) blev stoppet.
Det er dog langt fra al gæld, der kan inddrives, og Skat skelner mellem inddrivelig og ikke-indrivelig gæld.
I analysen fra april konkluderes det, at det realistiske tilgodehavende har en værdi på omkring 20 milliarder kroner. Det er 13 milliarder kroner lavere end den seneste opgørelse, men ifølge Skatteministeriet er det forkert, når flere medier har skrevet, at Skat har opgivet at inddrive gæld for 80 milliarder kroner.
Nedjusteringen af størrelsen på det realistiske tilgodehavende skyldes ifølge Skatteministeriet en mere finmasket regnskabsteknisk opgørelse og ikke, at Skat har opgivet at inddrive gæld.
2016
Svag regnskabsforvaltning
I september 2016 revser Statsrevisorerne Skat for ottende år i træk.
Skats regnskabsforvaltning er fortsat så svag og utilstrækkelig, at der er risiko for tab for staten. Der er også risiko for, at opkrævningen af skat fra borgere og virksomheder er sket på et ukorrekt grundlag, skriver Statsrevisorerne.
2015
Skrottet it-system
Skat stopper i begyndelsen af september 2015 den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).
EFI har tilsyneladende både glemt at opkræve gæld og opkrævet forældet gæld. EFI rummer så mange fejl, at en rapport anbefaler helt at skrotte det milliarddyre system.
EFI's kollaps har medført, at Skat inddriver danskernes gæld til det offentlige delvist manuelt, indtil man har fundet en anden løsning. Det har fået gælden til at eksplodere til 92 milliarder kroner.
Skyldnere kan ikke længere få faste afdragsordninger. Sagsbehandlingstiden trækker ud langt over det rimelige.
Desuden er det stort set umuligt at få tilsendt opgørelser over borgernes skattegæld. Det siger advokater, revisorer og gældsrådgivere ifølge Berlingske.
2015
Svindel med udbytteskat
Skat anmelder i slutningen af august 2015 skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet.
Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter. Siden har Skat flere gange opjusteret beløbet, som nu er oppe på 12,3 milliarder kroner.
Skat ignorerer dansk skattely i Schweiz
En opsigtsvækkende sag oprulles, da et internationalt konsortium af journalister afslører, at den multinationale bank HSBC i 2007 havde skjult 666 milliarder kroner for private kunder i deres schweiziske afdeling.
Oplysningerne blev lækket tilbage i 2009, da en tidligere it-medarbejder i banken kopierede data og dokumenter og overdrog dem til myndighederne.
Men selvom Skat var klar over, at listen med potentielle skattesyndere eksisterede, undlod man i seks år at bede om at få den udleveret. Det til trods for, at myndigheder i lande som Belgien, Frankrig, Storbritannien og Grækenland i samme periode inddrog restskat for et større milliardbeløb.
Ifølge Politiken havde 314 kunder med tilknytning til Danmark placeret 4,8 milliarder kroner i HSBC i årene 2005-2007.
2014
Hård kritik af Skat i Kasi-sag
Seks medarbejdere i Skat bliver i 2013 genstand for en intern disciplinær undersøgelse i en sag om håndtering af en række private kontrolsager.
Sagen afsluttes i september året efter, og forhørslederen, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, konkluderer, at der er sket flere tjenstlige forseelser, og at den ene af forseelserne angår en "forvaltningsmæssig ulovlig disposition".
Blandt de krænkede er fotomodellen Camilla Vest og erhvervsmanden Jesper "Kasi" Nielsen, der blev hovedrig ved at distribuere Pandora-smykker i Tyskland.
Samlet set bliver der derfor tildelt fire disciplinære sanktioner; en advarsel, en irettesættelse og to sanktioner skærpes, idet to personer bliver overført til andet arbejde.
I 2013 sendte Skat en personlig undskyldning til Jesper Nielsen, hvor man blandt andet kaldte behandlingen af ham for stærkt kritisabel, ulovlig og helt utilstedelig.
2013
Mange fejlagtige ejendomsvurderinger
Ifølge Rigsrevisionen stemte Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke overens med de priser, som husene blev handlet til.
Rigsrevisionen kritiserer, at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.
De fejlbehæftede ejendomsvurderinger ventes ifølge Politiken at løbe op i omkring ni milliarder kroner, når boligejere i 2019 skal kompenseres for at have betalt for meget i ejendomsskat.
2010
Helle Thorning-Schmidts skattesag
BT skriver i juni 2010, at den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz, hvor han arbejder.
I september samme år konkluderer Skat efter at have undersøgt sagen, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark.
Syv dage før Folketingsvalget i 2011 offentliggør BT afgørelsen i Thorning-Kinnock-parrets skattesag. Det får daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (tidligere SF) til at bede om en redegørelse fra henholdsvis sin departementchef i Skat, Peter Loft, og direktør for Skat i København Erling Andersen.
De to redegørelser tegner et modstridende billede af forløbet, og der opstår mistanke om, at Peter Loft og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at påvirke skattesagen.
2005
Det nuværende Skat dannes ved en stor fusion mellem 273 kommunale skatteforvaltninger og otte Told & Skatteområder.
Det skaber en samlet virksomhed med cirka 10.000 medarbejdere. Antallet af medarbejdere er siden faldet til omkring 6000.
