Kristian Jensen erkender fejl hos Skat: Det gik for hurtigt

Regeringen har besluttet at nedlægge Skat, som vi kender det. I stedet vil regeringen oprette syv selvstændige styrelser med hver sin del af de arbejdsopgaver, som Skat udfører i dag.

De syv styrelser skal fordeles over hele landet med hver sin direktør, der refererer til ministeriet.

Skat opgiver at inddrive gæld for omkring seks milliarder kroner, som der ikke er udsigt til at få ind. Det drejer sig om mindre gældsposter hos almindelige danskere, der ikke er over 1000 kroner. Det kan for eksempel være biblioteksbøder, parkeringsbøder eller lignende.

Et flertal i Folketinget beslutter at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge de mange møgsager, der har plaget Skat i 10 år.

Den uafhængige undersøgelseskommission skal undersøge, om der er grundlag for at drage nogen til ansvar for svigt i Skat. Kommissionen skal samtidigt komme med bud på, hvor tingene kan gøres anderledes i fremtiden.

En analyse fra PwC viste i april 2017, at danskerne samlet skylder Skat omkring 98 milliarder kroner. Et tal, der er vokset meget, siden september 2015, hvor den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) blev stoppet.

Det er dog langt fra al gæld, der kan inddrives, og Skat skelner mellem inddrivelig og ikke-indrivelig gæld.

I analysen fra april konkluderes det, at det realistiske tilgodehavende har en værdi på omkring 20 milliarder kroner. Det er 13 milliarder kroner lavere end den seneste opgørelse, men ifølge Skatteministeriet er det forkert, når flere medier har skrevet, at Skat har opgivet at inddrive gæld for 80 milliarder kroner.

Nedjusteringen af størrelsen på det realistiske tilgodehavende skyldes ifølge Skatteministeriet en mere finmasket regnskabsteknisk opgørelse og ikke, at Skat har opgivet at inddrive gæld.

I september 2016 revser Statsrevisorerne Skat for ottende år i træk.

Skats regnskabsforvaltning er fortsat så svag og utilstrækkelig, at der er risiko for tab for staten. Der er også risiko for, at opkrævningen af skat fra borgere og virksomheder er sket på et ukorrekt grundlag, skriver Statsrevisorerne.

Skat stopper i begyndelsen af september 2015 den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).

EFI har tilsyneladende både glemt at opkræve gæld og opkrævet forældet gæld. EFI rummer så mange fejl, at en rapport anbefaler helt at skrotte det milliarddyre system.

EFI's kollaps har medført, at Skat inddriver danskernes gæld til det offentlige delvist manuelt, indtil man har fundet en anden løsning. Det har fået gælden til at eksplodere til 92 milliarder kroner.

Skyldnere kan ikke længere få faste afdragsordninger. Sagsbehandlingstiden trækker ud langt over det rimelige.

Desuden er det stort set umuligt at få tilsendt opgørelser over borgernes skattegæld. Det siger advokater, revisorer og gældsrådgivere ifølge Berlingske.

Skat anmelder i slutningen af august 2015 skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet.

Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter. Siden har Skat flere gange opjusteret beløbet, som nu er oppe på 12,3 milliarder kroner.

En opsigtsvækkende sag oprulles, da et internationalt konsortium af journalister afslører, at den multinationale bank HSBC i 2007 havde skjult 666 milliarder kroner for private kunder i deres schweiziske afdeling.

Oplysningerne blev lækket tilbage i 2009, da en tidligere it-medarbejder i banken kopierede data og dokumenter og overdrog dem til myndighederne.

Men selvom Skat var klar over, at listen med potentielle skattesyndere eksisterede, undlod man i seks år at bede om at få den udleveret. Det til trods for, at myndigheder i lande som Belgien, Frankrig, Storbritannien og Grækenland i samme periode inddrog restskat for et større milliardbeløb. 

Ifølge Politiken havde 314 kunder med tilknytning til Danmark placeret 4,8 milliarder kroner i HSBC i årene 2005-2007.

Seks medarbejdere i Skat bliver i 2013 genstand for en intern disciplinær undersøgelse i en sag om håndtering af en række private kontrolsager.  

Sagen afsluttes i september året efter, og forhørslederen, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, konkluderer, at der er sket flere tjenstlige forseelser, og at den ene af forseelserne angår en "forvaltningsmæssig ulovlig disposition".

Blandt de krænkede er fotomodellen Camilla Vest og erhvervsmanden Jesper "Kasi" Nielsen, der blev hovedrig ved at distribuere Pandora-smykker i Tyskland. 

Samlet set bliver der derfor tildelt fire disciplinære sanktioner; en advarsel, en irettesættelse og to sanktioner skærpes, idet to personer bliver overført til andet arbejde.

I 2013 sendte Skat en personlig undskyldning til Jesper Nielsen, hvor man blandt andet kaldte behandlingen af ham for stærkt kritisabel, ulovlig og helt utilstedelig.

Ifølge Rigsrevisionen stemte Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke overens med de priser, som husene blev handlet til.

Rigsrevisionen kritiserer, at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.

De fejlbehæftede ejendomsvurderinger ventes ifølge Politiken at løbe op i omkring ni milliarder kroner, når boligejere i 2019 skal kompenseres for at have betalt for meget i ejendomsskat.

BT skriver i juni 2010, at den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz, hvor han arbejder.

I september samme år konkluderer Skat efter at have undersøgt sagen, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark.

Syv dage før Folketingsvalget i 2011 offentliggør BT afgørelsen i Thorning-Kinnock-parrets skattesag. Det får daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (tidligere SF) til at bede om en redegørelse fra henholdsvis sin departementchef i Skat, Peter Loft, og direktør for Skat i København Erling Andersen.

De to redegørelser tegner et modstridende billede af forløbet, og der opstår mistanke om, at Peter Loft og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at påvirke skattesagen.

Det nuværende Skat dannes ved en stor fusion mellem 273 kommunale skatteforvaltninger og otte Told & Skatteområder.

Det skaber en samlet virksomhed med cirka 10.000 medarbejdere. Antallet af medarbejdere er siden faldet til omkring 6000.