Aftale på plads: Sådan bliver det nye boligskattesystem
Bliv klogere på den nye boligskatteaftale her.
Indefrysning af grundskyldsstigningen frem til 2021 og et de facto "knæk" på ejendomsværdiskatten ved vurderingspriser på mindst 7,5 millioner kroner.
Det er hovedpunkterne i den boligskatteaftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop har indgået.
Knækket på ejendomsværdiskatten betyder, når det implementeres, at boliger med en vurderingspris på mere end 7,5 millioner kroner beskattes hårdere end dem under.
For den del, der er over 7,5 millioner, udgør beskatningen i den nye aftale 1,4 procent, mens værdier under beskattes med 0,55 procent. Disse regler træder i kraft fra 2021, hvor det nuværende boligskattestop udløber.
Med den nye aftale bliver boligskattestoppet ophævet fra 2021, men når det sker, bliver det muligt at indefryse alle boligskattestigninger, som først skal betales, når boligen sælges.
Forsigtighedsprincip indføres
Der indføres også et forsigtighedsprincip på 20 procent. Det betyder, at der trækkes 20 procent fra den offentlige ejendomsvurdering, når beskatningen skal beregnes.
Derfor bliver en villa med en vurderingspris på 7,5 millioner beskattet som om, den var seks millioner kroner værd.
Regeringen havde foreslået en flad boligskat, hvor alle boligejere skulle betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset boligens værdi. Men det er regeringen altså ikke kommet igennem med. Noget den allerede erkendte i begyndelsen af april.
Kristian Jensen: En historisk aftale
Finansminister Kristian Jensen (V) er glad for aftalen.
- Vi har netop indgået en historisk boligbeskatningsaftale. Med aftalen giver vi boligejerne en tryghed. Vi indefryser de stigninger, der måtte være. Så boligejerne er klar over, hvad de skal betale, siger Kristian Jensen.
Boligskattestoppet, der udløber i 2021, omfatter ikke grundskylden i 2018, 2019 og 2020, men her er parterne blevet enige om en indefrysning af grundskyldsstigningen i de tre år. Den bliver forrentet med nul procent i de tre år - derefter 1,24.
Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter, altså både grundskyld og ejendomsværdiskat. Indefrysningen kan gælde senest indtil boligen sælges, hvor det indefrosne beløb så skal betales.
Koster 20 milliarder
Udgifterne til boligskatteaftalen løber samlet op i omkring 20 milliarder kroner, som finansieres via det økonomiske råderum.
Dermed bliver regeringens planer om at finansiere noget af aftalen ved at sænke rentefradraget ikke til noget. Og boligejerne betaler derfor ikke selv direkte for aftalen.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hæfter sig ved, at regeringens ønske om store skattelettelser er forsvundet.
- Det er et mere afbalanceret resultat. Men det vigtigste er, at det er en bred aftale, siger Mette Frederiksen.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, afviser, at de fattige betaler reformen.
- Det vigtige for os er, at der har været progression. Det er nogenlunde samme antal boligejere, der betaler progression, siger han.
Nye ejendomsvurderinger koster
Tirsdagens aftale er en forlængelse af den aftale om ejendomsvurderinger, der blev landet i slutningen af 2016.
Når de nye ejendomsvurderinger er klar i 2019 kan i alt 700.000 boligejere se frem til at få flere penge tilbage, fordi deres bolig har været vurderet for højt.
Det drejer sig særligt om husejere uden for de store byer. De kan i snit kan se frem til at få omkring 12.500 kroner tilbage, har Skatteministeriet tidligere oplyst.
Det nye ejendomsvurderingssystem afløser det nuværende, der har været suspenderet siden 2013. Det skete efter kritik fra Rigsrevisionen, som påpegede, at vurderingerne ikke ramte præcist nok. Det er derfor i øjeblikket vurderingerne fra 2011 og 2012, der har dannet grundlag for opkrævningen af ejendomsskat.
Nuværende boligejere skal ikke betale mere
Selvom nogle ejendomsvurderinger med det nye system vil blive lavere, vil de fleste ejerboliger blive vurderet højere end i dag på grund af en stigning i boligpriserne.
Men nuværende boligejere skal ikke betale mere i boligskat, når den nye aftale træder i kraft fra 2021, end de gjorde inden.
Der bliver indført en såkaldt skatterabat, så du slipper for at betale mere i skat efter den nye vurdering. Den rabat vil fortsætte år efter år - men kun så længe, du bliver boende.
Med rabatordningen vil det være attraktivt at købe hus inden udgangen af 2020. Flere økonomer vurderer, at det er sandsynligt, at der kommer stigninger i priserne frem til det tidspunkt. Det betyder omvendt, at priserne vil falde efter.
Det er dog sandsynligt, at en del boligejere kommer til at blive boende længere i et hus, end de ellers ville. For hvis de flytter, mister de skatterabatten.