BLOG: Når de unge selv siger fra

16x9

BLOG: Alkoholkulturen blandt de unge har taget overhånd, mener Pia Kjærsgaard (DF).

”I min klasse tales der ikke om fem kasser øl til deling. I min klasse nærmer det sig 25 kasser – og det er bare til lastbilturen. Beslutningen afrundes naturligvis med et ”fuck, vi skal være hammerlamme”. Sådan skriver gymnasieeleven Zenia Perino fra Tornbjerg Gymnasium i Odense i et indlæg i Fyens Stiftstidende, som i går fik TV 2 Nyhederne til at tage de unges studenterfester under lup.

Xenia Perino glæder sig ikke til lastbilturen, fortalte hun. Hun ærgrer sig i stedet over, at de ikke bare kan tale med hinanden, hygge og få gymnasietiden ”ordentligt rundet af”, uden at alkohol og sanseløs beruselse er det eneste omdrejningspunkt, og det lader til, at flere andre unge synes, at drukkulturen og de mange fester har taget overhånd. Det er tankevækkende, for er det ikke de voksnes ansvar at lytte?

Det fremgik af indslaget i Nyhederne, at alkohol tidligere fungerede som et middel til at smide de værste hæmninger. Når drengen prøvede at score hende den flotte pige, måtte han lige drikke et par øl for at samle det nødvendige mod. Men nu lader hæmningerne til at være forsvundet helt, og alkohol er ikke længere midlet, men målet i sig selv. Ja, det virker, som om det i visse miljøer er ”sejt” at drikke sig sanseløst beruset.

Xenia Perino fortjener stor ros for at tage problemet op. Det er let at forestille sig, at nogle af hendes kammerater nu vil stemple hende som ”kedelig” eller ”gammeldags”, men så er det fordi de slet ikke har forstået budskabet. Xenia Perino siger jo ikke, at hun ikke drikker alkohol, eller at andre ikke må. Hun protesterer blot stilfærdigt mod, at rusen er blevet selve formålet med studenterfesterne, og at der slet ikke er plads til at tale om – og reflektere over – fortiden og fremtiden.

Hvor er opbakningen fra forældrene til Xenia Perino? Burde de voksne ikke tage et ansvar og bakke de unge op, som synes, at tingene er gået helt over gevind? Når syv ud af 10 unge hver uge går til fest, så er det for meget. Når de unge overhovedet at få noget fagligt udbytte af undervisningen i begyndelsen af en uge? Giver det mening, at de unge udelukkende lever og ånder for weekenden og betragter perioden fra mandag til fredag som et nødvendigt onde?

Nutidens forældregeneration har i mange tilfælde helt opgivet at sætte grænser for deres børn. De har affundet sig med rollen som en slags sparringspartnere eller ”coaches” for de unge, men de afviser at opdrage. Måske fordi opdragelse er det samme som at tage et reelt ansvar for, at den unge kommer rigtigt ud i livet med dets mange udfordringer, problemer og modgang.

Der tales i disse dage meget om ”curling-forældre”, og begrebet er blevet et slags skældsord - et symbol på moderne børneopdragelse. Det er der god grund til, hvis curling-begrebet ikke omfatter, at der også stilles krav til de unge, så de lærer at tage ansvar for sig selv. Men hvis der med curling menes, at forældre lytter til de unge og tager dem alvorligt, så bør Xenia Perinos budskab gå rent ind hos de forældre, som virkelig bekymrer sig.

For når de unge selv siger fra, så er forældrenes pligt at bakke dem op.