Donald Trump

Kommentar: Trump truede med at sætte alt i stå, hvis han ikke fik sin mur - nu trækker han i land

Kommentar: Donald Trump spillede højt spil om grænsemuren. Måske for højt.

Som lille knægt ville jeg i en periode rigtig gerne flytte hjemmefra og hjem til en af min mors venner. Hos Norbert var der nemlig mandetræf hver weekend, hvor der blev talt og set fodbold dagen lang – og så var der oven i købet slik og sodavand!

Et skønt sted, som var meget sjovere end mors hjem med de mange dumme regler. Min mor var nu altid ret kold i røven, når jeg igen truede med, at jeg ville flytte ud til Norbert. ”Det gør du bare – men du skal selv flytte alle dine ting over til ham”, plejede hun bare at sige. Det kunne jeg selvsagt ikke, så jeg endte altid med at blive boende. Min mor havde selvfølgelig luret, at min trussel var en relativ tom en af slagsen.

Ligesom min mor kaldte mit bluf, måtte præsident Trump i nat dansk tid igen sande, at hans trusler ikke bliver taget særlig alvorligt i Washington D.C. Tværtimod har præsidentens politiske forhandlingsevner ikke været synderligt imponerende indtil videre.

Under kampen om et alternativ til sundhedsreformen ObamaCare var det præsidenten, der trak det korteste strå, da han prøvede at sætte den konservative fløj i det republikanske parti på plads ved at gennemtvinge en afstemning.

Trumps problem var bare, at den konservative fløj ikke følte sig synderligt intimideret af en historisk upopulær præsident. I sidste ende var det den republikanske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, der stod tilbage med aben, da han blev nødt til at meddele præsidenten, at han ikke kunne samle et flertal og derfor udskød afstemningen.

I striden om det føderale budget, som Kongressen og Det Hvide Hus skal godkende senest fredag for at forhindre den delvise lukning af det amerikanske statsapparat, har vi set samme dynamik udfolde sig: Trump truer, men har ikke noget at skyde med, hvorefter han bliver nødt til at trække i land og udskyde endnu en af sine mærkesager. Hvor det var ObamaCare sidste gang, var det denne gang Trumps mærkesag over dem alle, grænsemuren til Mexico, der ramte den politiske mur.

Efter at have presset hårdt på for at få bevilliget penge til at starte konstruktionen af grænsemuren i det føderale budget – i en sådan grad, at Det Hvide Hus var ude og true med, at man ville nedlægge veto mod et budgetforslag, der ikke indeholdt penge til muren – trak Trump i nat dansk tid i land.

Udsigten til ikke at få Kongressen med på at bevillige pengene til muren og derfor stå på lørdag og markere Trumps første hundrede dage som præsident i lyset af en manglende budgetlov og et delvist lukket statsapparat, var alligevel for ydmygende.

Præsidenten har ellers de seneste dage på Twitter flittigt fremhævet vigtigheden af, at muren blev bygget hurtigst muligt for at holde kriminelle og narko ude. Det var demokraterne ifølge Trump ikke interesseret i, hvis de ikke ville bevillige penge til muren her og nu. Godt forsøgt, Trump, men det spin må du længere ud på landet med.

At Demokraterne ikke ville forære Trump hans største mærkesag på et sølvfad, men i stedet ville obstruere budgetforhandlingerne fra det øjeblik, Trump krævede penge til muren, burde ikke være kommet som en overraskelse for præsidenten.

At Trump alligevel forgæves prøvede at true sig til muren, udstiller atter, at Trumps læringskurve er nødt til at være stejlere end for de fleste nye præsidenter, hvis han skal lykkedes i embedet.