Politik

Dan Jørgensen: Vi skulle have lyttet til Vestegns-borgmestre

Borgmestre på den københavnske vestegn havde ret i deres kritik, forklarer Socialdemokratiets integration- og udlændingeordfører.

Socialdemokratiet har fejlet.

I et interview med TV 2 erkender integration- og udlændingeordfører, Dan Jørgensen (S), at partiet ikke har håndteret spørgsmålet om, hvor store konsekvenser det har for det danske samfund, at tusindvis af indvandrere og flygtninge er kommet til landet gennem de seneste årtier, godt nok.

Erkendelsen kommer efter, at partiet i et nyt principprogram for første gang eksklusivt sætter fokus på problemerne med Danmarks udlændingepolitik - et problem, der har rod tilbage til 80'erne.

- Vi er lidt sent ude, siger Dan Jørgensen til TV 2.

- Vi skulle have lyttet lidt mere til de Vestegnsborgmestre fra mit parti.

Forkerte valg har en bagside

Ifølge borgmestre fra de københavnske vestegnskommuner startede problematikken, da Folketinget uden om den borgerlige regering i 1983 indførte en ny udlændingelov.

Her blev det muligt for 'de facto'-flygtninge - altså flygtninge der anses at være forfulgt i deres hjemland - at få retskrav på opholdstilladelse. Samtidig fik alle flygtninge med den nye lov ret til at blive i Danmark, mens deres asylansøgning blev behandlet.

Men den nye lov havde en bagside, mente S-borgmestrene. 

Helt tilbage fra slutningen af 1980'erne og gentagne gange gennem de seneste knap 30 år har de derfor advaret om, at det danske samfund ikke kan holde til store mængder af flygtninge og indvandrere, der ikke bliver integreret.

Og netop dette synspunkt er fremtrædende i Socialdemokratiets nye principprogram.

Når du anerkender, at S-toppen har ignoreret problemerne med udlændinge i årtier, hvorfor skal vælgerne så have tillid til, at det er jer, der kan magte opgaven med at løse problemet herfra?

- Vi har ikke ignoreret problemet. Vi har taget nogle forkerte vurderinger, siger Dan Jørgensen.

- Det er ikke noget, man har gjort i ond vilje. Det er selvfølgelig noget, man har gjort, fordi man synes, det er vigtigt at hjælpe.

S-formand lægger sig fladt ned

Integration- og udlændingeordføreren er ikke den eneste, der har erkendt, at Socialdemokratiet har fejlet i håndteringen af flygtninge- og integrationspolitikken.

I et interview med DR Deadline lægger S-formand Mette Frederiksen sig fladt ned.

- De fleste af os tog fejl dengang. Det er ikke kun den daværende socialdemokratiske ledelses ansvar. Det er også alle vi andre. Vestegnsborgmestrene havde ret i deres kritik, siger hun i interviewet, som Deadline bragte tirsdag aften.

Det er særligt, når det kommer til borgere med ikke-vestlig baggrund, at problemet i dag opstår. Den forfejlede integrationspolitik har ifølge S-formanden gjort, at mange af dem ikke bidrager til samfundet - og det koster ikke alene samfundet dyrt, velfærdssamfundet bliver også truet.

Ifølge Dan Jørgensen skal flertallet begynde at bidrage, hvis afstanden mellem grupperne i samfundet ikke skal blive større.

- Vi bliver nødt til at stoppe op og anerkende, at det handler om en balance. Det skal vi gøre for vores velfærdssamfunds skyld. Hvis vi vil bevare sammenhængskraften i det her land, så skal der bedre styr på tingene, siger ordføreren, der samtidig erkender, at antallet af flygtninge har en betydning for, om integrationen kan lykkes.

Udkastet af det nye principprogram skal til afstemning på partiets kongres til efteråret.

Tendenser i indvandringen og flygtninge-tilgangen til Danmark

  1. 1956

    1. Østeuropa i krise

      Den kolde krig og Sovjetunionens indflydelse på de østeuropæiske lande gør regionen ustabil.

      De første flygtningegrupper efter vedtagelsen af Genevekonventionen kommer fra den østlige del af Europa. Sovjetunionens invasion af Ungarn i 1956 medfører, at Danmark modtager ca. 1500 flygtninge fra Ungarn. Siden begynder polske jøder at flygte i kølvandet på politiske uroligheder og det kommunistiske styre. I perioden fra 1970 kommer også et mindre antal politiske flygtninge fra Chile.

      Det fandt sted fra 1956 til 1974.

  2. 1967

    1. Arbejdskraft-indvandrere

      Det danske bruttonationalprodukt stiger hvert år med fem procent. Arbejdsløshed er ikke til at få øje på. Hvis 60érnes økonomiske fremskridt skal fortsætte, er det nødvendigt at hente arbejdskraft til landet. 

      Vesttyskland indfører i slutningen af 1960’erne en række stramninger i indvandringen. Danmark, som har åbne grænser, bliver et naturligt mål for mange indvandrere, der er kommet til Tyskland for at søge arbejde.

      I praksis kan indvandrere frit opholde sig i Danmark i tre måneder, og hvis de har fået arbejde i landet kan de få en ubegrænset arbejds- og opholdstilladelse. Industrien hungrer efter arbejdskraft, og Danmark sender derfor bud efter arbejdere i Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan og Marokko.

      Det fandt sted fra 1967 til 1973.

  3. 1970

    1. Stop for arbejdstilladelser

      I starten af 1970’erne opleves en begyndende arbejdsløshed blandt udlændinge. Fagforeningerne advarer om, at gæstearbejderne er underbetalte og dårligt beskyttet. Der bliver strammet op på reglerne for indvandring. 

      Der strammes op i udstedelsen af arbejdstilladelser. I første omgang bliver udlændinge, der vil søge arbejde i Danmark, afvist ved grænsen. Det er dog langtfra alle der bliver stoppet ved grænsen, og man kan fortsat søge arbejdstilladelse ved danske ambassader og konsulater i udlandet. I januar besluttes det, at udlændinge ikke kan nøjes med en arbejdstilladelse fra en ambassade eller konsulat. De skal også dokumentere, at de er inviteret af en dansk arbejdsgiver. Virksomhederne skal dokumentere, at de ikke kan skaffe egnede ansatte via den lokale arbejdsformidling

  4. 1973

    1. Indvandringsstop - og alligevel ikke helt

      I starten af 70’erne taler industrien i Danmark varmt for at få flere gæstearbejdere til landet. Det fører til at stoppet for arbejdstilladelser fraviges. Men den 29. november 1973 bliver alle regler annulleret. 

      De kraftigt voksende oliepriser og den efterfølgende økonomiske krise i mange vesteuropæiske lande får myndighederne til at stoppe op. Med øjeblikkelig virkning indføres et næsten totalt stop for udstedelse af opholdstilladelser til indvandrere fra tredjelande (lande uden for det europæiske fællesmarked og Norden). De indvandrere, der har fået arbejds- og opholdstilladelse, får lov til at blive. Stoppet betyder, at det principielt er slut med indvandring af gæstearbejdere til Danmark. Men det betyder ikke, at der ikke kommer flere indvandrere efter 73. 

  5. 1973

    1. Familiesammenføringsret

      Efter stoppet for indvandringen i 1973 fortsætter antallet af udenlandske statsborgere med at stige. Det skyldes blandt andet, at indvandrerne har ret til familiesammenføring. Ifølge familiesammenføringsreglerne har en udlænding med opholdstilladelse ret til at få ægtefælle og børn under 18 år til landet.

      I 1983 bliver familiesammenføringsreglerne lempet. Det bliver nu et retskrav for indvandrerne at få deres ægtefælle og børn til Danmark. 

  6. 1975

    1. Bådflygtninge fra Vietnam

      En ny type flygtninge begynder at komme til Danmark - verden er blevet mindre. 

      Fra 1975 kommer vietnamesiske bådflygtninge til Danmark. De er flygtet efter Vietnamkrigens afslutning og Nordvietnams totale sejr over Sydvietnam. I perioden modtager Danmark i alt 3.700 flygtninge fra Vietnam. Desuden modtager Danmark omkring 500 flygtninge fra Chile efter Pinochets militærkup i 1973. Tidligere kom primært flygtninge fra Europa, men nu kommer flygtninge fra fjernere regioner.

      Det fandt sted fra 1975 til 1984.

  7. 1983

    1. Liberal udlændingelov

      I 1983 bliver en ny udlændingelov vedtaget af Folketinget uden om den borgerlige regering. Nu får de såkaldte "de facto"-flygtninge et retskrav på opholdstilladelse. "Defacto" -flygtninge er flygtninge, der ikke er anerkendt efter Genevekonventionen, men som anses som værende forfulgt i deres hjemland. Desuden får alle flygtninge med den nye lov ret til at blive i Danmark mens deres asylansøgning bliver behandlet. Familiesammenføring bliver nu et retskrav for alle udlændinge med asyl i Danmark, og gælder forældre over 60 år, ægtefæller og børn under 18 år. Danmark har en af Europas mest liberale lovgivninger.

  8. 1985

    1. Den mellemøstlige bølge

      Krigen mellem Irak og Iran udløser i midten af firserne en ny flygtningestrøm. Iranere flygtede allerede efter ayatollah Khomenis magtovertagelse i 1979, men nu vokser tallet. Danmark modtager godt 7.000 iranere i den sidste halvdel af 1980’erne. Et mindre antal irakere kommer ligeledes hertil på flugt fra krig og forfølgelse. Et større antal statsløse palæstinensere ankommer også i denne periode. Flygtninge fra Libanon kommer ligeledes til Danmark i perioden. Samlet modtager Danmark i alt knap 17.000 flygtninge fra disse 4 steder på bare fem år fra 1985-1989. Desuden ankommer godt 4.000 flygtninge fra Sri Lanka i forbindelse med de tamilske tigres oprør.

      Det fandt sted fra 1985 til 1994.

  9. 1987

    1. Tamil-sagen

      Den liberale udlændingelov og en stigning i flygtningestrømmen får Justitsministeriet til at nedprioritere familiesammenførings-sagerne. Tanken er, at de tamilske flygtninge snart kan hjemsendes, og derfor ikke skal have familierne til Danmark. Men urolighederne fortsætter i Sri Lanka. 

      Efter fredsslutningen i Sri Lanka i 1987 bliver de tamilske familiesammen- føringssager nedprioriteret. Hvorvidt der reelt er fred i Sri Lanka, er der dog ikke enighed om. Det bliver drøftet om de tamilske flygtninge, der har været i Danmark under 2 år, kan hjemsendes. Denne drøftelse bliver begrundelsen for, at man stiller familiesammenføringerne i bero

      Det fandt sted fra 1987 til 1992.

  10. 1995

    1. Flere brændpunkter i verden

      Flygtningestrømmen fra Mellemøsten fortsætter op igennem 1990'erne. Nye flygtningegrupper kommer til fra borgerkrigene i Somalia og det tidligere Jugoslavien. 

      I perioden oplever Danmark det hidtil største antal flygtninge fra Irak. Sadam Husseins styre og følgerne af Golfkrigen sætter sine spor. Næsten 7.000 irakere kommer til landet i denne periode som politisk forfulgte. I perioden 1995-99 sker en fordobling af antallet af nyankomne flygtninge i Danmark. Der er primært tale om flygtninge fra Bosnien-Hercegovina og Ex-jugoslavien, som tilsammen udgør knap 25.000 mennesker.

      Det fandt sted fra 1995 til 1999.

  11. 1998

    1. Integrationslov og udvisning af udlændinge

      Integrationsloven træder i kraft 1. januar 1999. Alle der kommer til landet får samme økonomiske hjælp fra det offentlige: Den såkaldte integrationsydelse. Men beløbet er lavere end den tilsvarende støtte til danskere, og det er i strid med både danske og internationale regler. Loven afføder en heftig debat, og regeringen hæver beløbet, så det svarer til kontanthjælpen. Integrationsloven betyder også, at familiesammenførte nu tilbydes dansk-undervisning og et integrationsforløb. Desuden lægges integrationen nu ud til kommunerne og nyankomne flygtninge spredes efter kvoter. 

  12. 2000

    1. Nye stramninger: 24 års-reglen

      Integrationsydelsen affødte kritik fra humanitære organisationer, og i år 2000 blev de sociale ydelser igen ligestillet. Stramningerne fortsatte imidlertid under VK-regeringen, der kom til magten i 2001. Med støtte fra Dansk Folkeparti blev der gennemført en række stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet. Første gang i 2002, hvor der blandt andet blev strammet op med hensyn til familiesammenføringer, heriblandt indførelsen af den såkaldte 24 års-regel. Tendensen med stramninger fortsatte årtiet ud.

  13. 2003

    1. Dublin-forordningen

      Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Island og Norge, der havde som formål at låse en asylansøgning til ét land, således at en ansøgning ikke kan kastes rundt blandt lande der ikke vil modtage flytgningen eller påtage sig ansvaret. Forordningen giver, ud fra nogle kriterier, ligeledes en prioriteret rækkefølge af hvilket land der skal behandle sagen. Disse kriterier inkluderer blandt andet faktorer såsom opholdssted af nærmeste familie, tidligere opholdstilladelser, tidligere asylansøgning-

  14. 2005

    1. En ny chance til alle

      Regeringens integrationsplan; ’Ny Chance Til Alle’ blev i 2005 præsenteret med det formål at aktivere langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere (velfærdsydelse til personer der har boet uden for EU, Norden eller Lichtenstein i et eller flere år, inden for de sidste otte år). Disse målgrupper fik deres sag gennemgået på ny og derigennem sikret job og/eller uddannelse. Med en stigning af langtidsledige og starthjælpsmodtagere i arbejde blev initiativet evalueret som positivt af kommunerne

  15. 2008

    1. Indfødtsretsprøve

      Ved en aftale mellem Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative Folkeparti bestemmes det, at ansøgere om dansk statsborgerskab skal bestå en særlig indfødsretsprøve med 40 spørgsmål om dansk historie og kultur. 

  16. 2010

    1. Pointsystem

      I 2010 blev to former for pointsystem indført i Danmark. Ét for permanent opholdstilladelse og ét for familiesammenføring. For permanent opholdstilladelse kunne man afhængigt af alder tjene point ved bl.a. sprogfærdigheder, arbejdserfaring, samfundsdeltagelse, økonomi eller videregående uddannelse fra Danmark eller et top 20-universitet.

      Pointsystemet blev således brugt til primært at få de udlændinge, som statistisk havde bedre forudsætninger for at bidrage økonomisk til samfundet. Pointsystemet blev stærkt kritiseret af venstrefløjen og interesseorganisationer for at være diskriminerende og uretfærdigt. 

  17. 2012

    1. Udlændinge får mulighedfor at vende hjem

      I 2012 vedtager folketinget en repatrieringslov, der skal give udlændinge mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. Loven giver bl.a. mulighed for vedvarende økonomisk støtte, vejledning i at etablere sig i hjemlandet og sågar alt transport betalt. 

  18. 2013

    1. Indfødtsretsprøve erstattes af statsborgerskabsprøve

      Regeringen indgik den 23. maj 2013 en ny aftale om indfødsret med Enhedslisten. Aftalen indebærer blandt andet, at indfødsretsprøven erstattes af en statsborgerskabsprøve. Ifølge Politiken har der stort set alle år været problemer med indfødsretsprøven, som nu afskaffes.

      Statsborgerskabsprøven etableres som en skriftlig multiple choice-prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål, som vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund. Der er udarbejdet læremateriale til statsborgerskabsprøven, Folkestyre og hverdagsliv i Danmark.

  19. 2014

    1. Dobbelt statsborgerskab

      Regeringen vedtog med et bredt flertal i Folketinget i juni 2014 muligheden for at beholde sit oprindelige statsborgerskab og stadig søge et dansk. Ligeledes kunne de danskere, der søger om statsborgerskab i udlandet, også beholde det danske.

Kilde: DR Nyheder, Immigrantmuseet & Udlændingeservice