TV 2 på Borgen grubler: Har vi kun set begyndelsen på Liberal Alliances problemer?

16x9
Tre af Liberal Alliances ministre: Anders Samuelsen, Thyra Frank og Ole Birk Olesen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Det er småt med Liberal Alliances politiske sejre efter fem måneder i regering. Hvad er Samuelsens plan? Det diskuterer TV 2s politiske redaktion her.

Christiansborgsnak

TV 2s politiske redaktion diskuterer og analyserer dansk politik fra morgen til aften. Fremover vil vi med jævne mellemrum viderebringe de diskussioner, vi løbende har, her på TV2.dk. 

Følgende artikel er et uddrag af en intern debat mellem Christiansborgredaktionen på Facebook. Der er redigeret og rettet en smule i den originale tekst, for at forbedre læsbarhed og forståelse. 

Anders Langballe (politisk redaktør, @Alangballe): Kære alle. Liberal Alliance har landsmøde denne weekend. Det virker umiddelbart som et presset regeringsparti, der samles. De siver i målingerne, mangler egentlige politiske resultater og har nogle af de ministre, der er mest udfordret. Hvordan ser I situationen for Samuelsen og co. lige nu?

Jesper Vestergren (politisk reporter, @jesper_vh): Det simple svar på LA's trængsler er tid og tålmodighed. Samuelsen og co. fik ret mange af deres mærkesager skrevet ind i regeringsgrundlaget - for eksempel lavere topskat, lavere licens og lavere offentlig vækst. Hvis de hensigter bliver til virkelighed, letter presset måske lidt fra de liberale skuldre. Det er derfor, LA-toppen insisterer på, at det er alt for tidligt at vurdere, om partiet har fået nok ud af at sidde i regering - det regnebræt vil de først gøre op ved næste valg.

Knud Brix (politisk reporter, @KnudBrixTV2): Men det argument holder ikke vand i mine øjne. For nok er de ting skrevet ind i regeringsgrundlaget, men der er ikke skyggen af flertal for det. Og derudover er tidsfaktoren sjældent en fordel i en regering; jo længere tid uden resultater og med stadig flere kompromisser - desto større nedslidning.

Hans Redder (politisk reporter, @hansersej): Jeg kan altså ikke lade være med at drage paralleller til SF's regeringstid. Er det ikke bare nederlag på nederlag, de kommer til at rende ind i den kommende tid?: De får ikke en flad boligskat. De får næppe deres topskattelettelser. En hævelse af pensionsalderen har også lange udsigter. Og lad os ikke glemme Uber. Uber var symbolet på alt det, LA ville omfavne og kæmpe for, men som de alligevel endte med at være med til at tage livet af. Der er vel en grænse for hvor meget af den slags, et parti som kan være med til?

Knud Brix: Og ligesom med SF virker en del af LA's hold nærmest forblændede af bling-bling-faktoren ved ministergerningen. En farlig kurs.

Hans Redder: Enig. Ingen nævnt, ingen glemt

Knud Brix: Og så en anden ting: Joachim B. Olsen, holder fanen højt. Og forsøger Foghs gamle strategi; at være i opposition og regering på samme tid. Så baglandet kan se, at de stadig har kant i partiet. Men mon det virker på sigt?

Hans Redder: Tjah, hvordan var det nu det gik, da Annette Vilhelmsen prøvede at være i opposition og regering på samme tid...

Anders Langballe: Jeg ser nu en afgørende forskel på SF's og LA's tilgang til at sidde i regering. Mens man kunne få den fornemmelse, at SF løb fra det de havde ment tidligere, så er strategien hos LA den modsatte. LA gør en dyd ud af, at regeringens udspil har meget klar profil. Dermed placerer udspillene sig langt fra Folketingets flertal. Og regeringens udspil bliver pillet godt og grundigt fra hinanden, når der skal laves en aftale med et flertal bag. Men for LA er det tilsyneladende ok, at være administratorer af fællessummen af det Sosserne og DF kan blive enige om, når blot vælgerne får besked om, hvad LA gerne ville have haft igennem. Spørgsmålet er, om det også er nok for LA's vælgere?

Knud Brix: God pointe. Spørgsmålet er, om V kan holde til den slags foruddiskontering af nederlag i længden. Det virker som om flere i V-toppen ikke længere er så glade for tankegangen om "rent flag" -> nederlag = klar profil

Jesper Vestergren: Helt enig - det ser virkelig vanskeligt ud at hive stik hjem for LA. Men jeg er ikke helt enig i SF-sammenligningen. De gik flere gange imod deres egen politik for at indgå kompromisser i regeringen. Det er trods alt noget andet med Samuelsens tropper. De holder den liberale fane ud i strakt arm og sætter ambitionerne højt. Det giver utvivlsomt knubs og nederlag - spørg bare Ole Birk om taxaforhandlingerne, der skulle give plads til Uber. Men de får dog rykket politikken i deres retning.

Knud Brix: Hvor? Hvor rykker de politikken i deres retning?

Jesper Vestergren: Boligskatten. Der er en klar forskel på det udspil, det rene V-regering kom med og det udspil, VLAK-regering smed på bordet. I det første blev der spillet ud med et boligtopskatte-knæk på 6 mio. I det næste var knækket helt væk. Det ender formentlig ikke sådan, men LA-ministre vil til enhver tide hævde, at skattegrænsen er rykket højere op, fordi den nye regering kom med et mere ambitiøst udspil end den gamle.

Anders Langballe: Jeg tvivler på, at vi fik en mere liberal taxalovgivning med en LA-minister for bordenden, Jesper. Så vidt jeg hører, så var den tidligere V-transportminister nået et godt stykke med ny taxalovgivning. Ole Birks tilgang til forhandlingerne fik flere af ordførerne til at slå bak. Det vil sige, at de besluttede sig for, at Ole Birk ikke måtte få de indrømmelser, som man ville give Hans Christian Schmidt. Hvis det er rigtigt - og det er min fornemmelse - så kan man sige, at LA-ministeren faktisk kostede liberale indrømmelser.

Jesper Vestergren: Jeg hører også fra flere kilder fra taxa-forhandlingerne, at Ole Birk Olesen gjorde det meget vanskeligt for sig selv. F.eks. ved at konsekvent at kalde alt nye og moderne for Uber-teknologi. Det gjorde bestemt ikke DF og Kim Christiansen mere venligt stemt over for hans udspil.

Knud Brix: En anden lidt overset, men vigtig ting; Samuelsen. Han virker famlende - modsat den kålhøgne start - og han har på rekordtid skaffet sig fjender blandt de erfarne udenrigsordførere. Flere har allerede bjæffet hos Klarskov i Politiken. Stemningen er ond. Det kan blive et problem for ham. Og dermed partiet.

Anders Langballe: Enig, Knud. Venstre er ikke pjattet med strategien om rent flag. Men V accepterede et regeringsgrundlag for VLAK-regeringen, som var mere rent i liberal forstand, end det V-regeringen havde. Og som bekendt, var det kun Samuelsen, der mente, der havde været folketingsvalg mellem de to regeringer. Det vil altså sige, at man lavede et nyt grundlag, som lå endnu længere væk fra flertallet. Det betyder ikke, at flertallet ændrer holdning. Det betyder derimod at regeringen må fravige endnu mere af sit program for at få aftaler i hus. Når det er sagt, fornemme jeg også, at strategien fra LA ikke just vækker begejstring hos Venstre.

Hans Redder (politisk reporter, @hansersej): Interessant i den her forbindelse er jo også LA's bagland. Dengang med SF var der jo ingen tvivl om, at baglandet var i oprør. Selskabsskattelettelser, sløjfet betalingsring og DONG-salg var mere end de kunne acceptere. Men jeg har noget svære ved at lodde stemningen længere nede i LA-organisationen. Hvad er jeres indtryk..?

Knud Brix: De kan ikke stemme. De har ikke medlemsdemokrati. Men de kan stadig lave ballade i pressen. Asger Aamund er i krig. Hva’ mon Lars Seier tænker?

Jesper Vestergren: På den konto er LA en helt anden størrelse end SF. Der er en meget stor loyalitet (andre kalder det topstyring) over for partiet i hovedbestyrelsen og blandt lokalformænd, så de kritiske røster holder kritikken internt. Ligesom folketingsgruppen i øvrigt gør det. De kan sagtens være uenige på gruppemøderne, men de formår oftest at holde diskussionerne internt. Og så er deres medlemmer og vælgere oftest fra et segment, hvor retningen tit er vigtigere end det endelige resultatet - så når de føler, at projektet har den rigtige kurs, fornemmer jeg ikke nogen større utilfredshed i baglandet.

Knud Brix: Enig, Jesper. Og udover at Samuelsen så sig nødsaget til at minde Hjort om regeringens politik forleden, er der faktisk ganske få skærmydsler internt. V-toppen taler faktisk pænt om LA-ministrene. Det virker som om de alle prøver at gøre en dyd ud af sammenhold mellem partierne. Er det også jeres oplevelse?

Anders Langballe: Min oplevelse er, at stemningen i regeringen er nogenlunde god - de taler i hvert fald pænere om hinanden end de gjorde sidst, der var en trepartiregering. Meget pænere:) Men jeg oplever, at frustrationen i forhold til nogle af LA's ministre stiger.

Thomas Funding (politisk analytiker, @ThomasFunding): I er sgu kloge! :) Hvordan kommer man lige ind her... Jeg tror kun, det her er starten på begyndelsen for LA's problemer. De er politisk impotente, når det kommer til gennemført politik. Vi har bare ikke set det fuldt udfoldet endnu, fordi regeringen har været så udfordret parlamentarisk, som den har. Med tiden vil det stå mere og mere klart, at LA ikke har fået væsentlig mere indflydelse ved at gå i regering. Hvordan reagerer vælgerne så på det? Jeg er i tvivl. Jeg hælder til, at jeg ikke tror, LA får slået bunden ud af sig. Jeg tror strategien med at melde meget liberalt ud vil modvirke det. Men på sigt tror jeg, vi kommer til at se en sivning fra partiet.

Thomas Funding: … Og så et lille sjovt klip, der meget fint illustrerer, at Samuelsen har gjort sit for at tale forventningerne til sig selv op, når det kommer til resultater. Det er ret vildt:

Hans Redder: Av av av, det klip er brutalt, Funding. Syv minutter inde, hvor han begynder at opremse alt det, LA vil lykkes med at ændre efter et år med de afgørende mandater: Afskaffe topskat, indkomstskat på max 40 procent, halvering af selskabsskatten, stoppe væksten i det offentlige forbrug. Og så slutter han af med at sige: ”Æd den, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti”. Tja, sådan gik det så ikke helt…

Peter Lautrup (politisk analytiker, @PLautrupLarsen): Samuelsen skabte et forventningspres, han ikke kan indfri. Dengang med krav om topskattelettelser. Og ved regeringsdannelsen med at tale om et historisk borgerligt grundlag. MEN: Undervisningsminister Merete Riisager kan og vil bruge ministerposten til forsøg, der underminerer den heldagsskole, LA er imod. Det kunne hun ikke som ordfører uden for forliget. Kulturminister Mette Bock ender måske i historien som den, der lavede DR til et egentligt public service-medie og kun det, for meget lavere licens. Og var vi taget til Horsens for at få nej fra Samuelsen til flere værnepligtige efter Funding-interview med Hjort? Næppe. Trods Ole Birk-sager: LA har større indflydelse i regering end som protestparti. De skal bare lige få drøm og virkelighed ind på samme brøkstreg. Det koster sikkert procenter hos vælgerne i Megafon, men lad os nu lige se blærelisten ved næste valg.

Læs andre udgaver af 'Christiansborgsnak' her: