Regeringen lægger op til at udvide værnepligten: Der er huller i forsvaret
Hvis der kommer konflikter, skal Forsvaret kunne præstere noget mere. Det mener Claus Hjort Frederiksen, der vil have flere værnepligtige.
Det har længe stået klart, at regeringen ønsker at bruge flere penge på det danske forsvar, når det nye forsvarsforlig skal forhandles senere på året.
Det har imidlertid været uklart, hvorvidt regeringen også ønsker, at værnepligten skal udvides fra det nuværende antal på 4.200 personer.
Men i et påskeinterview med TV 2s politiske analytiker Thomas Funding lægger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu op til, at flere danske mænd og kvinder skal aftjene deres værnepligt.
- Jeg kunne godt ønske mig lidt flere værnepligtige, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Det er en af de ting, vi ser på, og det synes jeg er en relevant diskussion, vi skal have i forligskredsen, tilføjer han.
Hjertet banker for værnepligt
98 procent af de nuværende værnepligtige er frivillige, men i takt med, at ledigheden i samfundet falder, ser forsvarsministeren udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde personel i Forsvaret.
Han tror, at flere værnepligtige kan være med til at afhjælpe problemet.
- I rekrutteringsøjemed kan vi jo konstatere, at når man har været inde og smage på det, er der nogle, som gerne vil fortsætte, siger Claus Hjort Frederiksen, der ikke vil sætte tal på, hvor mange flere værnepligtige, regeringen vil have.
Foruden håbet om, at flere vil fortsætte i Forsvaret, mener forsvarsministeren også, at det er en gevinst for samfundet at have værnepligtige.
- Mit hjerte banker for værnepligt. Jeg har selv været inde i 12 måneder, og værnepligten har den styrke, at der sker en social sammenblanding. Det har nogle kvaliteter for et samfund.
Forsvaret skal præstere noget mere
Det nuværende forsvarsforlig udløber ved udgangen af året, og derfor skal partierne på Christiansborg snart forhandle et nyt på plads.
I interviewet med TV 2 siger Claus Hjort Frederiksen, at der er huller i Nato’s forsvar omkring Østersøen.
Og da han samtidig ser Rusland som den største trussel mod Danmarks sikkerhed, er det nødvendigt med mere mandskab, mener han.
- Vi skal præstere noget mere i Forsvaret. Det er et spørgsmål om kapacitet og udholdenhed, hvis det skulle komme til konflikter, siger forsvarsministeren.
Ifølge Claus Hjort Frederiksen er det blandt andet en ”voldsom” troppeopbygning i det vestlige Rusland og opstilling af missiler i Østersø-enklaven Kaliningrad, der får ham til at kalde Rusland den største trussel mod Danmark.
Han frygter ikke snarlige russiske angreb, men en misforståelse kan ifølge ministeren føre til en konflikt.
Nato kræver stærkere dansk forsvar
I dag bruger vi 1,14 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret, hvilket er væsentligt under Nato-landenes målsætning, som lyder på to procent.
Det faktum fik i februar Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til at sige, at udgifterne skal øges, da der er behov for ”større dybde” i det danske forsvar.
Det er Claus Hjort Frederiksen enig i. Men bortset fra at henvise til en formulering i regeringsgrundlaget om, at Forsvaret skal have et ”substantielt løft”, vil han ikke svare på, hvor mange penge Forsvaret konkret bør tilføres.
Den tidligere finansminister understreger dog, at vi ikke foreløbigt kommer op på to procent af bruttonationalproduktet.
- Som gammel finansminister er jeg jo udmærket klar over, at én ting er at have mange ønsker, men noget andet er, hvor pengene skal komme fra. Det er jo hele tiden den balance, der er.
Bag det nuværende forsvarsforlig står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Se hele interviewet med Claus Hjort Frederiksen på TV 2 News fredag 11.30.