DF vil have 10.000 værnepligtige: Forslaget kommer jo fra os
I dag er det danske forsvar for tyndt. Pengene til et styrket forsvar skal komme fra udlændingeområdet, siger Marie Krarup til TV 2.
- Forslaget kommer jo fra os. Vi har givet ham det for lang tid siden.
Sådan lyder det nu fra Dansk Folkeparti forsvarsordfører Marie Krarup, efter at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et påskeinterview med TV 2's politiske analytiker Thomas Funding lægger op til, at flere danske mænd og kvinder skal aftjene deres værnepligt.
Dermed er Dansk Folkeparti selvsagt enige i regeringens politik på området. Marie Krarup har sågar et konkret antal værnepligtige, hun gerne så uddannet, mod de nuværende 4200. Og det lyder på 10.000 værnepligtige.
- I dag er forsvaret for tyndt. Så vi skal have en større robusthed. Det betyder flere fastansatte, siger hun.
Alle lag bliver kaldt ind
Korporalforeningen har tidligere udtalt, at de ikke mener, at så højt et tal er nødvendigt. Men det mener Marie Krarup skyldes, at korporalforeningen har "andre interesser", som går ud på, at de i stedet gerne ser flere penge tilgå deres egne medlemmer.
- Jeg mener, der er brug for flere ansatte i forsvaret. Og der er brug for en længere værnepligtstjeneste, sådan at folk har noget mere kunnen, når de bliver hjemsendt, og at de i en mobiliseringssituation kan blive indkaldt og få mere uddannelse, uddyber hun og understreger, at hun ikke har til formål at hjemsende soldater, som kan mobiliseres direkte til kamp.
- Det kan ikke lade sig gøre i dag. Men det kan godt lade sig gøre at give dem noget mere ballast, siger Marie Krarup.
Ud over den forsvarsmæssige betydning, mener hun også, at værnepligten, hvis den kommer til at omfatte flere borgere, også kan få civil betydning.
- Man får kendskab til andre dele af samfundet ved, at alle lag bliver kaldt ind og aftjener værnepligt sammen. Det giver en god sammenhængskraft og gode oplevelser for unge mænd, som måske kan have det lidt svært i livet, argumenterer hun.
Pengene skal komme fra udlændingeområdet
Marie Krarup mener desuden, at forsvaret skal være i stand til at opfylde flere opgaver. Hun mener, at Danmark i for lang tid kun med nød og næppe har været i stand til at udføre internationale operationer. Men med et styrket forsvar kan Danmark også opfylde opgaven omkring territorial forsvar og områdeforsvar.
Pengene vil Dansk Folkeparti tage fra udlændingeområdet.
Men I kan ikke hente alle midlerne der. Hvor skal de ellers komme fra?
- Jamen, det må man sætte sig ned i Finansministeriet og kigge på. Vi kan bare konstatere, at der er opbakning fra regeringen, siger Marie Krarup, som er overbevist om, at de ekstra penge kan findes et sted.
- Og så skal man huske på, at den her to-procentsmålsætning er et mål, som man skal arbejde hen imod over de næste forligsperioder. Det er ikke noget, der kommer i overmorgen. Det kommer vi ikke op på i denne forligsforhandlingsproces. Det skal først komme senere, understreger hun.
Opfordring fra Nato
Det nuværende forsvarsforlig udløber ved udgangen af året, og derfor skal partierne på Christiansborg snart forhandle et nyt på plads.
I dag bruger Danmark 1,14 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret, hvilket er væsentligt under Nato-landenes målsætning, som lyder på to procent. Det fik i februar Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til at sige, at udgifterne skal øges, da der er behov for ”større dybde” i det danske forsvar.
Bag det nuværende forsvarsforlig står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.