DF vil have 10.000 værnepligtige: Forslaget kommer jo fra os

I dag er det danske forsvar for tyndt. Pengene til et styrket forsvar skal komme fra udlændingeområdet, siger Marie Krarup til TV 2.

- Forslaget kommer jo fra os. Vi har givet ham det for lang tid siden.

S√•dan lyder det nu fra Dansk Folkeparti forsvarsordf√łrer Marie Krarup, efter at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et p√•skeinterview med TV 2's politiske analytiker Thomas Funding l√¶gger op til, at flere danske m√¶nd og kvinder skal aftjene deres v√¶rnepligt.

Dermed er Dansk Folkeparti selvsagt enige i regeringens politik p√• omr√•det. Marie Krarup har s√•gar et konkret antal v√¶rnepligtige, hun gerne s√• uddannet, mod de nuv√¶rende 4200. Og det lyder p√• 10.000 v√¶rnepligtige.

- I dag er forsvaret for tyndt. S√• vi skal have en st√łrre robusthed. Det betyder flere fastansatte, siger hun. 

Alle lag bliver kaldt ind

Korporalforeningen har tidligere udtalt, at de ikke mener, at s√• h√łjt et tal er n√łdvendigt. Men det mener Marie Krarup skyldes, at korporalforeningen har "andre interesser", som g√•r ud p√•, at de i stedet gerne ser flere penge tilg√• deres egne medlemmer. 

- Jeg mener, der er brug for flere ansatte i forsvaret. Og der er brug for en l√¶ngere v√¶rnepligtstjeneste, s√•dan at folk har noget mere kunnen, n√•r de bliver hjemsendt, og at de i en mobiliseringssituation kan blive indkaldt og f√• mere uddannelse, uddyber hun og understreger, at hun ikke har til form√•l at hjemsende soldater, som kan mobiliseres direkte til kamp.

- Det kan ikke lade sig g√łre i dag. Men det kan godt lade sig g√łre at give dem noget mere ballast, siger Marie Krarup.

Ud over den forsvarsm√¶ssige betydning, mener hun ogs√•, at v√¶rnepligten, hvis den kommer til at omfatte flere borgere, ogs√• kan f√• civil betydning. 

- Man f√•r kendskab til andre dele af samfundet ved, at alle lag bliver kaldt ind og aftjener v√¶rnepligt sammen. Det giver en god sammenh√¶ngskraft og gode oplevelser for unge m√¶nd, som m√•ske kan have det lidt sv√¶rt i livet, argumenterer hun. 

Pengene skal komme fra udlændingeområdet

Marie Krarup mener desuden, at forsvaret skal v√¶re i stand til at opfylde flere opgaver. Hun mener, at Danmark i for lang tid kun med n√łd og n√¶ppe har v√¶ret i stand til at udf√łre internationale operationer. Men med et styrket forsvar kan Danmark ogs√• opfylde opgaven omkring territorial forsvar og omr√•deforsvar. 

Pengene vil Dansk Folkeparti tage fra udl√¶ndingeomr√•det.

Men I kan ikke hente alle midlerne der. Hvor skal de ellers komme fra?

- Jamen, det må man sætte sig ned i Finansministeriet og kigge på. Vi kan bare konstatere, at der er opbakning fra regeringen, siger Marie Krarup, som er overbevist om, at de ekstra penge kan findes et sted.

- Og s√• skal man huske p√•, at den her to-procentsm√•ls√¶tning er et m√•l, som man skal arbejde hen imod over de n√¶ste forligsperioder. Det er ikke noget, der kommer i overmorgen. Det kommer vi ikke op p√• i denne forligsforhandlingsproces. Det skal f√łrst komme senere, understreger hun.

Opfordring fra Nato

Det nuv√¶rende forsvarsforlig udl√łber ved udgangen af √•ret, og derfor skal partierne p√• Christiansborg snart forhandle et nyt p√• plads.

I dag bruger Danmark 1,14 procent af bruttonationalproduktet p√• Forsvaret, hvilket er v√¶sentligt under Nato-landenes m√•ls√¶tning, som lyder p√• to procent. Det fik i februar Natos generalsekret√¶r, Jens Stoltenberg, til at sige, at udgifterne skal √łges, da der er behov for ‚ÄĚst√łrre dybde‚ÄĚ i det danske forsvar.

Bag det nuværende forsvarsforlig står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.