Politik

Ekspert: Derfor er ikke-vestlige indvandrere så dyre i drift

Jo mindre en indvandrer ligner danskerne, jo mere koster de samfundet, siger ekspert. Men nogle ikke-vestlige indvandrere er en økonomisk gevinst.

Indvandrere og efterkommere

Vestlige lande er defineret som samtlige 28 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande er alle andre lande.

En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

En efterkommer defineres som en, der er født i Danmark. Ingen af forældrene må være danske statsborgere og født i Danmark.

Det kan mere eller mindre koges ned til, hvor meget indvandrere ligner danskere, når man skal se på, hvad de koster samfundet.

Derfor klarer bosniere sig bedre end somaliere, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef hos Rockwool Fonden.

Mandag har Finansministeriet offentliggjort en analyse, der viser, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere kostede den danske statskasse 33 milliarder kroner i 2014, mens vestlige indvandrere og efterkommere gav en netto gevinst på næsten fem milliarder samme år.

Den vigtigste årsag til, at ikke-vestlige indvandrere er dyrere, er, at de er udenfor beskæftigelse, siger han.

- Det handler blandt andet om, hvor meget man ligner danskerne med hensyn til uddannelsesmæssig og kulturel baggrund. Bosnien er Europa, og man er vant til et lignende arbejdsmarked, og derfor er det nemmere at begå sig på det danske, siger Jan Rose Skaksen.

Flygtninge klarer sig dårligst

Når man dykker ned i rapporten fra Finansministeriet, kan man se, at det er syrere og somaliere, der klarer sig dårligst af de ikke-vestlige indvandrere, mens indere, ukrainere og kinesere giver en økonomisk gevinst til den danske statskasse.

- Der er en væsentlig forskel på, hvorfor du er kommet til Danmark. De mest positive bidragydere er dem, der er kommet for at arbejde. De, der kommer og virker mest negativt på økonomien, er flygtninge. Det er der, den store skillelinje er, siger Jan Rose Skaksen.

Men så er der altså undtagelser som for eksempel Bosnien. Ligesom Syrien er Bosnien også et flygtningeland.

- Bosnierne kom ind i landet som flygtninge, men de var nemmere at integrere og har bedre kunnet begå sig på det danske arbejdsmarked end grupper fra Mellemøsten, siger Jan Rose Skaksen.

Det gik godt op til finanskrisen

Tallene viser også, at der er markant forskel på syrere og irakere, selvom begge grupper kommer fra Mellemøsten og er flygtninge.

- Man ved ikke, hvorfor der er forskel på syrere og irakere. Vi ved for eksempel ikke, om der er uddannelsesmæssige forskelle, da vi i Danmark ikke registrerer medbragt uddannelse. Den uddannelsesmæssige baggrund har indflydelse på, hvor godt flygtninge klarer sig. Forklaringen er nok også, at syrerne har været her så kort tid. Opholdstid betyder meget, siger Jan Rose Skaksen.

Helt generelt har ikke-vestlige indvandrere længe været en større udgift end andre indvandrere. Men der har været perioder med fremgang.

- Vi havde en positiv udvikling frem til finanskrisen. Da var vi inde i en periode, hvor det gik bedre og bedre. Men så gik integrationen i stå, og der er ikke sket de store fremskridt siden, siger Skaksen.

De indvandrere, der bidrager mest positivt til den danske økonomi, kommer fra Storbritannien, Holland og USA.

Du kan læse mere fra rapporten her.