Politik

FAKTA: Det oprindelige forslag til ny boligbeskatning

Finansminister Kristian Jensen (V) siger, at regeringen har droppet sit forslag til en ny boligbeskatning.

Det er ikke lykkedes regeringen at samle flertal bag den model til en ny boligbeskatning, som den oprindeligt havde fremlagt.

Det har finansminister Kristian Jensen (V) onsdag aften konkluderet.

Her er et overblik over, hvordan regeringen ellers havde tænkt sig at finansiere omlægningen, der bliver forhandlet om på Christiansborg.

* Stod det til regeringen, skulle det i et vist omfang være boligejerne selv, der skulle finansiere omlægning en af boligbeskatningen.

* Størstedelen af finansieringen af de 32,5 milliarder kroner, som regeringens forslag kostede, skulle komme fra ikke nærmere angivne reformer.

* Det såkaldte finanspolitiske råderum skulle bidrage med 19,2 milliarder kroner lagt sammen over årene 2018-2025. Og de penge ville regeringen have partierne til at love at finde gennem endnu ikke kendte reformer.

Det fremgik af regeringens udspil til finansiering:

* Den øvrige finansiering ville regeringen finde ved at begrænse skatteydernes muligheder for at trække renteudgifter fra i skat. Det ville især ramme boligejere, men også renteudgifter til eksempelvis billån.

* Skatteværdien af rentefradraget skule sættes ned med to procentpoint i 2021, ud over hvad der allerede er planlagt. I årene 2022 til 2024 skulle fradraget sænkes med et procentpoint årligt.

* Det ville sige en samlet nedsættelse på fem procentpoint efter 2021. Dermed ville skatteværdien af rentefradraget have været 28 procent for renteudgifter op til 50.000 kroner per person.

* Det skulle sammenlignes med en skatteværdi på 33 procent med de nuværende regler. For renteudgifter over 50.000 kroner per person ville skatteværdien af rentefradraget være cirka 20 procent.

* Til sammenligning ville skatteværdien af rentefradraget være 25 procent for renteudgifter over 50.000 kroner.

Kilde: Finansministeriet.