Politik

Danskerne har talt: Det skal Løkke sige til Trump

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med præsident Trump er der især to emner, han skal bringe på bane, hvis man spørger danskerne.

Vi har bedt danskerne om at sætte kryds ved de emner, som bør komme på bordet, når Lars Løkke sætter sig overfor USA’s præsident Trump.

Og det er især klimaet, forholdet mellem USA og EU og Nato-samarbejdet, der skal have plads i samtalen.

Klimaet indtager en førsteplads - her har 26 procent af danskerne sat kryds. Det viser en undersøgelse lavet af Megafon for TV 2. Der kunne da også være grobund for en længere diskussion. Trump har annonceret, at han vil neddrosle klimaindsatsen og i stedet fokusere på at genskabe jobs i blandt andet kulindustrien.

Så sent som tirsdag i denne uge underskrev han et dekret, der ruller dele af præsident Obamas klimapolitik tilbage. Mens nogen måske vil mene, at Danmark også kan gøre mere for klimaet, så rejser Løkke dog til Washington med en masse vindmøller i ryggen. Men om han vil bruge mødet med Trump til at minde ham om, at USA også har tilsluttet sig klimaaftalen, der blev indgået på COP21 i Paris, må tiden vise.

Trump roser Brexit

Næst efter klimaet er der 24 procent af danskerne, der vil have forholdet mellem EU og USA på dagsordenen og 20 procent, der synes, at Løkke bør tale Nato med Trump.

Blandt andet har tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) sagt, at med Trump som præsident, har vi brug for et stærkere EU.

- Vores sikreste udgangspunkt må være at styrke EU. Vi har allerede fået en forsmag på, hvad Trumps holdning til EU er. Han roser Storbritannien for at forlade den europæiske union, og tror – og håber - at flere vil følge i samme spor, skrev han i en blog på tv2.dk, da Trump blev indsat som præsident.

Det afhænger nok af øjnene, der ser, om svaret for Danmark er mere eller mindre EU. Selv har Lars Løkke manet til besindighed i vores bedømmelse af Trumps forhold til EU.

Mere krudt og flere kugler

Og så er der Nato. En diskussion der har fyldt meget i den hjemlige debat, efter Trump har stillet krav til medlemslandene om at bruge flere penge på forsvaret.

Egentlig er aftalen i Nato, at hvert medlemsland skal bruge to procent af BNP på forsvaret, således at alle er klar til at forsvare sig selv og hinanden, når og hvis det skulle blive nødvendigt.

Men Danmark er ét af mange lande, der ikke lever op til det krav.

Under valgkampen sagde Trump:

- Mange af de 28 lande (i Nato, red.) betaler ikke deres rimelige andel. Det betyder, at vi beskytter dem - både militært og på anden måde - og på den måde flår de USA. Det vil jeg ikke have. Enten betaler de, også for manglende betaling tidligere, eller også må de ud. Og skulle det splitte Nato, så må det splitte Nato.

Så vidt er det dog ikke kommet endnu.

Skal man lytte til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), så kommer Danmark ikke til at lave op til kravene i den nære fremtid, men regeringen har dog tænkt sig at øge udgifterne til forsvaret og langsomt kravle derop ad.

Om Løkke har den besked med til Trump, og om Trump vil acceptere den, må vi vente med at finde ud af.

Men danskerne har i hvert fald talt – så nu ved Løkke hvilke emner, befolkningen ville tage op, hvis de have en time sammen med verdens mægtigste mand.

Det er i øvrigt ikke første gange en amerikansk præsident kritiserer Danmark for ikke at leve op til Nato’s krav. Her kan du læse om hvordan det gik, da tidligere statsminister Poul Schlüter havde samme samtale med præsident Reagan.

Danskerne tror lidt mere på Trump

Hvis man virkelig tager de lyserøde briller på, så er der faktisk en lille god nyhed, som Løkke også kan tage med til Trump: Danskerne er blevet lidt mindre bange for, at forholdet mellem USA og Danmark vil forværres med ham ved roret.

Da Megafon og TV 2 tilbage i januar spurgte danskerne om, om de tror, at Danmarks forhold til USA vil blive forbedret eller forværret i løbet af Trumps præsidentperiode, svarede 64 procent, at det ville blive forværret eller i høj grad forværret. I en tilsvarende undersøgelse lavet i den seneste uge, er det tal faldet til 59 procent.

Man kan ikke sige, at det ligefrem betyder, at danskerne har sluttet fred med Trump, men 34 procent svarer hverken/eller, når de bliver spurgt om det vil bringe forholdet mellem de to lande i en god eller dårlig retning. Det tal lå kun på 24 procent i januar.