Borgmester passet op af otte-ti bandemedlemmer efter TV 2-interview
Mens Christiansborg-politikerne forhandler om en bandepakke, savner Odenses borgmester værktøjer til at bekæmpe banderne.
En aftale om en bandepakke trækker ud. Det var ellers forventet, at forhandlingerne på Christiansborg kunne afsluttes torsdag aften.
Imens venter Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, utålmodigt på, at partierne får afsluttet forhandlingerne.
Odense har haft store problemer med kriminelle bander. Senest har historierne fra byen handlet om, at banden Black Army afpresser både hjemløse og tatovører.
- Vi skal vise, at vi er det største fælleskab, og de skal ikke tage et misforstået ejerskab over én plet her i Odense. Der har vi simpelthen behov for nogle værktøjer fra Christiansborg, siger han til TV 2.
Peter Rahbæk Juel ønsker blandt andet mulighed for at lukke rockerborge og smide banderne ud af deres klubhuse.
Passet op af bandemedlemmer
Sent torsdag aften oplevede borgmesteren selv Black Armys metoder helt tæt på. Han skulle give et interview til TV 2 foran Black Armys klubhus i Odense om netop bandepakken.
Imens begyndte flere medlemmer af Black Army ifølge Peter Rahbæk Juel at cirkulere rundt i biler og holde øje med, hvad der foregik.
Da interviewet var ovre, og borgmesteren gik hen til sin bil, kom bandemedlemmerne helt tæt på, fortæller han:
- Inden jeg når at sætte mig ind i bilen, er der to Black Army-medlemmer, der passer mig op. Og inden vi får set os om, er der otte til ti omkring mig, og de vil gerne give hånd med borgmesteren, som de siger.
Det var borgmesteren dog ikke interesseret i.
- Jeg sagde til dem, at jeg ikke har lyst til at trykke hånd med Black Army, for jeg bryder mig ikke om det, de laver. Det blev de lidt mopsede over, siger Peter Rahbæk Juel.
Det er blandt andet den fremgangsmåde, som gør, at han håber på en bandepakke, der giver kommuner og politi mulighed for at lukke ned for det kriminelle fælleskab, "som de har besat området med”.
- Det er jo deres måde at lave den her skolegårdsmetode på, som også er gået ud over de udsatte i byen. De møder jo også op i flok, når de afpresser tatovører, som vi har set i Odense. Så det er åbenbart den måde, de har valgt at gå i kontakt med omverdenen på, og det er jo i bund og grund også det, vi gerne vil have bekæmpet her i Odense, siger han.
Uenighed om finansiering
Grunden til, at borgmesteren må vente på bandepakken lidt endnu, er ikke uenighed om indholdet i pakken, der skal give hårdere straffe til rockere og bandemedlemmer. Partierne mangler bare at blive enige om finansieringen.
Foruden hårdere straffe ventes aftalen at indeholde et opholdsforbud, der vil betyde, at rockere og bandemedlemmer ikke må opholde sig i de områder, hvor de har begået kriminalitet.
Bandepakken kommer til at koste 80 millioner kroner.
Regeringen havde lagt op til, at den største del af beløbet skulle findes ved at reducere udgifter til byfornyelse, men det er der ikke opbakning til. Det fortæller Martin Kaae, der er leder af Jyllands-Postens redaktion på Christiansborg.
- For Dansk Folkeparti især og også for Socialdemokratiet var det ikke en finansiering, man var særlig varm på. Det er så det, der har gjort, at slutspillet i forhandlingerne er kommet til at trække længere ud, end nogen af parterne egentlig havde forventet, siger han til TV 2.
Byfornyelsespuljen bliver fordelt i hele landet og ikke kun i storbyerne, blandt andet også til nedrivning af forladte huse i tyndt befolkede områder. Og derfor går det ikke at flytte penge derfra til et helt andet område som bandepakken.
- Det er noget, som signalmæssigt vil være et rigtig dårligt kryds, som man kalder det i politik, for især Dansk Folkeparti, siger Martin Kaae.