Politik

BLOG: Alle flygtningebørn skal have krav på sikkerhed og en individuel behandling

BLOG: Hvor mange flygtninge kan Danmark egentlig tage imod? Sådan lyder spørgsmålet tit i den politiske debat, og svaret vil nok være forskelligt alt efter, hvem du spørger. I min optik kan Danmark godt modtage flere. Derfor foreslår SF også, at man genåbner kvoteflygtningeordningen. Nærområderne kan simpelthen ikke holde til at løfte hele flygtningekrisen alene. Vi må hjælpe til. Og sådan er det egentlig mit indtryk, at den brede befolkning har det. Vi kan godt hjælpe flygtninge, og vi kan godt hjælpe flere end i dag.

BLOG: Hvor mange flygtninge kan Danmark egentlig tage imod? Sådan lyder spørgsmålet tit i den politiske debat, og svaret vil nok være forskelligt alt efter, hvem du spørger.

I min optik kan Danmark godt modtage flere. Derfor foreslår SF også, at man genåbner kvoteflygtningeordningen. Nærområderne kan simpelthen ikke holde til at løfte hele flygtningekrisen alene. Vi må hjælpe til. Og sådan er det egentlig mit indtryk, at den brede befolkning har det. Vi kan godt hjælpe flygtninge, og vi kan godt hjælpe flere end i dag. Vi har et fælles ansvar på tværs af de europæiske lande for at holde hånden under de mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse. Vi er Danmark. Vi kan og skal bidrage til en bedre verden.  

Men vi må også kunne give en garanti for, at vi har styr på, hvad vi laver, og en garanti for, at vi kan følge med, så vi kan sikre den gode start på tilværelsen for alle, der kommer hertil. På det punkt har vi svigtet, fordi Regeringen simpelthen ikke har ønsket at lave integrationsfremmende tiltag. Man har skåret i flygtninges levegrundlag. Man har gjort det sværere at komme i gode uddannelsestilbud. Man har forringet deres muligheder for at lære det danske sprog. Det er blevet sværere for dem at blive en del af det danske fællesskab. Det er fatalt. Og det skal vi have ændret på. 

Vi må også kunne give en garanti for, at vi kan bremse op for en stund, hvis vores systemer skulle bryde sammen. Hvis en så alvorlig krise skulle opstå, at de europæiske systemer brød sammen. Hvis der ikke længere var kapacitet til at modtage flygtninge. Hvis der fx ikke var lejligheder, modtagecentre og mandskab nok til at håndtere situationen. Så skal der være en nødbremse. 

Ikke en mur, hvor der står: ”Vi vil ikke hjælpe mere.” Men en mulighed for i fire uger af gangen at sige til de flygtninge, der kommer, at de er nødt til at søge asyl på de fælleseuropæiske modtagecentre, der er i Europa. Kun med fælleseuropæiske modtagecentre og en solidarisk fordeling af flygtninge blandt alle Europas lande er vi sikker på, at alle lande hjælper til at løse flygtningekrisen. I den periode hvor man har trukket nødbremsen, og hvor man afviser flygtninge, så skal der selvfølgelig være garanti for, at flygtninge kan få deres asylsag behandlet i et sikkert land. Flygtningenævnet SKAL vurdere hver gang om landet er sikkert, og hvis ikke, så skal man selvfølgelig hjælpe. Princippet er sådan set allerede en del af det fælleseuropæiske asylsystem, der findes i dag: Flygtninge skal søge asyl i første land, og derefter skal de europæiske lande hjælpe til sammen. 

Så har der kørt en historie om flygtningebørn i dag. Derfor vil jeg gerne slå helt fast: Man må aldrig – heller ikke med en nødbremse – sende flygtningebørn tilbage til et usikkert land. ALLE børn har ret til individuel behandling. Det skal der være garanti for. Og barnets tarv skal altid stå øverst, når man foretager den individuelle behandling. Det siger både lovforslaget om nødbremsen og FN’s børnekonvention.  Sådan er det. 

Så jo, Danmark kan hjælpe mere, og det skal vi blive ved med. Men vi er også nødt til at spørge os selv, om vi har de redskaber, der skal til, hvis flygtninge- og migrationskrisen en dag bliver så stor, at vores systemer ikke kan følge med. Det mener jeg ikke, og derfor er muligheden for en nødbremse et rigtigt forslag at stemme igennem.