Politik

Hvidvaskning for milliarder: Ministre skal stå skoleret

Der er huller i lovgivningen, når danske banker kan bruges til hvidvask af flere milliarder. Tre ministre skal forklare sig over for Folketinget.

Når syv milliarder kroner kan vade ind i danske banker, uden at nogen er opmærksom på det, og så vandre videre til skattely, igen uden at nogen opdager det, så er der øjensynligt noget helt galt.

Det siger tidligere justitsminister og formand for Folketingets Erhvervsudvalg Morten Bødskov (S).

- Der er huller i lovgivningen, når sådan noget her kan finde sted. Derfor indkalder vi justitsministeren (Søren Pape (K), red.), erhvervsministeren (Brian Mikkelsen (K), red.) og skatteministeren (Karsten Lauritzen (V), red.) i et hastesamråd, så vi kan få styr på tingene, siger han.

- Bankerne siger, at de gør, hvad de kan. De siger, at de har flere hundrede mand ansat til kontrol, og de synes den lovgivning, vi vedtager, er for stram. Og alligevel ser vi gang på gang de her sager.

Berlingske kan i dag afsløre, at flere store danske banker er en del af en større sag om international økonomisk kriminalitet. Ifølge avisen viser en efterforskning af blandt andre myndighederne i Letland og Moldova, at milliarder er flydt gennem danske banker til skattely. Blandt bankerne er Danske Bank og Nordea. Ifølge Berlingske er der overført mere end syv milliarder kroner i perioden 2011 til 2014.

Bødskov mener, at det i sidste ende er en sag for Finanstilsynet og Bagmandspolitiet, hvis bankerne bevidst har vendt det blinde øje til.

- Vi kan bare konstatere, at banken selv siger, at de ikke har været gode nok til det. Det burde få alarmklokkerne til at ringe – ikke mindst hos de tre ministre, der skal i samråd, siger han.

Men Danske Bank i København kan vel ikke være ansvarlig for alt, hvad der foregår i datterselskaber rundt omkring?

- Det skal de. Den lovgivning, vi har, siger, at de skal kontrollere mistænkelige overførsler og beløb, der kommer fra lande, hvor erfaring siger, at der kan være noget, der ikke er helt rent i kanten. Gør de ikke det, så har de et problem, siger Bødskov.

Morten Bødskov mener også, at det her giver anledning til at se på, om indsatsen mod skattely er god nok.

Pengene er hovedsageligt overført fra britiske skuffeselskaber gennem danske banker og er endt i selskaber på Seychellerne og i Panama. Det antages, at dele af pengene stammer fra kriminalitet.

- Der er ganske enkelt ingen saglige årsager til, at et selskab i Storbritannien overfører ret store summer via en bank i Moldova til en konto i en dansk bank, der tilhører et selskab i et skattely som Panama. Det er helt galt, siger seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull til Berlingske.