Politik

Holland sagde nej til højrepopulismen - det kan det betyde for Danmark

Holland har vendt sig bort fra højrepopulismen og strømningerne, der resulterede i Brexit. Det vurderer ekspert.

Holland har sagt nej til højrepopulismen og strømingerne bag Brexit. Det samme kan ske i Danmark, vurderer journalist, forfatter og tidligere politisk rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, Noa Redington.

Analysen kommer dagen efter den hollandske befolkning har været ved stemmeurnerne. Det blev den hollandske premierminister, Mark Rutte, og hans borgerligt-liberale parti, VVD, der løb med sejren. Og dermed blev det til et nederlag for den EU-fjendske Geert Wilders.

- Det giver ikke sig selv, at pro-europæiske partier går tilbage, som ellers har været den lektie, som man tog med efter Brexit, fortæller Noa Redington.

Sejren til VVD var bestemt ikke en selvfølge. I månederne op til valget lå Geert Wilders og hans antimuslimske frihedsparti i en lang periode i en solid føreposition. Først de seneste uger op til valget lykkedes det Rutte og VVD at hale ind på Wilders.

Selvom det politiske centrum i Holland, Ruttes liberale parti VVD og Socialdemokratiet, PvdA, er gået tilbage (Socialdemokraterne med 29 mandater, den største tilbagegang i nyere politik), så fik den indvandrerkritiske og EU-fjendske politiker Geert Wilders og hans parti ikke det valg, som mange havde spået dem.

Derfor er det et nej til mere højrepopulisme, vurderer Noa Redington.

Valgresultat

Mandatfordelingen med over 95 procent af stemmerne optalt:

VVD: 33 (-9)

Frihedspartiet (PVV): 20 (+5)

Kristendemokraterne (CDA): 19 (+6)

D66: 19 (+7)

Grønne Venstre: 14 (+10)

Socialistisk Parti (SP): 14 (-1)

Arbejderpartiet (PvdA): 9 (-29)

Kristne Union: 5 (0)

Dyrepartiet: 5 (+3)

50Plus: 4 (+2)

DENK: 3 (+3)

SGP: 3 (0)

Demokratisk Forum: 2 (+2)

Kilde: De Telegraaf

Noa Redington peger også på, at de grønne partier har fået et godt valg.

- Derudover har alternative nye partier fået et fint valg, blandt andet et parti, der har dyrevelfærd som en af deres mærkesager, siger Noa Redington.

Det er en aften - og det kan man se overalt i Europa - for jeg har allerede talt med mange europæiske kolleger... det er en aften, hvor Holland efter Brexit og det amerikanske valg har sagt nej til den forkerte slags populisme

Premierminister Mark Rutte, Det borgerligt-liberale parti, VVD.

Samme situation kunne ske i Danmark

Selvom det hollandske system på mange måder er anderledes end det danske - der er eksempelvis ingen spærregrænse for, hvornår partierne kan komme ind i parlamentet - så vurderer Noa Redington, at den samme situation kunne udspille sig i Danmark.

- Partier kan komme ind med 0,66 procent af stemmerne, siger Noa Redington.

- Dog ligger de mindste partier på mellem to og tre procent, hvorfor der kan drages paralleller til det danske system. Et lignende valg, som det vi har set i Holland, kunne godt ske i Danmark, siger Noa Redington.

Fakta om det hollandske valg

Der er 150 sæder i det hollandske parlament.

Der skal 76 mandater til, før en koalition kan danne regering.

28 partier stiller op til valget. Omkring 14 ventes at komme ind.

Valgstederne lukker klokken 21, og et resultat er formentlig først klar ud på natten.

12,7 millioner hollændere er stemmeberettigede.

Det officielle resultat er først klar 21. marts, men efter alt at dømme vil fordelingen af sæder stå klar i nat.

Sundhed har optaget de hollandske vælgere mest

Modsat, hvad mange måske kunne forvente, så er hollænderne mere optaget af sundhed og velfærd end immigration og flygtningekrise, forklarer Noa Redington.

- Sundhed været det helt store emne i forbindelse med valget. For den enkelte hollænder har spørgsmålet om velfærdssamfundets fremtid og særligt sundhed fyldt utroligt meget.

I Holland betaler man en præmie på 150 euro for at gå til lægen. Sådan har det været indtil den regering, der har været indtil nu, der hævede beløbet til 380 euro om året.

- Mange hollændere synes, at det er et forkert sted, en forkert retning at gå for det hollandske sygehusvæsen, pointerer Noa Redington.

Populismen har ikka haft sit gennembrud i Holland, sagde Jesse Klaver fra GrønneVenstre. Her kysser han sin kone foran sine tilhængere på valgaftenen.

Europæiske ledere ånder lettede op

De europæiske ledere ånder dagen derpå lettede op, nu hvor det står klart, at det liberale parti VVD med Mark Rutte i spidsen, bliver det største parti ved valget i Holland. Det vurderer Marlene Wind, EU-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- De kan se, at det ikke er en ustoppelig flodbølge af højrenationale partier, som er på vej ind over de europæiske demokratier. De vågner lettede op, for det er klart, at de havde frygtet noget andet og værre, siger hun.

Marlene Wind kalder valget et nederlag for det højrenationale Frihedspartiet med Geert Wilders i spidsen. Partiet bliver det næststørste i parlamentet, men fik ikke den fremgang, som det på forhånd var blevet spået.

Jesse Klaver: Det er en historisk aften

Det var også et nederlag til pressen, som havde forudset, at den kontroversielle politiker ville få meget medvind - særligt efter den historiske brexit-afstemning og det amerikanske valg.

- Pressen har kørt valget op, som om det var det endelige bevis for, at nu rullede oprøret mod eliten, siger Marlene Wind.

Jesse Klaver: Det er en historisk aften

Finalerne i Frankrig og Tyskland

Men EU's ledere vil ikke lægge sig på en sovepude, for det hollandske parlamentsvalg var bare det første af tre valg i 2017 i EU, hvor fremtrædende nationalister som Geert Wilders står med gode kort på hånden.

I Frankrig står Marine Le Pen i spidsen for det højrenationale parti Front National, der har stor opbakning inden det afgørende runde i præsidentvalget i maj.

Og i september går det EU- og indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) også til parlamentsvalg med en del opbakning i Tyskland.

 Lodewijk Asscher: Det er en bitter aften

Ifølge Rutte kan valget i Holland give et billede af, hvordan valgene i Frankrig og Tyskland kommer til at forløbe. Den opfattelse deler Noa Redington.

- Det er et tankevækkende valg. To af de partier, der er mest pro-europæiske, er D66, hvilket svarer til Det Radikale Venstre og Det Grønne Parti, som svarer til Alternativet i Danmark. De har fået nogle fantastisk flotte valg i forhold til nogle af de partier, der har en EU-skeptisk tilgang, hvilke er gået tilbage.

Bekymrede ledere forud for fransk valg

Marlene Wind forklarer, at man især er bekymret for det franske valg:

- Man vil stadig være bekymret for det franske valg, som er det vigtigste. Og man må koncentrere sig om at håbe, at fornuften også råder i Frankrig.

- Men logikken med, at der var sat en dominoeffekt i gang, er der ikke.

I sin sejrstale sagde Rutte, at valget kan ses som et udtryk for, at hollænderne ikke rider med på den bølge af populisme, som mange ser Brexit og Trumps valgsejr i USA som et udtryk for.

- Det er en aften - og det kan man se overalt i Europa - for jeg har allerede talt med mange europæiske kolleger... det er en aften, hvor Holland efter Brexit og det amerikanske valg har sagt nej til den forkerte slags populisme, sagde Rutte. 

Det samme sagde valget anden helt store sejrherre - Jesse Klaver, der er formand for det GrønneVenstre, som er det parti, der har haft den største fremgang ved aftenens valg.