Politik

Efter 100 dage: Løkke er blevet statsminister for enhver pris

Løkkes VLAK-regering har nu siddet 100 dage, og jeg kan ikke mindes en regering, der har fået så lidt af sin politik igennem i dens første levetid.

Regeringen fremstår rådvild og handlingslammet, og i afgørende øjeblikke har det været samarbejdet mellem S og DF, der har defineret dansk politik. Blokpolitikken er her blevet afløst af et bredt samarbejde, men det har ikke været Løkke, der har siddet for bordenden.

Glæden over at være blevet ministre synes dog at være usvækket hos regeringens medlemmer, og det skal da bestemt være dem vel undt. Men det kan ikke dække over, at VLAK-regeringen på lange stræk mere er en regering af navn end af gavn.

Løkke & co. har ganske enkelt ramt muren, når det gælder de definerende kampe i dansk politik. Socialdemokratiet og et flertal i Folketinget ønsker nemlig at investere klogt i velfærdssamfundet og nye arbejdspladser fremfor at brænde pengene af på skattelettelser, som regeringen planlægger.

Det gælder eksempelvis regeringens prestigeprojekt om lavere topskat betalt af højere pensionsalder, som forbliver den mest døde sild i dansk politik.

At den største aftale der er indgået i denne regerings levetid er aftalen om ”Bedre og billigere kollektiv transport”, hvor fordelingen af 762 millioner blev besluttet af et flertal uden om regeringspartierne, understreger indtrykket af en regering, der har sluppet taktstokken og indtager statistrollen.

Danmark skal jo regeres selv om regeringen valgte at sidde med korslagte arme, mens Socialdemokratiet, DF, Enhedslisten, De Radikale og SF tog ansvar.

Lars Løkke Rasmussen er trods besværgelser om det modsatte endt som statsminister for enhver pris. En regeringschef der ikke kan få sin politik igennem, og hvis omdrejningspunkt mere handler om at blive siddende som statsminister end i at flytte Danmark i en bestemt politisk retning.

Situationen i dansk politik anno 2017 er derfor den, at Lars Løkke Rasmussen nok reddede sit politiske liv, da han nødtvunget og med Samuelsens kniv for struben optog Liberal Alliance og Konservative i regeringen.

Men selv samme manøvre har samtidig gjort Løkkes evne til at regere endnu mindre. For hvor den smalle Venstre-regering bestemt også havde sine udfordringer, så kunne den dog i en række sammenhænge forhandle med S og DF, uden at LA skulle sidde med ved bordet. Denne mulighed er i sagens natur ikke længere eksisterende.

Og med et regeringsgrundlag som Løkke næppe selv tror meget på, men som Liberal Alliance og Konservative betragter ham som forpligtet af, ja så er statsministeren reelt sat skakmat. For uanset hvor stålsatte øjne Anders Samuelsen i fremtiden spærrer op, så er den barske realitet, at der kun er 53 mandater i Folketinget bag hjørnestenene i regeringens økonomiske politik. Det er de barske vilkår i jernindustrien, og intet tyder på, at det vil ændre sig frem til valgdagen.

Lars Løkke Rasmussens politiske projekt er efter 100 dage reduceret til overlevelse. For enhver pris.