Politik

Kristian Jensen om danskheds-debatten: Jeg synes ikke det er så svært

Arkivbillede. Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Venstres næstformand føler ikke, at de kristne værdier er truede og afviser at lovgive om svinekød og bederum. DF kalder det "ultraliberalistisk".

”Hurra for globaliseringen.”

Sådan lød titlen på en bog, den nuværende finansminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, udgav i 2003.

Siden er der sket meget, men trods flygtningepres og nationalkonservative strømninger er der fortsat grund til at gentage bogens budskab.

Det siger Kristian Jensen i et stort interview med Berlingske.

Vil ikke lovgive om svinekød og bederum

I mødet mellem danske traditioner og islam har emner som svinekød, badeforhæng, bederum og svømmeundervisning de seneste år været flittigt debatteret, men ifølge Kristian Jensen er de kristne værdier ikke truet.

- Jeg synes ikke, at det er svært. Der skal ikke være noget forbud mod svinekød i nogen dansk institution. Svinekød er en del af dansk kultur og tradition, og selvfølgelig skal det kunne tilbydes. Men vi skal ikke tvinge nogen til at spise det. Det vil vi jo aldrig byde jøder, så hvorfor i alverden skulle man sætte det som et krav, fordi det nu er en anden trosretning, der også har holdninger til svinekød, siger Kristian Jensen til Berlingske.

- Jeg har ikke noget imod bederum, men det er dæleme et problem, hvis nogle elever begynder at føre social kontrol med, om andre elever kommer i bederummene. Ledelsesmæssigt er der en kæmpe opgave på de institutioner, men det er ikke stof for lovgivning, tilføjer han.

DF om Jensen: Ultraliberalistisk

Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen bestemt ikke enig med finansministeren. Han siger, at Dansk Folkeparti og Kristian Jensen har to vidt forskellige indgangsvinkler til tilværelsen.

Ifølge Martin Henriksen ønsker Venstres næstformand at ”nedbryde grænserne”, mens Dansk Folkeparti ifølge udlændingeordføreren vil  ”opbygge dem og passe på Danmark,”.

- Kristian Jensens indvandringssynspunkt er ultraliberalistisk. Nogen gange, så kan jeg faktisk ikke høre forskel på det, som Morten Østergaard siger og det som Kristian Jensen siger. Det er tankevækkende, siger Martin Henriksen til TV 2.

Et andet signal end Støjberg

Det er ikke første gang, at Kristian Jensen blander sig i debatten om flygtninge, indvandrere og integration.

I en kronik i Søndagsavisen i 2015 langede han ud efter de politikerkolleger, der ifølge ham bidrager til ”sortsyn og fokus på negative historier, som stadig dominerer samfundsdebatten i Danmark”.

Ved den lejlighed efterlyste Kristian Jensen større fokus på succeshistorierne. Venstres næstformand afviste selv, at kronikken skulle læses som en kritik mod Inger Støjberg, men ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen er forskellen på de to partifæller til at få øje på.

- Politik er signaler, og det her er et andet signal, end hvad vi har været vant til at høre fra Inger Støjberg. Hun har nemlig i høj grad fokuseret på integrationsproblemerne, hvilket er hvad Kristian Jensen nu understreger, at han mener politikerne skal passe på med, sagde Peter Lautrup-Larsen om Kristian Jensen kronik i 2015.

Her har mødet mellem danske traditioner og islam skabt debat.

  1. Burkaforbud

    De konservative fremsatte i 2009 et forbud mod burkaer. Det blev ikke nogen succes.

    I august 2009 fremsatte Det Konservative Folkeparti et forbud imod den muslimske beklædningsgenstand burkaen. Det er en dragt, der dækker kvinder fra top til tå med undtagelse af et lille slør ved øjnene.

    Anført af daværende integrationsordfører, Naser Khader, og daværende formand og udenrigsminister, Lene Espersen, gik partiet til kamp mod burkaen.

    - Burkaen er en ydmygende måde at under­trykke kvinder på. Derfor har vi sagt nej tak til burkaen, lød det fra Espersen på partiets årsmøde i 2009.

    Forslaget fik en varm modtagelse fra Dansk Folkeparti, men faldt ellers helt til jorden i Folketinget. Selv regeringspartneren Venstre sagde nej tak, og også internt i de konservative skabte det splittelse.

    Forslaget blev droppet en måned efter, da Justitsministeriet fastslog, at det 'rejser væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneske­rettighedskonvention og grundloven'.

    Politisk analytiker Kaare R. Skou sagde efterfølgende, at Lene Espersen var blevet til grin, og kollegaen Hans Engell mente endda, at det fejlslagne forslag betød en konkret stemmenedtur for de konservative.

    Burkaforbuddet er imidlertid ikke helt dødt. Siden den konservative fiasko i 2009 er burkaen blevet forbudt i både Holland og Frankrig, og Dansk Folkeparti har flere gange luftet ideen om at fremsætte forslaget igen.

  2. Badeforhæng

    Individuelle brusekabiner og badeforhæng har været et ønske fra mange muslimer.

    Mange muslimer ønsker ikke at vise sig nøgne. Derfor har de danske fællesbade i skoler og svømmehaller skabt problemer, og har fået muslimer til at kræve badeforhæng.

    Dansk Folkeparti har i flere omgange fremsat forslag om at forbyde den særbehandling.

    - Jeg mener ikke, at en skole skal sætte badeforhæng op i omklædningsrummet af hensyn til andre med en anden religion. Det er forkert, for vi skal sætte fokus på de danske værdier, der har bragt os så langt som samfund, og som skal fortsætte med at viderudvikle os som samfund, sagde partiets Marlene Harpsøe til Altinget i 2012.

    Mange skoler og svømmehaller har selv sat forhæng op eller endda lavet individuelle badekabiner for at imødekomme kravet. Og der ser ikke ud til at være stemning for at lave et forbud.

    - Vi er ikke ministre for tørklæder, badeforhæng og leverpostej i børnehaver, skrev  Venstres Bertel Haarder og Søren Pind i et fælles debatindlæg i Politiken i 2011.

    Heller ikke andre partier har været begejstrede for ideen om at forbyde de særlige badeforhold.

  3. Svinekød i institutioner

    Det ser fredeligt ud, når frokosten serveres i dagsinstitutionerne. Men en dramatisk krig raser over maden på tallerkenerne.

    Da troende muslimer ikke spiser svinekød, har det i mange dagsinstitutioner været nødvendigt at tilpasse menuen.

    En gennemgang fra Ekstra Bladet viste i 2013, at omkring 30 institutioner har valgt helt at forbyde svinekød.

    Men det er et knæfald for islam og et brud med danskheden, indvender især Dansk Folkeparti. Partiet har haft spørgsmålet med i sine lovforslag, som er nævnt ovenfor, der altså også inkluderer forbud mod badeforhæng.

    Mandag 18. januar ventes Randers Kommune som den første at indføre egentlig lovgivning om spørgsmålet. DF og Venstre i kommunen vil nemlig vedtage et påbud om, at der skal serveres svinekød i alle institutioner i kommunen.

  4. Bøn i arbejdstiden

    Bønner i arbejdstiden har ikke skabt store problemer.

    Trods megen snak, har det faktisk skabt ganske lidt ballade i danske virksomheder, når muslimer ønsker at bede i arbejdstiden.

    For eksempel skrev BT i 2012, at en rundspørge hos 10 store virksomheder ikke viste nogle problemer, selvom kun to havde indrettet egentlige bederum.

    - Vi skal som arbejdsplads sørge for, at man som medarbejder kan gøre de ting, som man synes er vigtige i ens liv, sagde HR-chef Pernille Hagild fra IKEA dengang til Kristeligt Dagblad.

    Der har dog været nogle få eksempler. Blandt andet fra 2006, hvor fire muslimer blev fyret fra virksomheden Tvillum-Scanbirk i Fårvang for at bede i arbejdstiden.

    Og i 2013 skete nogenlunde det omvendte. Her blev en buschauffør i København fyret, fordi han i protest mod sine muslimske kollegers bønner fjernede deres tæpper.

    Men hos langt de fleste virksomheder ser man tilsyneladende ikke skævt til det.

  5. Tørklæder i det offentlige rum

    Muslimske tørklæder både i skoler og på arbejdsmarkedet har skabt stor debat.

    I flere af vores nabolande er det i nogen grad forbudt at bære tørklæde i skolen. I Frankrig er alle religiøse symboler eksempelvis forbudt, mens en lang række britiske skoler har forbudt tørklæder.

    I Danmark er det op til den enkelte skole, og ingen danske skoler har forbudt tørklæder. På den politiske side har Dansk Folkeparti stillet forslag om at forbyde det, men det har de stået alene med.

    En rundspørge fra 2005 i Politiken viser dog, at danskerne er enige med Dansk Folkeparti om, at tørklæderne ikke hører hjemme på skolerne.

    Også på arbejdsmarkeder har debatten om tørklæder fyldt meget. Den store supermarkedskæde Dansk Supermarked forbød indirekte tørklæder ved at forbyde al hovedbeklædning. Men efter et tungt pres droppede kæden i 2013 forbuddet.

    Den eneste lov på området drejer sig om juridiske dommere. I maj 2008 blev der indført et forbud mod, at dommerne bærer tørklæde, fordi de skal fremstå neutralt.

    En rundspørge af Ugebrevet A4 viste i 2011, at 55 procent af indvandrerkvinder anser tørklædet for en forhindring for at få job.

  6. Juletraditioner

    Nogle skoler har ændret på deres juletraditioner af hensyn til muslimske børn.

    De danske juletraditioner kom i fokus i december 2011, da Jyllands-Posten beskrev, hvordan en række skoler ændrede deres juletraditioner af hensyn til muslimske elever.

    Én skole havde for eksempel helt droppet at holde juleafslutning, fordi Fadervor indgik, mens en anden pillede vers ud af salmen 'Et barn er født i Bethlehem'.

    Det samme skete året efter, hvor en boligforening i Kokkedal valgte at holde Eid-fest i stedet for den traditionelle julefest med juletræ og æbleskiver, fordi et flertal i foreningen var muslimer.

    - Man slår julen ihjel, fordi man har flertal til at gøre det. Det er et groft misbrug af et flertal, at man bruger det til at afskaffe danske, kristne traditioner. Når man bor i Danmark, er man en del af Danmark, hvor man selvfølgelig skal have lov til at fejre egne traditioner. Men det her er stærkt problematisk og farligt for integrationen, sagde de konservatives Tom Behnke dengang til Ekstra Bladet.

    Også her blev Dansk Supermarked involveret. Føtex i Odense havde nemlig droppet juleudsmykningen i 2013 - ifølge flere ansatte af hensyn til butikkens muslimske kunder. De blev dog benægtet af Dansk Supermarked.

  7. Minareter

    Moskeen på Rovsingegade på Nørrebro har Danmarks eneste minaret.

    Der er mere end 100 moskeer i Danmark, men kun én af dem har en minaret. Det er et smalt tårn ved siden af moskeen, hvorfra der bliver indkaldt til bøn.

    De høje og sædvanligt støjende tårn har mange modstandere i Danmark - i 2009 svarede et flertal eksempelvis i Politiken, at Danmark bør forbyde dem.

    Dansk Folkeparti har da også fremsat forslag om dette. Det skete også i 2009, efter Schweiz havde indført et forbud. Konkret mente DF, at vi skal have en folkeafstemning om spørgsmålet som i Schweiz.

    - Det er fremragende, at man kan have folkeafstemninger, hvor folk giver sin mening til kende. Med udgangspunkt i den aktuelle sag vil Dansk Folkeparti stille et forslag i Folketinget om at få spørgsmålet til folkeafstemning herhjemme også, sagde deværende formand Pia Kjærsgaard.

    Venstre afviste imidlertid forslaget. Alligevel er kun en enkelt minaret på Nørrebro i København altså blevet bygget. Og selv her bliver der ikke kaldt til bøn fra den.