Papes bandepakke kan være på kanten af menneskerettighederne

Bandekriminelle skal kunne forhindres i at opholde sig i den eller de kommuner, hvor de er dømt for at have begået kriminalitet, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Men det forslag kan der være menneskeretlige problemer i, lyder det fra direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.

- Helt overordnet kan man godt vedtage sådan nogle regler.

- Spørgsmålet er, når man i de kommende år skal til at bruge dem i praksis, hvor langt man rent faktisk kan gå i de konkrete sager, hvor vidtrækkende et forbud man kan nedlægge over for folk, siger han.

Det kommer altså an på, hvordan forslaget ender ud og bliver håndhævet, forklarer han.

Der skal være afbalancering

Der, hvor der kan være et problem i forhold til menneskerettighederne, er, hvis forbuddet er ude af proportioner.

- Hvis du laver et for vidtgående forbud - et for stort område i for lang tid over for en person, som ikke er farlig nok til at kunne bære det.

- Der skal være en afbalancering af hensynet til de her mennesker. Selv om de er kriminelle, er de også mennesker, har familieliv og så videre, siger han.

Direktøren fortæller, at de ikke har lavet en endelig vurdering af forslaget på instituttet endnu.

Men han påpeger to punkter, som han mener, at politikerne bør kigge på.

- Hvilken retspraksis er der fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om det her, siger han og fortsætter:

- Og hvilken praksis har man i andre lande. Hvilken lovgivning har man, og hvordan har man rent faktisk udmøntet det i den reelle virkelighed. Det kan give nogle pejlemærker til, hvordan langt man egentlig kan gå.

Opholdsforbuddet skal forhindre de bandekriminelle i at vende tilbage til deres gamle grupperinger.

Det vil betyde, at man efter en fængselsstraf kan være afskåret fra at vende tilbage til sit hjem i op til ti år.

Det fremgår af et aftaleudkast fra forhandlingerne om en ny bandepakke, som både Jyllands-Posten og Berlingske er kommet i besiddelse af.