BLOG: Venstres problem med Venstre

16x9
Striben af frustrerede Venstre-borgmestre er længere end køen ved kassen hos Fakta. Utilfredsheden i det kommunale bagland med Venstre på Christiansborg og i regeringskontorerne er så massiv som de tykke mure på Slotsholmen. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

Utilfredsheden i det kommunale bagland med Venstre på Christiansborg og i regeringskontorerne er så massiv som de tykke mure på Slotsholmen.

Senest falder forslag om såkaldt tryghed for boligejerne kritikerne i partiet for brystet. Ganske vist venter der skattelettelser på et par hundrede kroner til husejerne i selv kommuner, hvor salgsprisen på boliger knap nok svarer til prisen for at få bygget huset. Til gengæld er skattelettelsen mere end hundrede gange højere for de dyreste luksusejendomme i hovedstaden og omegn.

En forskel, der kun bliver forstærket af regeringens forslag om en såkaldt flad skat, der fritager de dyreste ejendomme for ekstra promiller i skat af den sidste del af ejendommens vurdering. En flad skat, der ikke står i Venstres politiske håndbog, men skal ses som en morgengave til de to øvrige regeringspartier Liberal Alliance og De Konservative.

Ganske vist argumenterer Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans skatteminister, partifællen Karsten Lauritzen, nu med, at det er enklere og mere retfærdigt med en flad skat, som om det også var deres ide, men det formilder ikke Venstres borgmestre med Herning-borgmester Lars Krarup i spidsen.

Nødvendig skat

Der kan siges meget for og imod beskatningen af egen bolig. Men ud fra en økonombetragtning er skatten en nødvendighed. Fast ejendom er ikke kun en bolig. Det er også en investering. Og det beskattes som bekendt i Danmark. For lav beskatning af fast ejendom betyder derfor, at det bliver alt for attraktivt at sætte sin opsparing i mursten frem for i aktier og produktion, der giver arbejdspladser.

Hele den teoretiske diskussion farer dog nok hen over hovedet på de kritiske Venstre-borgmestre. De ser først og fremmest en massiv overflytning af skattepenge til glæde for hovedstaden på deres borgeres bekostning i de mindre byer på Lolland-Falster, Fyn og i Jylland. Nok siger regeringen, at lettelsen til boligskatten på den ene side giver noget til alle og på den anden, at de velhavende samlet set stadig betaler en langt større regning. Men nu er det jo sådan, at skattelettelsen også skal finansieres. Og selv om regeringen stadig ikke spiller ud med sit forslag, der skal hente milliarderne, så spøger yderligere forringelse af rentefradraget.

Også her får ejerne af de dyreste boliger måske nok det største smæk, men i det samlede regnestykke ligner det fortsat en ren københavnergevinst for langt de fleste af en størrelse, som de færreste kan hente på Lotto-kuponen. Og det altså på udkantsdanmarks bekostning.

Ingen kredit

Læg oven i det, at mange ældre husejere oplever, at de ikke mere kan leve af at æde mursten som for 10-15 år siden. Realkreditten siger simpelthen nej til at give lån trods stor friværdi. I weekenden kunne Jyllands-Posten fortælle, at antallet af over 60-årige i RKI som dårlige betalere er fordoblet over få år. På papiret er mange velhavende med formue i huset, men de kan alligevel ikke klare regningerne.

Et af kravene fra realkreditten er, at huset skal være let at omsætte. Noget, der igen rammer yderdanmark, hvor den såkaldte liggetid for boliger til salg nogle steder nærmer sig det uendelige. Et krav, der er forstærket af finanskrisen, men svært at fordøje for de ældre boligejere, der går økonomisk ned trods guld i murstene, mens bankernes årlige overskud ligger pænt på et tocifret milliardbeløb.

Trump inspirerer

Man forstår, hvis visse af Venstre-borgmestrene skæver lidt over Atlanten, hvor præsident Donald Trump midt i den generelle modvind i hvert fald har medvind blandt de af hans vælgere, der har brug for hans opgør mod netop bankernes strenge kreditkrav. Her er i hvert fald et område, hvor yderområderne gerne ser, at regeringen lader sig inspirere.

Foreløbig har regeringens svar på de mange problemer været forståelse parret med lappeløsninger. Udflytning af statsansatte, lempelige lånevilkår til sommerhuskøb og senest torsdagens aftale om bedre lægedækning i yderområderne tæller alt sammen på positivlisten. Og regeringen kan med en vis ret pege på, at alene det bliver mødt med skrig, skrål og kritik. Så let er det heller ikke at vende udviklingen, selv om det naturligvis også hjælper på humøret, når mastodonter som Microsoft og Facebook ikke tænker København, når de kommer til Danmark.

Men i forhold til ”det delte Danmark”, som TV 2 har beskrevet de seneste dage, batter det kun lidt i den del af Danmark, der har fået længere til rådhuset efter kommunalreformen. Eller har mistet den lokale politistation efter politireformen. Eller mangler byretten efter domstolsreformen. Hvor det lokale sygehus nu kun er en tom skal, mens behandling og indlæggelse er på supersygehuse i andre dele af landet – ja, der skal nok mere til, hvis vælgertilfredsheden med politikerne kommer tilbage på et niveau som i ”gamle dage”. Det var dengang, hvor de regeringsbærende partier delte det store flertal af vælgerne mellem sig. Nu må de finde sig i, at effektivisering og centralisering er blevet så store fyord i debatten, at partier uden ansvarets åg fisker i rørte vande.

Venstres borgmestre har set det. Det kan godt være deres moderparti på Christiansborg har fat i fornuften, men tidens vinde blæser ikke til hjernen, men til hjertet. Og derfor har Venstre problem med Venstre. Borgmestrene holder ikke mindst i et år med kommunalvalg til november med dem, der kan genvælge dem. Og det er næppe Lars Løkke.