Politik

BLOG: Drop karakterræset – både for drengene og pigerne

Det er ikke chokerende, at der er forskel på drenge og pigers karakterer, som TV 2’s program ’Drengene mod pigerne’ viser. For der er først og fremmest forskel på mennesker. Karakterer kan være motiverende for nogle elever, mens de kan være ødelæggende for andres lyst til at lære og deltage i undervisningen. Derfor er vi nødt til at fokusere mindre på karakterræset og mere på god undervisning og masser af feedback til eleverne. Vi er nødt til at indse, at gymnasieelever ikke er ens. Øregård Gymnasium nord for København har forsøgt sig med karakterfri klasser i 1.G.

Det er ikke chokerende, at der er forskel på drenge og pigers karakterer, som TV 2’s program ’Drengene mod pigerne’ viser. For der er først og fremmest forskel på mennesker.

Karakterer kan være motiverende for nogle elever, mens de kan være ødelæggende for andres lyst til at lære og deltage i undervisningen. Derfor er vi nødt til at fokusere mindre på karakterræset og mere på god undervisning og masser af feedback til eleverne. Vi er nødt til at indse, at gymnasieelever ikke er ens.

Øregård Gymnasium nord for København har forsøgt sig med karakterfri klasser i 1.G. Altså ingen standpunktskarakterer og ingen karakterer for danske stile eller matematikafleveringer. I stedet har skolen sat massivt ind med løbende samtaler med eleverne, mere evaluering og flere tilbagemeldinger.

Jeg tror, vi alle sammen kender det der med at stå til en eksamen og lytte til en lang forklaring fra lærer og censor, inden man endelig får den karakter, man er så fokuseret på. Og fem minutter senere har man glemt forklaringen, men til gengæld gentaget karakteren for nysgerrige forældre, venner og klassekammerater.

Karakteren stjæler simpelthen al fokus.

Derfor giver det god mening at skære ned på antallet af karakterer for samtidig at skrue op for lærernes feedback til de enkelte elever. De skal vide, hvad de gør godt, og hvad de kan gøre bedre. Og karakteren skal de først have, når skoleåret er omme, og der uddeleles årskarakterer.

Folketinget har i årevis været med til at skabe et system, hvor vi konstant måler og vejer børn og unge. Test i folkeskolen, Pisa-sammenligninger og et karakterræs uden lige på ungdomsuddannelserne. Resultatet er, at eleverne bliver mere stressede - ikke at de bliver dygtigere.

Derfor er jeg glad for, at SF fik kæmpet en forsøgsordning igennem, da vi var med til at lave den nye gymnasiereform. Ordningen betyder, at gymnasier over hele landet har mulighed for at gå samme vej som Ørestad Gymnasium og droppe karaktererne i 1.G.

Jeg håber, rigtig mange vil gøre brug af den mulighed, så eleverne kan få lov at begynde deres gymnasieliv med at fokusere på at blive dygtigere uden at stresse over karakterræset.

Men færre karakterer i gymnasiet er ikke det eneste sted, vi skal sætte ind. Vi skal også skrue ned for antallet af test i folkeskolen, og så bør langt flere videregående uddannelser supplere karakterkravet med samtaler, som skal afgøre, om ansøgeren er egnet til netop den uddannelse.

Sådan gør man på journalistuddannelserne, og det samme har man eksempelvis forsøgt med medicinstuderende på Aarhus Universitet. Det kan forhåbentlig give lidt mindre fokus på karaktererne for de unge, som knokler for at komme ind på drømmestudiet. Og erfaringerne viser, at frafaldet blandt de studerende, der kommer ind, kun går en vej. Nedad.

Lad os komme godt i gang med forsøgsordningerne på gymnasierne og udvide optagelsessamtaler til endnu flere universitetsstudier.

Vi har brug for dygtige studerende, men vi spænder ben for dem, hvis det eneste svar, vi som politikere kan komme på, er at lave flere test, mens vi fastholder de skrappe karakterkrav på de videregående uddannelser.