Politik

Truslerne står i kø før topmøde

Truslerne står i kø, når EU's mindste land, Malta, lægger ø til EU-topmøde fredag. Et topmøde hvor intet mindre end unionens fremtid er på dagsordenen

I videoen øverst kan du høre, hvordan Det Europæiske Asylstøttekontor håndterer det massive pres.

Det eneste positive er nok lige nu vejrudsigten, når stats- og regeringscheferne i Europa skal mødes i Malta til topmøde fredag. 16-17 grader og kun lettere skyet.

Men indenfor i det smukke Grandmaster’s Palace midt i den gamle bydel i hovedstaden Valletta er – ja undskyld klicheen – den truende tordensky til at få øje på.

Unionens fremtid og eksistensgrundlag er på dagsordenen. Den 25. marts i Rom skal man med italiensk forkærlighed for floromvundne ord og storladenhed gerne med blot et strint af troværdighed kunne fejre grundlaget for ikke mindst det økonomiske sammenhold: Romtraktatens 60-årsdag.

Større uvished en nogensinde

Topmødet i Valletta skal lægge trædestenene frem mod Rom. Men netop nu, hvor uvisheden om fremtiden er større end nogensinde for Unionen, bliver det en vanskelig opgave.

Lad os blot nævne i flæng: Ny administration i USA, som lægger afstand til frihandel, EU, Nato, Putin-sanktioner, traditionel migrationspolitik og så videre og så videre. Flere tusinde overtrædelser af våbenhvilen i Ukraine på bare få dage og en aggressiv Putin. Brexit og en Theresa May, der kommer direkte fra en tete-a-tete med Trump, og som lægger op til en hård skilsmisse-armlægning. En folkelig europæisk EU-skepsis i Europa og med Bruxelles-øjne ”farlige valg ” i Holland, Frankrig og Tyskland her i 2017.

Derudover et ustabilt Tyrkiet, som har EU i et jerngreb på grund af migrationsaftalen, der stopper strømmen af flygtninge fra Syrien via Tyrkiet til Grækenland. Og – ikke mindst – en opblomstring af migrationskrisen via det centrale Middelhav med tusindvis af skæbner, der flygter fra Libyen til Italien i hullede gummibåde. Og et forår, der nærmer sig og kan blive til menneskesmuglernes højsæson, hvis ikke EU ”gør noget”.

Vanskelig opgave

Lad os begynde med det sidste. For problemet med Libyen vil man have gjort noget ved på dette topmøde. Men opgaven er aldeles vanskelig for stabilitet er et fremmeord i Libyen. Men her er der i det mindste en himmelråbene enighed blandt EU's medlemslande om, at ALT skal forsøges for at få disse mennesker, hvoraf langt de færreste sikkert vil kunne få asyl i Europa, til at blive på det afrikanske kontinent.

Man er klar til – som en højtstående EU-embedsmand udtrykker det, at ”afsøge 100 forskellige stier” for at finde løsninger. Ekstra penge, ”tag-hjem-pakker” til flygtninge i libyske lejre og ikke mindst hjælp til den libyske kystvagt – så menneskesmuglerne ikke kan få deres plimsoller på bølgerne. Samt en diskussion med de ngo’er, der lige nu samler disse skæbner op i god mening, men som dermed også virker som en tiltrækning for folks lyst til at forsøge at komme til det forjættede Europa.

Hvad kan vi ellers forvente os af topmødet?

Donald Trump kommer til at fylde

At Donald Trump kommer til at fylde enormt. Hans næsten navnetvilling, Donald Tusk, lagde ikke fingrene imellem, da han forleden sendte et opråb ud til medlemslandene om at samle sig i kampen mod de store trusler for Unionen. I den ene trussel – den geopolitiske – nævnes den nye ledelse i USA i en og samme sætning med et frembusende Kina, Ruslands aggression i Ukraine, krige, terror, anarki i Afrika og Mellemøsten.

Tusk mener, at Trump sår tvivl om 70 års amerikansk udenrigspolitik, og at EU skal huske ham på, at amerikanerne selv har et motto, der siger: ”Sammen er vi stærke – hver for sig er vi svage.”

Stigende EU-skepsis

Og netop det motto ønsker han også, at EU's 27 lande (uden Storbritannien) skal huske sig selv og hinanden på, når de skal håndtere de to andre trusler: Den stadigt større folkelige EU-skepsis og at den pro-europæiske elite også begynder at miste troen på projektet og troen på, at det ”nytter noget” med politisk integration. De orker med andre ord ikke længere, at tale historien om EU op.

På topmødet kan vi derudover forvente, at May får – om ikke læst og påskrevet – så dog bliver gjort det klart, at hun skal passe på, hvem hun flirter med. Er Trump nu også hendes redningsplanke, selv om hun gerne vil lave en frihandelsaftale med ham, når hun, som hun selv forudser, ryger ud af EU's indre marked? Hun bliver også mindet om, at så længe hun stadig er en del af Unionen, så kan hun ikke skrive under på selvstændige frihandelsaftaler.

Lang vej igen

Hun rejser hjem efter frokosten fredag – og så skal de 27 lægge en strategi frem mod Rom-fejringen. I et såkaldt konceptpapir, som Tusk har skrevet sammen med italienerne, og som han forud for mødet har sendt til EU's 27 ledere, forsøger han at vise en vej. I papiret, der helt til grin (undskyld udladningen) IKKE er lagt offentligt frem, men som TV 2 har skaffet en kopi af, statueres det, at enigheden og evnen til at samarbejde er fundamental, og at man skal huske på EU's fundamentale værdier og at adressere hovedudfordringerne og huske på, at EU skal arbejde for vækst, job, større investeringer i fælles forsvar, de fire frihedsrettigheder – som arbejdskraftens fri bevægelighed – og et EU uden interne grænser.

Ja, skønne ord, mange udfordringer. Men hvis ord som dette skal hemmeligstemples – så er der sørme lang vej igen. Ikke mindst i en tid, hvor gennemsigtighed i Unionen er et absolut folkekrav.

Men her og nu gælder det mødet i Malta. Hvor – om ikke andet – lederne kan glæde sig til et dejligt udendørsklima.