Politik

Søsyge-topmøde på usikker grund

Topmødet på Malta holdes på et tidspunkt, hvor det meste af verden er ramt af søsyge.

Søsyge er lige Malta. Her midt i Middelhavet kom man i gamle dage kun med skib, og i et stormfuldt Middelhav betyder det søsyge. Det fandt USA's daværende præsident, George H.W. Bush, ud af i december 1989, da han holdt sit topmøde her med Sovjetunionens sidste leder, Mihail Gorbachov, for at fejre afslutningen af den kolde krig.

Men topmødet var lige ved ikke at blive til noget. For præsident Bush ankom i det missilbærende amerikanske krigsskib USS Belknap, og det vippede så meget i bølgerne, at porcelænet rutchede rundt på præsidentens spisebord på skibet. Selv i havnen var bølgerne så voldsomme, at præsident Bush måtte have søsygeplaster på øret for at kunne klare den korte sejltur over til præsident Gorbachovs skib i en båd, der syntes at vælte rundt mellem bølgerne.

Pressen holdt sig klogelig på afstand. Maltas klipper er mere stabile.

Havde et stykke Berlinmur med

Berlinmuren var lige væltet dengang i 1989. Og præsident Bush havde en stump af muren med til topmødets deltagere for at fejre, at Europa nu var både ”helt og udelt”. Sådan så USA på EU dengang, og i 2002 var den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen formand for EU og holdt topmødet i København, hvor EU blev udvidet med Østeuropa og også Malta, og hvor Europa netop blev ”helt og udelt”.

Men sådan ser USA's nye præsident Trump ikke EU. Han ser Europa som splittet og delt og lovpriser briterne for Brexit. Og det er netop problemet for EU topmødet i denne uge på Malta. Der er ingen stumper af Berlinmuren at dele ud. Nu er der kun bekymring at deles om. Nu er der kun politisk søsyge. Og derfor er Malta måske ikke lige stedet, hvor man skal søge fast grund under fødderne.

Malta er både formand for EU og for det britiske Commonwealth, hvor Storbritannien nu ser en lys fremtid, hvis briterne ellers kan konkurrere med lave lønninger i Indien, billige fødevarer i New Zealand og kinesisk indvandring i Australien, mens de overvejer, hvad man mon kan sælge til Zimbabwe.

Usolidariske Malta

Men Malta er ikke kun det land, der nu skal samle de resterende 27 lande i EU om at finde en fremtid i farvandet mellem Præsident Trump i USA, Præsident Putin i Rusland og premierminister May i London.

Malta er også det land, der har gjort sig til specialist i at være usolidarisk.

Det gælder ikke kun de flygtninge og indvandrere fra Afrika, der har reddet sig i land i synkefærdige plimsollere for blot at blive mødt med nedladende og racistiske kommentarer i maltesisk presse.

Det gælder især i EU. Og der er gode eksempler på, at det nok var en fejl at tage Middelhavsøen med i EU, da Danmark fik EU-udvidelsen igennem i 2002. Ingen havde rigtigt tænkt på mini-øen og heller ikke på en anden ø i Middelhavet, nemlig Cypern. Men grækerne truede med veto for at få det delta Cypern med, og så røg Malta med i slipstrømmen. Det kunne vel ikke skade?

Sørgede for at skibe ikke blev sikre

Men det kunne det. Så snart Malta og Cypern var kommet med, gik de i gang med at spænde ben. Danmark var med til at støtte et forslag i EU om at få mere sikre tankskibe, så man kunne undgå store miljøkatastrofer i farvandene omkring Europa.

Efter at de to tankere Erika og Prestige i 1999 og 2001 havde forurenet de europæiske strande, kunne alle se, at skibene måtte bygges mere sikre. Der var bred tilslutning, og de nye regler så ud til at blive vedtaget i 2008. Men så slog eksperterne i usolidaritet til. Malta og Cypern gik sammen om at blokere forslaget. Og de rene og sikre skibe gik så at sige på grund.

Årsagen var, at både Malta og Cypern tjener store penge på at lade internationale skrotbunker sejle som skibe under bekvemmelighedsflag i de to lande, hvor skibsredderne slipper for regler, der koster rederiet penge.

Sælger statsborgerskaber for penge

Usolidariteten fik sit endelige gennembrud, da Malta fik den givtige idé i 2014 at sælge maltesisk statsborgerskab til udenlandske investorer. På et tidspunkt, hvor Europa trues af international terrorisme, og hvor skumle oliemilliardærer er med til at finansiere global terror, står Malta klar med en åben dør, hvis man har penge nok.  

Forslaget i 2014 var, at man kunne få maltesisk statsborgerskab – og dermed fri adgang til resten af EU – ved at investere for cirka fem millioner i Malta. Forslaget blev mødt af skarp kritik. Og så blev kravene strammet lidt. Malta vedtog at kræve ét års ophold i østaten plus en dobbelt så stor investering. Men så er gevinsten altså et EU-pas og fri adgang hvor som helst.

Men det er ikke det emne, der skal diskuteres nu i det gamle guvernørpalads fra dengang, da Malta var britisk koloni for et halvt århundrede siden.

Det, der skal diskuteres på Søsyge Topmøde II er søsygen i hele den vestlige verden. Det er ikke USS Belknap, der ruller i bølgerne. Det er os alle sammen.