Politik

Nye tal: Her er alt du skal vide om asyltilstrømningen til Danmark

Hvor mange søgte asyl i Danmark sidste år? Hvor kom de fra? Og hvor mange af dem, der søger, får egentlig tildelt asyl? Få overblikket her.

Flygtningekrise. Asylansøgere. Grænsekontrol. Folkevandring. Udlændingestramninger.

Ord og emner, der trækker overskrifter i medierne og fylder den politiske dagsorden i øjeblikket. Men hvor stor var egentlig tilstrømningen til Danmark sidste år? Hvordan er udviklingen set over en årrække? Og får dem, der kommer hertil og søger, egentlig også tildelt asyl?

Udlændingestyrelsen har onsdag offentliggjort de samlede tal for udlændingeområdet i 2016. Her er de vigtigste udviklinger:

Langt flere i begyndelsen end slutningen af året

Vi har nu det endelige tal over, hvor mange personer, der søgte asyl i Danmark sidste år: 6235. Asylansøgere kom imidlertid langt fra i lige stort omfang hele året. Januar måned var suverænt den måned, hvor flest kom. Også i de sidste måneder af 2015 var tilstrømningen til Danmark stor, og der opstod blandt andet episoder hvor flygtninge og migranter vandrede på de danske motorveje.

I begyndelsen af januar indførte Danmark derfor grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Og i månederne herefter faldt antallet af asylansøgere drastisk og har nu stabiliseret sig på et langt lavere niveau:

Tilstrømningen toppede i 2015

Regeringen vurderede i begyndelsen af 2016, at op imod 25.000 personer ville søge asyl i løbet af året. Så højt blev tallet dog langt fra. I en pressemeddelelse siger udlændingeminister Inger Støjberg (V), at årsagen til det er de mange udlændingestramninger, som et flertal i Folketinget har vedtaget.

- Vi har siden folketingsvalget gennemført 40 stramninger af udlændingepolitikken, og det har virket, siger ministeren.

Antallet af asylansøgere er nu på niveau med 2012.

Flest fra Syrien og Afghanistan

Mange af asylansøgerne de seneste år er kommet fra Syrien, som siden 2011 har været plaget af en blodig borgerkrig, der har kostet hundredetusindvis af mennesker livet og drevet millioner af syrere på flugt. Antallet af syriske asylansøgere er dog langt lavere end i 2015, hvor mere end 8000 syrere søgte asyl i Danmark. Næstflest asylansøgere kom sidste år fra Afghanistan.  

Ét er, hvor mange, der ankommer til Danmark og officielt anmoder om asyl. Noget andet er, hvor mange, der efter en behandling af asylsagen rent faktisk ender med at få tildelt asyl og dermed får lov til at blive i Danmark. Jævnfør FN's Flygtningekonvention er man flygtning - og har dermed ret til asyl – hvis der er ”en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser” i det land man kommer fra.  

Den såkaldte anerkendelsesprocent - altså hvor mange procent af ansøgerne, der får tildelt asyl - steg stødt fra 2011-2015. Men sidste år vendte den udvikling:

Mange børn kommer alene

Mange børn under 18 år indrejser og søger asyl uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer. Børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser for at få asyl, som voksne skal. Der er dog lavet særlige retningslinjer, som skal sikre en hurtig behandling af børnenes asylsager, og de indkvarteres i mellemtiden på særlige centre med specialuddannet personale.

Uledsagede mindreårige vil - selvom de skulle få afslag på deres asylansøgning - ”kunne få en opholdstilladelse, hvis den mindreårige ikke har et familiemæssigt netværk i hjemlandet og ved en tilbagevenden ikke kan undergives offentlig forsorg eller lignende og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation,” som Udlændingestyrelsen formulerer det.

Antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere er – som det fremgår af grafen herunder - faldet fra 2015-2016. Men den andel af det samlede antal asylansøgere, der sidste år var børn, er rekordhøjt. Knap 20 procent – altså omkring hver femte asylansøger sidste år var uledsaget mindreårig.