Politik

I dag begynder kampen om din boligskat: Her er de to store knaster

Forhandlingerne om fremtidens boligskat er nu i gang. Særligt to områder er der uenighed om.

De har været imødeset med spænding hos mange af de mere end tre millioner danskere, der i dag bor i en ejerbolig. Og tirsdag formiddag begynder de endelig - de politisk sprængfarlige forhandlinger om boligskat.

Trekløver-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale mødes for at forsøge at nå til enighed om, hvor meget og hvordan danskere, der ejer deres egen bolig, fremover skal beskattes.

I weekenden fremlagde regeringen sit udspil til en ny boligskatte-model, og forud for forhandlingerne er der blandt forhandlingspartierne uenighed om særligt to elementer.

Ekstra skat på de dyreste boliger?

I det nuværende system bliver boliger med en vurderet værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere end billigere boliger – et system i stil med det, der er findes i forhold til personskatten, hvor danskere med de højeste indkomster betaler topskat.

I det boligskatte-udspil, som den tidligere Venstre-regering fremlagde sidste år, var der lagt op til at fortsætte den praksis, men dog hæve selve grænsen. Venstre-regeringen foreslog, at ejendomsværdiskatten skulle være på 0,6 procent for alle boliger op til en værdi på seks millioner kroner. Boliger med en værdi på mere end seks millioner skulle beskattes med 1,0 procent af værdien over dette beløb.

Men det såkaldte ”knæk” er helt væk i det forslag til en ny boligskat, som VLAK-regeringen præsenterede i weekenden.

- Vi ønsker en forenkling af boligskattesystemet med én skattesats. Der er ikke grund til at have en ekstra særlig høj skat for de dyreste boliger, lød det i weekenden fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Dén model vil hverken Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne eller Radikale dog være med til.

- Det er nødvendigt, set med vores øjne, at der er en ordentlig social balance i tingene. Og det betyder også, at der skal være et knæk, så de bredeste skuldre fortsat kommer til at bære en tungere byrde end andre, siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl på vej ind til forhandlingerne. Han vil dog ikke uddybe, hvor han mener knækket skal ligge.

DF-formanden afviser regeringens forslag om en flad boligskat.

Samme toner lyder det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen:

- Vi går selvfølgelig til forhandlingerne med nogle helt grundlæggende holdninger, siger hun og fortsætter:

- Når vi laver et boligbeskatningssystem, skal der selvfølgelig være en retfærdighed i det. Og det ser ud til, at regeringen ønsker at give en skattelettelse til dem, med de allerdyreste huse, betalt af helt almindelige boligejere. Og det er selvfølgelig ikke Socialdemokratiets politik.

Socialdemokratiets formand på vej ind til forhandlinger om boligskatten.

Skal nuværende boligejere friholdes?

Den anden store uenighed er spørgsmålet om, hvordan og hvor hurtigt det nye boligskattesystem skal indføres.

Den nye regering lægger op til, at boligejere, der har købt deres bolig før 2021 – hvor det nye system træder i kraft - vil få en permanent skatterabat. Dermed vil regeringen sikre, at ingen nuværende boligejere bliver beskattet hårdere, end de gør nu, når nye regler træder i kraft. Men i det øjeblik boligen bliver solgt, vil den nye ejer blive beskattet efter det nye system.

Men den model er uretfærdig, mener blandt andet Radikale, som i stedet foreslår, at ændringen i boligskatten bliver indfaset gradvist, så den altså også vil ramme nuværende boligejere.

- Selvom der nogle steder i landet er sket en meget voldsom værdistigning, har folk ikke betalt højere boligskat af den grund, siger Radikales skatteordfører Martin Lidegaard med henvisning til, at ejendomsværdigskatten har været fastfrosset siden 2001.

Radikales Martin Lidegaard forud for forhandlingerne om en ny boligskat.

- Derfor er der et efterslæb. Og det er det efterslæb, som vi på en eller anden måde skal have håndteret, sådan at ingen skal gå fra hus og hjem. Regeringens forslag er, at de mennesker, der bor i huset i dag, får en skatterabat, der varer indtil de flytter. Vores forslag er, at skatterabatten bliver knyttet til huset i stedet. Sådan at nye ejere også får glæde af skatterabatten, indtil man på meget langt sigt har udfaset den, siger Lidegaard.

Konkret foreslår Radikale, at rabatten skal udfases over 20 år – altså med fem procent om året.