BLOG: Er Donald Trump en ”patologisk løgner”?

16x9
Donald Trump. Foto: CARLOS BARRIA / Scanpix Denmark

BLOG: Donald Trump er af en helt særlig støbning, som man ikke skal bagatellisere ved at sammenligne ham med de fleste andre politikere.

Mange vil nok kunne huske, at tonen under de amerikanske primærvalg ikke altid var lige høflig. Ted Cruz anklagede i en af Cruz-kampagnens sidste desperate vejrtrækninger Donald Trump for at være en ”en patologisk løgner”.

”Denne mand er en patologisk løgner, der ikke kender forskellen mellem sandheden og løgne ... i et mønster, der er lige ud af en psykologilærebog, han beskylder alle for at lyve," sagde Cruz tilbage i maj 2016.

Cruz’ voldsomme udfald medførte en lang række bud på Trumps psyke. Jeg er ikke psykolog og ej heller stor fan af lommepsykologi. Faktisk advarede en række amerikanske psykologer under valgkampen decideret imod at bedrive fjernanalyser af Donald Trumps psyke, da det simpelthen var et for useriøst foretagende, der var skadelig for hele psykologprofessionen. Det kan jeg kun være enig i. For kort sagt aner vi ikke, om Trump er en patologisk løgner. En ting, vi dog ved, fordi den er veldokumenteret, er, at Donald Trump har et meget anstrengt forhold til fakta.

Som Sussi og Leo

Nu vil nogle måske indføre, at professionen politiker og løgne går hånd i hånd ligesom Sussi og Leo. Men man gør politikerprofessionen uret ved at sammenligne den med Trump. Faktatjekkerne fra Politifact har konkluderet, at 69% af Trumps faktatjekkede udsagn viste sig at være enten vildledende, forkerte, eller direkte løgn. Donald Trump er af en helt særlig støbning, som man ikke skal bagatellisere ved at sammenligne Trump med andre politikere.

Det er set i det lys, at Trump administrationens seneste løgne om antallet af fremmødte og vejret til indsættelsestalen er så bekymrende. At Trumps talsmand Sean Spicer i går anklagede pressen for bevidst at lyve om antallet af tilskuere under indsættelsesceremonien, når det så tydeligt fremgår af både billeder og stemningsrapporter, at der ikke var tale om et rekordhøjt antal, er bekymrende. Det samme gør sig gældende for vejret: Hvorfor er det for Trump så vigtigt at lyve om, hvorvidt det holdt op med at regne og solen begyndte at skinne, da han gik i gang med sin tale? Det var tydeligt for enhver, at regnen blev ved og dagen forblev overskyet. Det blev Trumps tale hverken bedre eller dårligere af. Hvorfor det her behov for at lyve og gå i krig mod pressen om en fuldstændig ligegyldige detalje som vejret?

Det samme gør sig gældende for Trumps første besøg hos CIA. At Trump i ramme alvor kan stille sig op og påstå, at det er pressen, der forsøger at forgifte forholdet mellem Trump og efterretningstjenesterne, er fuldstændig vanvittigt. Det var ikke pressen men Trump, der siden valgsejren gentagende gange langede ud efter CIA og forsøgte at så tvivl ved efterretningstjenesternes konklusion, at Rusland havde blandet sig i den amerikanske valgkamp for at underminere det amerikanske demokrati og give Trump sejren. Så sent som i sidste uge påstå Trump uden en snert af dokumentation, at CIA`s afgående chef, John Brennan, skulle have givet fortrolige oplysninger til pressen. At Trump i går i ramme påstod, at det var medierne, der slog en kile mellem ham og efterretningstjeneste, er opspind i så pur en form, at Walter White var blevet grøn af misundelse.

Hvor langt vil de gå med løgnene?

At Trump samtidig har annonceret, at han vil beholde sin Twitterprofil, så han kan gå uden om de i hans øjne ”uhæderlige medier” og roser udvalgte tv-stationer som Fox News for den (positive) dækning af hans indsættelsestale, gør situationen ikke mindre bekymrende. Tværtimod. Især ikke hvis man dertil tilføjer, at Trumps rådgiver Kellyanne Conway i dag prøvede at affejede kritikken ved at kalde Det Hvide Hus` udlægning for ”alternative fakta” (den postfaktuelle verdens synonym for løgn) og truede den højtrespekterede NBC vært Chuck Todd med at afbryde samarbejdet, hvis han (korrekt) blev ved med at pointere, at Spicer løj. Det er ganske alvorlige sager, vi har at gøre med her.

For prøv at tænke over de langsigtede konsekvenser af Trumps kurs: Hvis Trump har behov for at lyve om selv de mest ligegyldige og unødvendige ting som antallet af fremmødte og vejret og truer journalister, der påpeger Det Hvide Hus løgne med at afbryde samarbejdet, hvor langt vil Trump administrationen så potentielt være villig til at gå med sine løgne, når der virkelig er noget på spil?