Politik

BLOG: Regeringen på vej med endnu et reform-selvmål

BLOG: På under en uge har 3F samlet mere end 120.000 underskrifter ind mod at hæve pensionsalderen. Det er på tide, at regeringen slår ørerne ud og lytter nu.

I Finansministeriets regnemodeller giver det muligvis plus på økonomien at skrue op for pensionsalderen, men et regneark kan altså ikke beskrive den virkelighed, som rigtig mange mennesker ude i Danmark oplever. Der er nok nogle mennesker, som kan arbejde, til efter de er fyldt 67,5 år, men der er rigtig mange, som er både fysisk og psykisk nedslidte. Murerarbejdsmanden og rengøringsassistenten, der har knoklet gennem et helt liv, kan ikke holde til et arbejdsliv, der først slutter, når han eller hun fylder 72. Det samme gælder for SOSU’en eller folkeskolelæreren, som har skulle tage vare på vores gamle og børn. Mennesker, som fysisk og psykisk er slidte, allerede når de runder de 60.

Lars Løkke kalder det ”skånsomme forandringer”. Det er svært at få øje på. Virkeligheden er, at det særligt er de ufaglærte og faglærte, som kommer til at holde for, og at regeringens planer om at forhøje pensionsalderen endnu engang skubber Danmark i en mere ulige retning. Et Danmark, hvor vi prioriterer de, der har mest, og giver direktørfamilien skattelettelser, mens LO-arbejderen betaler regningen.

Stigningen i middellevealderen er blandt de højtuddannede

Et af Løkkes argumenter for at holde flere på arbejdsmarkedet i længere tid er, at vi lever længere. Men det dækker over en enorm skævhed. Størstedelen af stigningen i middellevealderen er blandt de højtuddannede. Det er mennesker, som allerede i dag bliver på arbejdsmarkedet i længere tid – og det gør de, fordi de har mulighed for det efter et arbejdsliv uden tunge løft eller hårde psykiske betingelser.

Jeg er ikke i tvivl at Finansministeriets excel-ark viser overskud ved at holde flere på arbejdsmarkedet længere, men det er en sandhed med modifikationer. Virkeligheden er, at rigtig mange seniorer vil være så nedslidte, at de i stedet ender på sygedagpenge og derefter kontanthjælp. Det koster dyrt for statskassen og er selvsagt ikke rimeligt over for det menneske, der ender med at have arbejdet sig selv halvt ihjel.

I stedet for jagten på de, der har haft de hårdeste job og bidraget til samfundet gennem et langt arbejdsliv, skulle vi hellere se på at få skabt en ordentlig seniorførtidsordning, som sikrer et godt seniorliv for alle. Eller vende blikket mod bedre muligheder for opkvalificering og videreuddannelse, så flere kan få et godt arbejdsliv.