SE LISTEN: Hvis Trump kunne bestemme over Danmark - så meget militær skulle vi købe

I dag mødes USA's nye forsvarsminister med sine kollegaer i Nato. Med sig har han Trumps krav om at Danmark skal bruge flere penge på forsvaret.

Trump på TV 2 PLAY

På TV 2 PLAY har vi samlet alt det bedste fra dækningen af USA's valg og indsættelsen af Donald Trump som den 45. præsident.

For første gang er USA's nye forsvarsminister med, når Natos forsvarsministre mødes i dag i Bruxelles. 

James Norman Mattis, som han hedder, kommer til at stå klemt midt mellem modsatrettede forventninger til ham: De andre forsvarsministre vil have ham til at garantere, at USA stadig vil stå last og brast med dem, selvom alle ikke lever op til Natos krav om hvor meget landene skal bruge på forsvarret. Og hjemmefra hos præsident Trump forventes det nok, at Mattis vil stå fast: Vil man have glæde af alliancen i Nato, skal man også leve p til kravet om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret.

Det koster at være musketer

Prisen for de andres hjælp minder i princippet om vores velfærdssamfund: Alle skal bidrage for at få. I Nato er målsætningen, at alle medlemslande skal bruge to procent af BNP på forsvaret, men sådan ser virkeligheden ikke ud. De bredeste skuldre bærer langt det tungeste læs - og det er USA.

I realiteten bruger USA mange flere penge på at bekæmpe terrortruslen i Mellemøsten, end vi gør. Selvom vi, i hvert fald på officielt niveau, er enige om, at det kommer os alle til gode.

- Det er et problem at være uvenner med Trump, hvis vi stadig gerne vil være med, når USA tager ud og prøver at gøre verden til et sikrere sted. Vi kunne jo godt tænke os færre flygtninge fra Mellemøsten. Måske er det også meget rart, at der er nogen, som stiller op over for russerne, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor i international politik ved Københavns Universitet.

De baltiske lande opruster

Det er kun fem af Natos 28 medlemslande, der lever op til målsætningen om at bruge to procent af BNP på forsvaret. Øverst på listen er altså USA med 3,6 procent af BNP. Derefter kommer Grækenland, Polen, Storbritannien og Estland, der lige præcis bruger to procent.

Polen og Estland ligger i top fordi de, som flere andre østeuropæiske lande, har oprustet gevaldigt på det seneste. Argumentet er det samme som fremført af vores egen forsvarsminister for nylig: Rusland rasler lige rigeligt meget med sablen.

Hvis Danmark gør som Trump ønsker, og som eksempelvis Estland lever op til at bruge to procent af den danske BNP på forsvaret, vil det ifølge Mikkel Vedby Rasmussen koste 75 milliarder over en femårig periode, som er den periode et forsvarsforlig løber.

Cirka halvdelen af udgifterne går til lønninger, så er der 35 milliarder at indkøbe materiel for. Og de skal bruges både til lands, til vands og i luften.

Vi har fået Mikkel Vedby Rasmussen og Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet til at regne lidt på sagerne og give et overslag på, hvad vi kan få for pengene. Der skal tages forbehold for, at priserne på militært isenkram kan veksle meget:

Det kunne vi få for pengene

Tre svenske A26-ubåde

Foto: SAAB
Søværnet rådede over ubåde frem til 2004, hvor de blev taget ud af tjeneste. Med ubåde i Østersøen ville Danmark kunne spille mere med musklerne over for Rusland.
Ifølge Johannes Riber Nordby er russerne ved at bygge syv nye ubåde til deres sortehavsflåde, og de vil til enhver tid kunne nedkæmpe en Nato-flåde, der kommer sejlende i Sortehavet.
- Man siger, at der skal minimum to fregatter til at nedkæmpe en ubåd. Inden vi har skrevet 2025, har vi set den første ballistiske ubåd stikke tårnet op gennem Nordpolen, siger han.

Missilforsvar

Foto: Scanpix
- Med et missilforsvar kommer det danske forsvar op på højde med USA's, siger Mikkel Vedby. Problemet er så, at missilforsvaret optager et skib, så det ville være smart at købe nogle flere fregatter, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
1 milliard vil dække selve radaren og så skal der altså også købes missiler oveni.

To ekstra fregatter

Foto: Scanpix
Søværnet råder i forvejen over tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen.
Fregatterne er udregnet på baggrund af de fregatter, vi har i forvejen. Nye kan blive dyrere og måske nå helt op på 2 milliarder stykket.

To ekstra C130 Hercules-transportfly

Foto: Scanpix
Flyvevåbnet har i forvejen fire Hercules-transportfly, der blandt andet er blevet brugt flittigt i Mali.
 

Fem ekstra F-35A kampfly

Foto: Scanpix
Et flertal i Folketinget besluttede i sommeren 2016, at Danmark skal købe 27 af de amerikanske kampfly. Dengang var der uenighed om antallet, men med en oprustning vil vi kunne købe flere.

Sonar og andet antiubådsudstyr til Seahawk

| Foto: Scanpix
- Der har været meget snak om russernes ubåde. Der skal vi bruge en sonarpakke til vores Seahawk-helikoptere, så de kan få øje på ubådene, hvis de er inde i vores farvand, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

En hel ekstra brigade

Foto: Scanpix
- Hæren vil meget gerne være større. Lige nu er den på størrelse med en større dansk virksomhed. Hvis man øger mandskabet, vil vi kunne blive ude på missioner i længere tid. Og vi vil kunne reagere meget hurtigere, når der er brug for os, siger Mikkel Vedby Rasmussen. En brigade er 3500-4000 mand, og prisen er inklusiv logistik.

Fem Global Hawk-droner

Foto: Scanpix
Forsvaret har tidligere forsøgt sig med større droner. Dengang blev modellen "Tårnfalken", der på grund af tekniske vanskeligheder aldrig kom i brug og i stedet blev solgt videre til Canada til spotpris.

En ekstra let infanteribataljon

Foto: Scanpix
En bataljon er 500-600 mand og inddeles i fire kompagnier á 130-150 mand.

20 ekstra kampvogne

Foto: Scanpix
Forsvaret råder i forvejen over 57 tyskproducerede Leopard 2A5-kampvogne, der senest har været indsat i Afghanistan.

Cyber og efterretning

Foto: Scanpix
- Forsvaret har allerede oprettet en særlig enhed for militære cyberoperationer. Det er nyt territorium, men vil spille en større og større rolle for forsvaret i fremtiden. Senest er det kommet frem, at det var russerne, der hackede det demokratiske parti under valgkampen i USA, og den slags skal forhindres i fremtiden, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Lige præcis dette område er svært at sige noget meget uddybende om endnu, da det stadig er forholdsvis nyt område for Forsvaret.