Politik

Russisk journalist i Danmark: I har intet at frygte fra Rusland

Larisa Solodtchenko er ikke enig i, at Danmark skal frygte russisk aggression. Petra Kleis

Forsvarsministeren mener, at Ruslands aggressioner også retter sig mod Danmark. Ren propaganda, siger russisk journalist i Danmark.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger fredag til Berlingske, at Danmark er nødt til at opruste kraftigt, så man sammen med forsvarsalliancen Nato kan imødegå præsident Putins russiske aggressioner, der også retter sig "direkte mod Danmark".

Den udmelding kommer ikke bag på russiske Larisa Solodtchenko. Hun har i en årrække arbejdet som journalist og redaktør med base i København - blandt andet for det russiske nyhedsbureau Spuktnik News, der var finansieret af det russiske styre i Kreml. I dag arbejder hun udelukkende som freelancejournalist.

I et portræt i fagbladet Journalisten i 2015 kunne man læse om Larisa Solodtchenko virke i Danmark under overskriften "Larisa er Putins øjne i Danmark".

- Hjorts udmelding er ren og skær vestlig propaganda. Ministeren har brug for penge, og så tegner han et skræmmebillede af Rusland som den store trussel fra øst. Danmark har intet at frygte fra russisk side. Rusland har ingen interesse i at krænke danske rettigheder, siger Larisa Solodtchenko til TV 2.

Hun mener, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen løber Natos ærinde, når han blandt andet siger, at truslen fra Rusland ”stiller et voldsomt skærpet krav til vores beredskab".

- Nato og Danmark vil gerne bruge flere penge på militært isenkram, og det koster rigtig mange penge. Det vi ser lige nu, er en reel oprustning fra Natos side, og derfor skal Danmark også spytte flere penge i kassen. Dem er ministeren nu ude at bede om på den her ufine måde, siger Larisa Solodtchenko.

USA lægger pres på Nato - og Danmark

Hun peger også på, at USA lægger et øget på pres på de små medlemslande i Nato for at bidrage til alliancens samlede budget. I sommer rejste USA's kommende præsident, Donald Trump, tvivl om landets automatiske vilje til at komme andre NATO-lande militært til hjælp, hvis de bliver truet – for eksempel af Rusland.

Natos mål er, at landene bruger to procent af BNP på forsvaret. Danmarks militærudgifter lå i 2015 på 1,2 % af BNP, og det betyder, at Danmark skal spytte yderligere godt 20 milliarder i Natos kasse, hvis målsætningen skal opfyldes.

- Der er ingen, der siger noget, når Nato rykker tættere og tættere på Ruslands grænser i de baltiske lande og spiller med de militære muskler. Når Rusland så, efter i mange år at have bøjet hovedet, svarer igen og sætter sig op mod Nato, så bryder helvede løs. Der er intet, der indikerer at Kreml har planer om at true sig til magt i Baltikum eller Danmark for den sags skyld, understreger Larisa Solodtchenko.

Koldkrigstidens territoriale forsvar - og hackerangreb

Udmeldingen fra Claus Hjort Frederiksen kommer efter samtaler med forsvarets top, USA's nuværende forsvarsminister og udenlandske ambassadører.

- Der tegner sig et meget alvorligt og skræmmende trusselsbillede direkte mod Danmark, siger han til Berlingske.

- Vi er nødt til at gøre os det klart i Danmark, at vi alle sammen er under en eller anden form for trussel. Og det er vi nødt til at handle på.

En direkte konsekvens er en tilbagevenden til koldkrigstidens territoriale forsvar. Men Claus Hjort Frederiksen peger også på truslen fra andre angreb.

- Statsstøttede russiske hackergrupper er klar til at angribe hospitaler, infrastruktur og elforsyning ved at bryde ind i computersystemer, så der går koks i indkaldelser og behandlinger i sundhedssystemet, siger han til Berlingske.

Claus Hjort Frederiksen vil i løbet af foråret eller sommeren komme med et udspil om at tilføre flere penge til forsvaret i det nye forsvarsforlig, der skal indgås i 2017.