BLOG: Odense-model skal udbredes
BLOG: Odense Kommune har gennemgået en række sager for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Det har ført til, at godt og vel ni ud af ti af de sygemeldte indvandrerkvinder er kommet tilbage i jobkøen og et skridt nærmere arbejdsmarkedet. Det er ikke bare godt for samfundet. Det er også – og endnu vigtigere – en tillidserklæring og en mulighed for den enkelte.
Det skal vi have udbredt, og endnu flere skal i fremtiden mødes med beskeden om, at vi tror på, at de har noget at bidrage med. Ingen kan det hele – men alle kan noget. Og lige præcis den tilgang – hvor vi ser muligheder i mennesker frem for begrænsninger - er den helt rigtige i arbejdet med at få folk flyttet fra kontanthjælp til arbejdsmarked. Vi skal møde mennesker med tillid og forventninger, for flere skal erklæres jobparate, og flere skal i arbejde.
Derfor har vi også indført kontanthjælpsloftet, som hjælper med at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Vi vil lette skatten for de små arbejdsindkomster, så forskellen mellem at arbejde og at være på kontanthjælp bliver større, og senest har vi fremsat et forslag om en midlertidig jobpræmie til de langtidsledige, der kommer i arbejde.
Men når vi insisterer på, at flere skal ud og bidrage til at få hjulene til at dreje rundt, så er det ikke udelukkende et spørgsmål om økonomi. Når flere mennesker skal erklæres jobparate, handler det også om at få udsatte mennesker tættere på det arbejdende fællesskab, hvor man kan skabe værdi, få kolleger, opleve glæden ved at tjene egne penge og ikke mindst få dansk kultur og danske værdier ind under huden. Den bedste måde at lære et samfund at kende er ved at tage del i det, og her fylder arbejdspladsen meget.
Gjorde vi det modsatte – altså lod være med at stille krav, lod være med at have forventninger og i stedet overlod mennesker til en isoleret tilværelse med en check hver måned som tilværelsens eneste faste holdepunkt - ja, så svigter vi fra fællesskabets side.
Og ved at sikre, at flere af dem, som godt kan arbejde, kommer ud på arbejdsmarkedet, sikrer vi også, at vi til gengæld kan gøre en markant forskel for dem, som ikke kan arbejde. Så hermed min opfordring: Få vendt bunkerne ude i kommunerne. Vi skal tro på folks evner. Ofte mere, end den enkelte selv gør. Det er en win-win for alle.