L√łkkes nyt√•rstale - chance eller risiko?

16x9
Marienborg vil i √•r, ikke danne ramme for Statsminister Lars L√łkkes nyt√•rstale. I stedet sendes nyt√•rstalen direkte fra kontoret i Statsministeriet. Foto: Jens N√łrgaard Larsen / ScanpixDanmark

Meget er nyt p√• s√łndag 1. januar. Ikke kun 2017 og nyt√•rsfors√¶tterne. Men ogs√• statsminister Lars L√łkke Rasmussens nyt√•rstale.

Ikke kun er den direkte fra hans kontor i Statsministeriet og ikke fra Marienborg. Det giver et friskere pust end s√¶dvanligt, hvor den er optaget flere dage f√łr. Men hvor den m√•ske f√łrst har siddet i skabet i tredje eller fjerde fors√łg. Uden det har v√¶ret helt perfekt. Mener i hvert fald Lars L√łkke og hans r√•dgivere.

Desuden er den rykket frem til klokken 18 på begge de landsdækkende public service-kanaler. Mod tidligere 19.15. Statsministeren skal nemlig nå Dronningens Nytårskur, noget tidligere år altså ikke var et problem, når talen var optaget på forhånd.

Peter Lautrup-Larsen

  • Har de sidste 15 år været politisk reporter og analytiker for TV 2.
  • Har blandt andet en fortid som pressechef for Radikale Venstre.

Hvis vi g√•r ud fra, at L√łkke ikke kl√łjs i manuskriptet som Dronningen sidste √•r, s√• kan det da godt v√¶re, at Lars L√łkkes tale f√•r et friskere, mere spontant udtryk. Og han n√•r da i hvert fald at f√• en p√¶n d√¶kning i morgenaviserne, hvilket tidligere kunne v√¶re et problem med 19.15 med tanke p√• deres deadline. Is√¶r, n√•r han forts√¶tter de senere √•rs praksis med ikke at udlevere talen p√• forh√•nd til medierne. Det var ellers tidligere kutyme under l√łfte om, at den var klausuleret og ikke m√•tte omtales, inden den var holdt.

Indhold afg√łr

Alt det er aflevering af nyt√•rstalen. Det er form. Og med statsministerens rutine g√•r det nok alt sammen. Men det er og bliver indholdet, som afg√łr talens kvalitet. H√•nden p√• hjertet. Hvor mange kan vi egentlig huske af den slags?

Der var socialdemokraten Anker J√łrgensen, der midt under oliekrisen i 1977 citerede Kim Larsens ‚ÄĚDet er en kold tid, som vi lever i‚ÄĚ. S√• var der efterf√łlgeren, konservative Poul Schl√ľter, der p√• t√¶rsklen til 1989 lancerede ‚ÄĚ√Örhundredets Plan‚ÄĚ, som dog senere ikke blev til noget. Socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen talte om den unge mor tidligt om morgenen med barnet bag p√• cyklen. Venstres Anders Fogh Rasmussen m√•tte skrotte sin p√• forh√•nd optagede nyt√•rstale i 2005 for i stedet direkte at mindes de mange ofre for tsunamien i Syd√łstasien. Hans afl√łser Lars L√łkke Rasmussen brugte sin tale i 2011 til at forberede danskerne p√• et h√•rdt efterl√łnsindgreb. Og Helle Thorning-Schmidt? Det m√• andre minde mig om.

Noget af en udfordring. Med et krav til L√łkke i √•r. Det skal v√¶re en af de taler, som g√łr indtryk. Ellers er det t√¶t p√• at pakke sammen for den treparti-regering, som ellers kun er en m√•ned gammel.

Tale om terror 

Naturligvis vil statsministeren tale om terroren. Senest i Berlin. Han vil takke forsvaret, ikke mindst de F16-piloter, der nu er vendt tilbage til Danmark efter togterne over Irak og Syrien. Lars L√łkke vil selvrose regeringen ved at henvise til lave asyltal. Og m√•ske falder der ogs√• nogle bekymrede ord om det internationale i √łvrigt med Brexit, Putin og Trump i tankerne.

Men chancen for et brag af en tale eller risikoen for at falde igennem ligger p√• den hjemlige front. Lars L√łkke Rasmussen er n√łdt til at genoplive det, der var hovedgrunden til den 2025-plan fra august, som han et par m√•neder efter m√•tte skyde ud til en uvis fremtid. Hvor Folketinget tilbage i august hurtigt legede Christiansborg abe-leg om topskat og velf√¶rdspromiller i √łgede offentlige udgifter, s√• m√• statsministeren nu med nyt√•rstalen tilbage p√• hovedsporet.

V√¶lgerne fik aldrig fat i 2025-planens n√łdvendighed, som L√łkke ser det med politisk nysprog om at ‚ÄĚfremtidssikre det danske samfund‚ÄĚ. Mere jordn√¶rt: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Danskerne skal arbejde mere

Meget g√•r igen i det nye regeringsgrundlag. Skattelettelser for at f√• danskerne til at arbejde mere. H√łjere pensionsalder for at presse timer ud af √¶ldre danskere. Og de unge m√• lide under fremdriftsreform, kun en h√łjere uddannelse og en s√•kaldt SU-reform med l√•n i stedet for stipendier, s√• de kan komme ud i job og levere et l√¶ngere arbejdsliv. Uden de flere timer taber Danmark v√¶kstmuligheder. Mener i hvert fald de tre partier i regeringen, der s√¶tter et √łget s√•kaldt arbejdsudbud som m√•lestok for enhver reforms succes.

Statsministeren er parat med l√łfter om mere efteruddannelse aftalt med arbejdsmarkedets parter i trepartsdr√łftelser. Han har ligeledes nedsat et s√•kaldt disruptionr√•d, der skal f√• os til at tro p√• en fremtid, hvor den teknologiske udvikling skaber nye muligheder, men hvor globaliseringen s√• sandelig ogs√• truer vant tankegang og traditionelle job.

Alt det er Lars L√łkke n√łdt til at itales√¶tte p√• en s√•dan m√•de, at det ogs√• tvinger Socialdemokraternes Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl til at komme mere ud af busken med deres bud p√• fremtiden.

De to er langtfra enige med regeringen om midlerne. Mette Frederiksen tror ikke p√• skattelettelser og slet ikke dem i toppen. Men nok, at efteruddannelse er en n√łdvendighed is√¶r for dem med kun ringe uddannelse i dag. Kristian Thulesen Dahl vil vist mest smide flygtninge ud s√• hurtigt som muligt uden at have brugt tid, kr√¶fter og milliarder p√• at integrere dem. Trods manglen p√• arbejdskraft. Forel√łbig har buddene fra begge mest v√¶ret noget, der ligner en pasmelding.

Tror p√• oppositionen 

Men skal man tro meningsm√•lingerne ‚Äď og der er mange enslydende af dem ‚Äď s√• tror v√¶lgerne alligevel mere p√• oppositionen end de tre regeringspartier. Forel√łbig ligner det en udpr√¶get v√¶lgeropfattelse af, at 2025-plan, ministerliste for tre partier og et √¶ndret regeringsgrundlag mere har v√¶ret for at l√łse Lars L√łkkes krise end landets.

Treparti-regeringens f√łrste m√•ned er g√•et med fnidder om en ny politiskole i Herning eller ej. Statsministeren faldt over sine egne ben med balladen om Bertel Haarder som generalkonsul. Og den nye √¶ldreminister Thyra Frank har mere v√¶ret klumpedumpe end den k√¶led√¶gge, partileder Anders Samuelsen h√•bede p√•. Ja, ingen sag har vel v√¶ret for lille til, at den ikke var stor nok for aksen Socialdemokratiet/Dansk Folkeparti til at genere regeringen. Det nye regeringsgrundlag med de mange ambitioner forsvandt n√¶rmest fra den politiske dagsorden samme dag, regeringen blev dannet.

Nyt√•rstalen er Lars L√łkkes mulighed for at genoplive de store overskrifter. Og han kan i det mindste bygge p√• medvind hos kloge √łkonomer. For f√łrste gang i generationer risikerer de yngre at f√• ringere levevilk√•r end deres for√¶ldre.

Sp√łrgsm√•let er blot, om danskerne tror p√•, at statsministeren og hans regering er dem, der kan √¶ndre p√• det. Flosklerne har v√¶ret mange for tidligere statsministre og L√łkke selv, n√•r det g√¶lder nyt√•rstalerne. ‚ÄĚDeres politiske livs vigtigste‚ÄĚ og alt den slags, der s√• kunne gentages √•ret efter.

Denne gang passer det bare.