Ophedet debat efter Berlin-angreb: Her er ordene, der fik Cekic i det røde felt

Uvisheden om hvem der har begået angrebet i Berlin, har fået sindene i kog på Twitter.

Et tweet kan kun fylde 140 tegn, men alligevel kan et enkelt af disse være nok til at starte en større debat på det sociale medie Twitter.

Det kan De Konservatives Rasmus Jarlov (K) nikke genkendende til, efter et enkelt af hans pip tirsdag startede en heftig debat om islam, politisk korrekthed og indvandring på Twitter i kølvandet på angrebet mod et julemarked i Berlin.

Forsvarsordfører Rasmus Jarlov satte Twitter i kog med følgende melding: 

Den bastante udmelding fik det tidligere folketingsmedlem for SF og nuværende debattør Özlem Cekic til at fare til tasterne.

I et modsvar skrev hun:

Et ophedet debat

Özlem Cekics modsvar fik ikke lov til at stå alene særlig længe.

- Okay. Det var da noget af en ligestilling. Hvor mange er døde indtil videre på grund af mit tweet?, svarer Rasmus Jarlov.

- Du sætter befolkningsgrupper over for hinanden.Som dansker,muslim,kvinde,demokrat tager jeg afstand fra grøftegraver!, kommenterer Özlem Cekic.

- Burde du så ikke som en begyndelse overveje at lade være med at beskylde mig for at være lige så skadelig som terroristerne?, svarer Rasmus Jarlov.

Özlem Cekic afslutter debatten på Twitter:

- Jeg er TRÆT af jeg og andre som muslimer bliver mistænkeliggjort hver eneste gang terroren rammer. Tag ansvar.

Debatten fortsatte

De to debattører fortsatte deres diskussion tirsdag aften, da de mødtes i TV 2-News-studiet til en snak om, hvordan man skal adressere og italesætte angrebet i Berlin. 

Rasmus Jarlov fortæller, at al sandsynlighed taler for, at det er en islamist, der står bag terrorangrebet i Berlin. 

- Hvis man ikke må sige det, og det begynder at blive set som et angreb mod en hel religion, så kan vi ikke have en seriøs debat om emnet, siger han.

Özlem Cekic er uenig i hans måde at genfortælle sin tidligere udmelding på. Hun mener, at han vender sine ord.

- Hvis du havde skrevet, at det er islamistisk terror, havde jeg stået sammen med dig. Det du gør – helt bevidst – ved at skrive islam, er det klart, at demokratiske muslimer som mig bliver ramt af det.

Özlem Cekic tilføjer, at hun ikke mener, at Jarlov bør gøre debatten til et spørgsmål om muslimer og ikke-muslimer. 

- Jeg synes faktisk, du løber deres (islamisterne, red.) ærinde.

Rasmus Jarlov modsiger Cekic. 

- Det er selvfølgelig ikke et spørgsmål om, at alle muslimer skal mistænkeliggøres. Det gør jeg heller ikke. 

Endnu en ophedet debat

Det er ikke alene Özlem Cekic, der følte sig truffen over Jarlovs udmelding på Twitter. Også journalist Paula Larrain kommenterede på hans tweet.

Ligesom Özlem Cekic var hun også kritisk overfor hans udmelding.

Rasmus Jarlov svarer:

Du kan se eller gense debatten på TV 2 NEWS øverst i artiklen.