Dansk politiker koster fem millioner om året: - Det er helt forrykt mange penge
I kølvandet på Dansk Folkepartis skandalesager om muligt misbrug af EU-midler lægger parlamentariker nu alle bilag frem.
- Pengene flyder nærmest frit til parlamentarikerne.
Sådan lyder det fra Folkebevægelsen mod EU's parlamentsmedlem, Rina Ronja Kari, efter hun har givet Berlingske Politiko adgang til op mod 1000 bilag fra hendes arbejde i Europa-Parlamentet.
På baggrund af en gennemgang af blandt andet lønsedler, diæter, hotelregninger og de såkaldte blyantspenge (skattefrit tilskud til kontordrift, red.) kan Berlingske Politiko konstatere, at EU på et typisk år bruger 4.688.000 kroner på en parlamentariker som Rina Ronja Kari.
1.418.000 kroner er gået direkte til Rina Ronja Kari selv, og af dem er 683.000 kroner skattefri - og uden krav om dokumentation.
- Det er helt forrykt mange penge, siger Rina Ronja Kari til Berlingske Politiko, og hun fortsætter:
- Der er nærmest ingen kontrol med, hvordan de bliver brugt. Det åbner selvfølgelig op for, at der bliver snydt.
Vil skabe debat
Af dokumenterne fremgår det blandt andet, at Rina Ronja Kari får 735.000 kroner i løn om året, 700.000 skattefri kroner i diæter og rejsetilskud ligesom hun derudover modtager næsten to millioner kroner om året til ansættelse af medarbejdere. Se flere eksempler hos Berlingske her.
Rina Ronja Kari håber, hun kan skabe debat om EU's brug af penge ved at fremlægge alle sine bilag. Hun har valgt at offentliggøre sine bilag efter de mange skandalesager i Dansk Folkeparti, som i øjeblikket bliver efterforsket af EU's antisvindelenhed OLAF.
- Det er en rigtig god udvikling, at hun lægger alt frem. Politikerne har adgang til rigtig mange penge fra alle mulige puljer, som de kan bruge på hvad som helst, uden de skal dokumentere, hvad de bruger dem på. I praksis bliver det en stor sum oven i deres i forvejen høje løn, og det er meget problematisk og kontroversielt, siger Wouter Wolfs, der er lektor i europæisk politik ved Leuven Universitet og forsker i EU-støtte, til Berlingske.
Indtil videre har argumentet for den manglende kontrol været, at det er for dyrt.