Politik

De tre vigtigste politiske spørgsmål i 2017

Det politiske år går på hæld. Og i guder, hvor har det bumlet.

Løkke slæbte sig akkurat tilbage efter at have skimtet perleporten, da Samuelsen var ved at køre ham i grøften. Men hvad er de tre vigtigste spørgsmål at få svar på i 2018? Her er mine bud.

1. Kommer Tulle ud af krisen?

Hvorfor er det vigtigt? Jo, Kristian Thulesen Dahls uendelige kampe med Messerschmidts aflejringer i Meld og Feld-EU-krisen vil smitte kolossalt af på statsministerens og regeringens manøvremuligheder i 2017. Sagen er jo, at et presset Dansk Folkeparti er en svær forhandlingspartner. Og et megapresset Dansk Folkeparti er en megasvær forhandlingspartner.

Thulesen Dahl må pænt vente på, at EU-kommissionen har trævlet det hele igennem. Er der noget som formodes kriminelt, overgår sagen til dansk politi, og Thulesen Dahl skal da afhøres om, hvad han vidste hvornår. Det giver ikke stemmer. Så næsten alt er på spil for Tulle – og dermed for Løkke.

Alt bøvlet skyldes, at det årelange samarbejde mellem Dansk Folkeparti og det øvrige borgerlige Danmark reelt er en aparte ting. Der er ikke ret meget sammenfald på nogen politiske områder. Socialpolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, udlændingepolitikken, retspolitikken mv. Dansk Folkeparti passer enten langt bedre ind i den røde blok, eller også overbyder man kraftigt i den blå.

Det betyder, at samarbejdet mellem Løkke og Thulesen Dahl skal baseres på velvilje og overskud snarere end politiske ’home runs’. Man skal altså kunne æde hinandens kameler i et voldsomt omfang. Men ak, velvilje og overskud er ikke lige det, som Thulesen Dahl ejer mest af for tiden, og derfor kan næsten intet politisk udspil fra regeringens side køre fornuftigt igennem. Alt bliver en slagmark i 2017 mellem de to parter.

En central mistanke og muligt dilemma for Thulesen er om han reelt vidste meget af det som Messerschmidt vidste omkring EU-misbruget? I så fald kan han ikke skille sig af med Messerschmidt uden at han risikerer at blive afsløret. Hvis sagen spidser til kan der blive behov for at smide ballast over bord men han kan ikke. Svær sag. Stressende.

2. Får Mette Frederiksen antydningsvis styr på rød blok?

Sidder her i Kraka torsdag eftermiddag og skriver denne analyse. Og akkurat nu er der ankommet en flash med et ultimativt krav fra Pia Olsen Dyhr om, at hun ikke vil støtte Mette Frederiksens kommende regering, hvis ikke Frederiksen fjerner kontanthjælpsloftet. En ren ’Samuelsen’. Det siger lidt om Frederiksens udfordringer.

En fjernelse af kontanthjælpsloftet – som i denne tid virkeligt presser mange familier (søgningen til julehjælp slår rekord) - vil være en social velkommen handling, men også koste penge idet arbejdsudbuddet sænkes. Dermed mister Frederiksen penge, før hun er begyndt. Men siger hun ja, vil det være et klart socialdemokratisk signal, som Frederiksen vil få glæde af. S-bossens egentlige problem ligger i, at om atten måneder starter valgkampen, om ikke før.

S-bossen er trådt i karakter på det seneste, og hendes målinger strutter af sundhed, hvorfor selvtilliden bør være høj på vej ind i 2017. Men siger man så ’Morten Østergaard’ kommer begejstringen hamrende ned mod jorden. Han bliver mindst lige så besværlig som Olsen Dyhr, hvis ikke mere. For hans stemmer bliver igen de afgørende, og vi ved, hvor de kendte uenigheder er. Og så har vi ikke sagt et ord om Alternativet, hvis ageren i situationen er ukendt – og dermed farlig.

Sagt lige ud, så sejler det i rød blok. Frederiksen er dusinvis af frokoster fra at have et tillidsfuldt forhold til sine kolleger i de andre partier, hvorfor at hendes flotte og overbevisende fremgang nok skal få ben at gå på. Hun kommer på arbejde.

3. Borgerkrigen i Venstre kan bryde ud

Løkke sidder tungere på magten i Venstre end nogensinde. Der er ikke nogen ambitiøse Venstrekrigere som på denne side af et valg skal have noget af at udfordre ham. MEN, hvis regeringen løber rundt med Dansk Folkeparti som en høne uden hoved, og valget nærmer sig med tigerspring, så kan der udbryde borgerkrig mellem Venstrefraktionerne for enten at vælge eller forhindre valget af Kristian Jensen.

Selv om han er blevet finansminister, er der ikke mange som anser formandskabet efter Løkke som en tinglyst kendsgerning. Alt handler derfor om hvorvidt Løkke kan skaffe resultater og se lækker ud overfor vælgerne, og dermed sikre ro omkring arvefølgestriden.

Det var et vildt 2016. Den gode nyhed er som bekendt, at næste år bliver langt bedre. Time to circle the wagons guys…PEM