Minister: Skoledagene er for lange
Danmarks nye undervisningsminister vil gøre skoledagene kortere. Og så vil hun give mere frihed tilbage til skolerne.
Undervisningsminister Merete Riisager vil have justeret pĂĄ den mere end to ĂĄr gammel skolereform.
- Op mod 40 procent af forældrene mener, at skoledagene stadigvæk er for lange, så det skal vi have kigget på, siger Merete Rissager.
Så nu vil ministeren diskutere skoledagenes længde med forligskredsen bag folkeskolereformen.
Som det ser ud i dag, har mange skoler allerede forkortet skoledagene. Skolerne kan søge dispensation hos kommunnerne og på den måde undgå de lange skoledage.
Merete Riisager: Skolereformen er en katastrofe
Merete Riisager er utilfreds med skolereformen, og hvad den har udviklet sig til i dag. Liberal Alliance-politikerne, der tidligere har kaldt skolereformen for en katastrofe, vil nu give mere frihed tilbage til de enkelte skoler.
- Jeg vil foretage nogle justeringer, sĂĄ skoleformen ikke bliver en katastrofe, siger Merete Riisager til TV 2 NEWS magasinet, Lippert - et walk and talkshow.
Danmarks Lærerforening: Skolen har brug for befolkningens opbakning
Hos Danmarks Lærerforeningen byder man justeringer velkomne. Skolereformen har brug for et servicetjek, lyder det fra foreningens formand, Anders Bondo Christensen.
- Reformen har alt for meget fokus på kvantitet frem for kvalitet. Eleverne skal gå langt flere timer i skole, samtidig med at der blevet færre lærere til at skabe indhold i timerne. Det hænger selvfølgelig ikke sammen, lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Ligesom ministeren mener Danmarks Lærerforening også, at alt for mange lærere forlader folkeskolen i disse år.
- Alt for mange lærere forlader i øjeblikket folkeskolen, fordi de oplever, at der ikke er mulighed for give eleverne en undervisning, som de kan stå inde for. Derfor skal der nu lyttes til elever, forældre og lærere, så vi får skabt en skole, der har befolkningens opbakning, lyder opfordringen fra Danmarks Lærerforening.
Der er pt ikke sat dato for, hvornår undervisningsminister Merete Riisager vil præsentere sine ændringer for forligskredsen.