Ny minister vil tillade fordeling af tosprogede elever: Der er for store sammenstød
For at undgå store andele af tosprogede elever vil minister Merete Riisager tillade, at gymnasier i Aarhus i højere grad kan opdele elever.
Det er ikke mere end tre måneder siden, at Langkaer Gymnasium i Aarhus blev kritiseret fra flere sider for at opdele sine nye gymnasieklasser efter etnicitet. Det skete som et forsøg på at fastholde de få tilbageværende etnisk danske elever.
Nu meddeler den nye undervisningsminister Merete Riisager (LA) imidlertid, at hun vil give fordelingsudvalget, der beslutter, hvilke elever der skal gå på de forskellige gymnasier i Aarhus, mulighed for at opdele eleverne, så de enkelte skoler undgår store andele af tosprogede.
Der er dog kun tale om en forsøgsordning, som kommer til at påvirke næste års gymnasieansøgere.
- Langkaer Gymnasium har udtrykt et ønske om at lave en forsøgsordning, der gælder alle gymnasier i Aarhus, og hvor de afprøver en form for opdeling. Det har jeg godkendt, siger ministeren til TV 2.
- De har så store pædagogiske udfordringer og kultursammenstød, at de ikke kan løse det selv. Fordelingsudvalget får frihedsgraden til at ændre på det, så længe de overholder loven og gør det ud fra nogle pædagogiske hensyn.
Afviste opdeling i tirsdags
Tirsdag slog Merete Riisager ellers fast, at der ikke ville blive lavet nye regler for fordelingen af gymnasieelever. Det udtalte hun efter et samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der netop omhandlede opdeling af elever i klasser på baggrund af etnicitet:
- Jeg har ikke til sinde at udstede en ny bekendtgørelse for skoleåret 2017/2018, men jeg vil gerne overveje sagen grundigt, før jeg foretager ændringer i reglerne. Hvis vi skal have en anden optagelsesprocedure, kræver det, at vi tænker os godt om. Det vil jeg insistere på, udtalte hun efter samrådet.
Nu er tonen dog en anden:
- Selvfølgelig må man ikke opdele efter hårfarve, og selvfølgelig er etnicitet ikke et problem i sig selv. Men der er tale om nogle kultursammenstød, hvor eleverne ikke kan finde sig til rette med hinanden, og det synes jeg, at man skal være ærlig omkring, siger hun om forsøgsordningen og understreger, at den ikke alene kan løse integrationsproblemerne på gymnasierne.
Hun fortæller samtidig, at der endnu ikke er planer om at udbrede ordningen til hele landet.
- Meningen er, at andre gymnasier efterfølgende kan tage ved lære af forsøgsordningen. Når vi i fremtiden skal kigge på, hvad der skal være af optagelseskriterier, kan vi tage erfaringerne med fra Aarhus. Både de gode og dårlige.
Stærk kritik af Langkaer
Da Langkaer Gymnasium i september meldte ud, at de havde valgt at opdele skolens elever efter etnicitet, lød de kritiske ryster mod initiativet fra flere sider. Blandt andre fra den internationale tværpolitiske bevægelse SOS mod Racisme:
- Det er rendyrket diskrimination, når man sorterer folk efter, om de er hvide eller brune danskere, udtalte landsformand Jette Møller i forbindelse med sagen.
Det stigende antal elever af anden etnisk herkomst end dansk lå til grund for gymnasiets beslutning. I 2007 var 25 procent af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, mens tallet er 80 procent for den årgang, som er startet efter sommerferien i år.
Alligevel råbte flere eksperter og Institut for Menneskerettigheder vagt i gevær over opdelingen. Her lød meldingen, at det var ulovligt og dybt diskriminerende.
- Jeg mener helt klart, at det er i strid med forbuddet mod diskrimination. Vi har set det flere gange i historien, og det er blevet slået fast gang på gang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det må man ikke.