Ny minister vil tillade fordeling af tosprogede elever: Der er for store sammenstød

For at undgĂĄ store andele af tosprogede elever vil minister Merete Riisager tillade, at gymnasier i Aarhus i højere grad kan opdele elever.

Det er ikke mere end tre mĂĄneder siden, at Langkaer Gymnasium i Aarhus blev kritiseret fra flere sider for at opdele sine nye gymnasieklasser efter etnicitet. Det skete som et forsøg pĂĄ at fastholde de fĂĄ tilbageværende etnisk danske elever.   

Nu meddeler den nye undervisningsminister Merete Riisager (LA) imidlertid, at hun vil give fordelingsudvalget, der beslutter, hvilke elever der skal gĂĄ pĂĄ de forskellige gymnasier i Aarhus, mulighed for at opdele eleverne, sĂĄ de enkelte skoler undgĂĄr store andele af tosprogede. 

Der er dog kun tale om en forsøgsordning, som kommer til at pĂĄvirke næste ĂĄrs gymnasieansøgere. 

- Langkaer Gymnasium har udtrykt et ønske om at lave en forsøgsordning, der gælder alle gymnasier i Aarhus, og hvor de afprøver en form for opdeling. Det har jeg godkendt, siger ministeren til TV 2. 

- De har sĂĄ store pædagogiske udfordringer og kultursammenstød, at de ikke kan løse det selv. Fordelingsudvalget fĂĄr frihedsgraden til at ændre pĂĄ det, sĂĄ længe de overholder loven og gør det ud fra nogle pædagogiske hensyn.

Afviste opdeling i tirsdags

Tirsdag slog Merete Riisager ellers fast, at der ikke ville blive lavet nye regler for fordelingen af gymnasieelever. Det udtalte hun efter et samrĂĄd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der netop omhandlede opdeling af elever i klasser pĂĄ baggrund af etnicitet: 

- Jeg har ikke til sinde at udstede en ny bekendtgørelse for skoleĂĄret 2017/2018, men jeg vil gerne overveje sagen grundigt, før jeg foretager ændringer i reglerne. Hvis vi skal have en anden optagelsesprocedure, kræver det, at vi tænker os godt om. Det vil jeg insistere pĂĄ, udtalte hun efter samrĂĄdet. 

Nu er tonen dog en anden: 

- Selvfølgelig mĂĄ man ikke opdele efter hĂĄrfarve, og selvfølgelig er etnicitet ikke et problem i sig selv. Men der er tale om nogle kultursammenstød, hvor eleverne ikke kan finde sig til rette med hinanden, og det synes jeg, at man skal være ærlig omkring, siger hun om forsøgsordningen og understreger, at den ikke alene kan løse integrationsproblemerne pĂĄ gymnasierne. 

Hun fortæller samtidig, at der endnu ikke er planer om at udbrede ordningen til hele landet. 

- Meningen er, at andre gymnasier efterfølgende kan tage ved lære af forsøgsordningen. NĂĄr vi i fremtiden skal kigge pĂĄ, hvad der skal være af optagelseskriterier, kan vi tage erfaringerne med fra Aarhus. BĂĄde de gode og dĂĄrlige. 

Stærk kritik af Langkaer

Da Langkaer Gymnasium i september meldte ud, at de havde valgt at opdele skolens elever efter etnicitet, lød de kritiske ryster mod initiativet fra flere sider. Blandt andre fra den internationale tværpolitiske bevægelse SOS mod Racisme: 

- Det er rendyrket diskrimination, nĂĄr man sorterer folk efter, om de er hvide eller brune danskere, udtalte landsformand Jette Møller i forbindelse med sagen. 

Det stigende antal elever af anden etnisk herkomst end dansk lĂĄ til grund for gymnasiets beslutning. I 2007 var 25 procent af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, mens tallet er 80 procent for den ĂĄrgang, som er startet efter sommerferien i ĂĄr.  

Alligevel rĂĄbte flere eksperter og Institut for Menneskerettigheder vagt i gevær over opdelingen. Her lød meldingen, at det var ulovligt og dybt diskriminerende. 

- Jeg mener helt klart, at det er i strid med forbuddet mod diskrimination. Vi har set det flere gange i historien, og det er blevet slĂĄet fast gang pĂĄ gang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det mĂĄ man ikke.