BLOG: Jeg bliver så trist og vred, når jeg ser set et indslag, som det TV2 viste i nyhederne klokken 19 tirsdag aften, om beboere på et plejehjem, som ikke kan få hjælp til at komme på toilettet og må gå med våde bleer i lang tid. Det er uværdigt og helt urimeligt. Og hvor må det være frustrerende for de ældres pårørende at være vidne til. Det er simpelthen ikke godt nok. De af vores ældre, som har behov for hjælp, har krav på, at det sker med værdighed og ordentlighed. Pleje og omsorg skal der være råd til.

BLOG: Jeg bliver så trist og vred, når jeg ser set et indslag, som det TV2 viste i nyhederne klokken 19 tirsdag aften, om beboere på et plejehjem, som ikke kan få hjælp til at komme på toilettet og må gå med våde bleer i lang tid.

Det er uværdigt og helt urimeligt. Og hvor må det være frustrerende for de ældres pårørende at være vidne til.

Det er simpelthen ikke godt nok. De af vores ældre, som har behov for hjælp, har krav på, at det sker med værdighed og ordentlighed. Pleje og omsorg skal der være råd til. De ældre og deres kære skal kunne være trygge ved den hjælp, de får.

Jeg ved, at der er mange ansatte i ældreplejen, som gør et fantastisk stort stykke arbejde for at give de ældre, som har brug for hjælp, en rigtig god og ordentlig behandling.

Som folketingspolitiker er det utroligt frustrerende, når kommunerne ikke anvender de mange penge, som Folketinget har øremærket til at give ældreplejen et løft, til lige præcis dette formål. Mange kommuner gør det godt, men der er også steder, hvor det kan – og skal – blive bedre.

Derfor glæder jeg mig også over, at der skal laves en grundlig evaluering af, hvordan kommunerne anvender den værdighedsmilliard, som de får hvert år til at sikre en god og værdig ældrepleje. Vi skal sikre, at pengene når ud der, hvor de kan gøre nytte og komme de svageste ældre til glæde og gavn.