Ny regering

Fakta: Her er alle ministrene

Den nye trekløverregering er præsenteret. Her er alle ministrene,

Regeringen fremlagde listen over ministerposterne på Twitter klokken 8.57 mandag morgen.

Inden da  var flere af ministerposterne allerede sevet ud til offentligheden - blandt andet via TV 2s politiske redaktion.

Her er alle ministrene

Her er regeringens 22 ministre

Lars Løkke Rasmussen (V)

Lars Løkke Rasmussen (V)

Lars Løkke Rasmussen (V)

Lars Løkke Rasmussen (V) er statsminister og regeringsleder. 

Lars Løkke Rasmussen har været Danmarks statsminister siden 28. juni 2015 (i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II). Han var også statsminister fra 5. april 2009 til 3. oktober 2011. Han har været formand for Venstre siden maj 2009.

Løkke Rasmussen sad som indenrigs- og sundhedsminister i to regeringer under Anders Fogh Rasmussen og efterfølgende blev Løkke Rasmussen  den 23. november 2007 udnævnt til finansminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen III. Den 5. april 2009 blev han statsminister efter at  Anders Fogh Rasmussen havde trukket sig som følge af udnævnelsen til generalsekretær for NATO.

Løkke Rasmussen har været medlem af Folketinget siden den 21. september 1994.

Foto: Andreas Bastiansen / Scanpix Denmark

Anders Samuelsen (LA)

Anders Samuelsen (LA)

Anders Samuelsen (LA) er udenrigsminister. 

Han har tidligere været medlem af Folketinget fra 1998 til 2004 for Det Radikale Venstre, som han også repræsenterede i Europa-Parlamentet fra 2004 til 2007. Samuelsen har siddet i Folketinget for Ny Alliance/Liberal Alliance siden den 7. maj 2007, som han stiftede sammen med Naser Khaderog Gitte Seeberg, som begge siden har forladt partiet. 

I sommeren 2008 blev et nyt og mere liberalt partiprogram vedtaget samtidig med, at partiet skiftede navn til Liberal Alliance. Anders Samuelsen blev partileder efter Naser Khaders farvel til LA i januar 2009.

Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Søren Pape Poulsen (K)

Søren Pape Poulsen (K)

Søren Pape Poulsen (K) er justitsminister. 

Pape Poulsen er formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Han blev valgt til Folketinget i Vestjyllands Storkreds ved valget i juni 2015.

Pape Poulsen overtog posten som politisk leder for De Konservative efter Lars Barfoed i august 2014 og blev efterfølgende valgt som formand på et ekstraordinært landsråd i september 2014.

Fra 2010-2014 var Pape Poulsen borgmester i Viborg Kommune.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix

Claus Hjort Frederiksen (V)

Claus Hjort Frederiksen (V)

Claus Hjort Frederiksen (V) er forsvarsminister. 

Claus Hjort Frederiksen sad som beskæftigelsesminister under Anders Fogh Rasmussen fra 2001 til 2009. Han kom fra en stilling som partisekretær i Venstre - en stilling han bestred fra 1985 til 2001. Med Lars Løkke Rasmussens overtagelse af statsministerposten i 2009 blev Hjort Frederiksen finansminister, hvilket han var frem til 2011, hvor Venstre mistede magten,

Da blå blok vandt valget i 2015 trådte Claus Hjort Frederiksen igen til som finansminister. Han har været valgt til Folketinget siden 2005.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix

Simon Emil Ammitzbøll (LA)

Simon Emil Ammitzbøll (LA)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er økonomi- og indenrigsmnister.

Han var tidligiere Liberal Alliances politiske ordfører.

Ammitzbøll sad i Folketinget fra 2005 til 2008 for Det Radikale Venstre. Han meldte sig 8. oktober 2008 ud af Det Radikale Venstre og var i en kort periode løsgænger.

4. januar 2009 blev det offentliggjort, at Ammitzbøll ville stifte et nyt parti, og to dage senere blev Borgerligt Centrum præsenteret ved et pressemøde på Christiansborg. Borgerligt Centrum blev dog nedlagt kort efter, og Simon Emil Ammitzbøll tilsluttede sig den 16. juni 2009 Liberal Alliance.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

Ole Birk Olesen (LA)

Ole Birk Olesen (LA)

Ole Birk Olesen (LA) ertransportminister. 

Han var tidligere finansordfører og formand for Folketingets Finansudvalg,

Ole Birk Olesen blev valgt til Folketinget som spidskandidat for Liberal Alliance i Østjyllands Storkreds i forbindelse med folketingsvalget 2011.

Op til sit valg til Folketinget var Ole Birk Olesen efter publikationen af bogen Taberfabrikken i maj 2007 i flere år en hyppigt brugt liberal debattør i medierne.

Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix

Brian Mikkelsen (K)

Brian Mikkelsen (K)

Brian Mikkelsen (K) er erhvervsminister. 

Mikkelsen var kulturminister fra 2001 til 2009 i regeringerne Anders Fogh Rasmussens regeringer. Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposte i 2009 blev han udnævnt til justitsminister. Ved ministerrokaden 2010 blev han økonomi- og erhvervsminister; en post som han bestred frem til Folketingsvalget 2011, hvor blå blok mistede regeringsmagten.

Brian Mikkelsen har siddet i Folketinget siden 1994.

Foto: Simon Læssøe / Scanpix

Mai Mercado (K)

Mai Mercado (K)

Mai Mercado (K) er børne- og socialminister. 

Mercado er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet i 2008 og har siden arbejdet som konsulent i Energinet.dk. Hun har været medlem af Odense Byråd fra 2005 til 2012. for Konservative.

Mai Mercado blev valgt til Folketinget i 2011.

Foto: Erik Refner / Scanpix

Kristian Jensen (V)

Kristian Jensen

Kristian Jensen (V)

Kristian Jensen (V) er finansminister.

Jensen har fungeret som skatteminister fra 2004 til 2010 under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen. Kristian Jensen var gruppeformand for Venstre indtil udnævnelsen til udenrigsminister den 28. juni 2015. 

Kristian Jensen er næstformand for Venstre. Han blev valgt til Folketinget i 1998.

Foto: SEBASTIAN GOLLNOW / Scanpix Denmark

Troels Lund Poulsen (V)

Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen (V)

Troels Lund Poulsen (V) er beskæftigelsesminister. 

Lund Poulsen har fungeret som miljøminister i Anders Fogh Rasmussens regering fra 2007. Den 23. februar 2010 blev han udnævnt til skatteminister. Herefter fulgte en kort periode som undervisningsminister indtil den blå regering mistede magten. 

Troels Lund Pulsen har været erhvervs- og vækstminister siden juni 2015 under Lars Løkke Ramussen. Han har siddet i Folketinget siden 2001.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Lars Christian Lilleholt (V)

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Lars Christian Lilleholt (V)

Lars Christian Lilleholt (V) er energi- forsynings- og klimaminister. 

Lilleholt er tidligere medlem af Odense Byråd og har været valgt til Folketinget siden 2001. Han er tidligere ordfører for energi og klima og søfart.

Den 28. juni 2015 blev han præsenteret som ny energi-, forsynings og klimaminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Mette Bock (LA)

Mette Bock (LA)

Mette Bock (LA)

Mette Bock (LA) er kirke- og kulturminister.

Bock har arbejdet som ekstern lektor ved Handelshøjskolen i Århus og gennem mange år har hun desuden været censor i statskundskab ved Odense og Københavns Universitet. Mette Boch har også arbejdet som programdirektør i DR.

Mette Bock blev valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds for første gang i 2011.

Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Tommy Ahlers

Tommy Ahlers

Tommy Ahlers

Tommy Ahlers bliver ny uddannelses- og forskningsminister. Han overtager posten fra Søren Pind (V), der stopper i politik.

Tommy Ahlers er en succesfuld iværksætter og kendt fra iværksætterprogrammet 'Løvens hule' på DR1.

Derudover har han siddet med i regeringens disruptionråd, der skal komme med forslag til, hvordan danske virksomheder og danskerne er godt rustet til fremtiden og fremtidens arbejdsmarked.

Tommy Ahlers er ikke medlem af Folketinget.

Foto: Emil Hougaard / Scanpix Denmark

Ulla Tørnæs (V)

Ulla Tørnæs (V)

Ulla Tørnæs (V)

Ulla Tørnæs (V) er minister for udviklingssamarbejde.

Ulla Tørnæs sad som undervisningsminister fra 2001 til 2005, hvorefter hun blev minister for udviklingsbistand indtil den 2010. Tørnæs har fungeret som politisk ordfører fra 1998-2001, og som arbejdsmarkedsordfører fra 2010-2013.

Ulla Tørnæs har været uddannelses- og forskningsminister fra februar 2016. Hun blev valgt til Folketinget i 1997.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Inger Støjberg (V)

Inger Støjberg (V)

Inger Støjberg (V)

Inger Støjberg (V) er udlændinge- og integrationsminister. 

Støjberg sad som beskæftigelses- og ligestillingsminister fra 2009, dog blev sidstnævnte ministerpost overtaget af Lykke Friis i forbindelse med ministerrokaden i februar 2010. Posten som beskæftigelsesminister overgik til Mette Frederiksen (S) den i oktober 2011.

Den 28. juni 2015 blev hun udnævnt til udlændinge-, integrations- og boligminister. Inger Støjberg har været medlem af Folketinget siden 2001.

Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Eva Kjer Hansen

Eva Kjer Hansen (V)

Eva Kjer Hansen

Eva Kjer Hansen (V) bliver ny minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Hun overtager posten fra partikollega Karen Ellemann, der forlader regeringen, men fortsætter i Folketinget.  

Eva Kjer Hansen sad som miljø- og fødevareminister under Lars Løkke Rasmussen første regeringsdannelse fra 28. juni 2015 til 29. februar 2016. Hun har tidligere været socialminister og minister for ligestilling.  

Eva Kjer Hansen har været medlem af Folketinget siden 1990.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Ellen Trane Nørby (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Ellen Trane Nørby (V) er sundhedminister. 

Trane Nørby har fungeret som både mediepolitisk ordfører og politisk ordfører for Venstre. Hun har desuden været medlem af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn, Udvalget vedr. Internationalt Ligestillingsarbejde, Kulturudvalget og Udvalget for Klima, Energi og bygninger

Hun har været børne-, undervisnings- og ligestillingsminister siden juni 2015 og medlem af Folketinget siden 2005.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Sophie Løhde (V)

Sophie Løhde (V)

Sophie Løhde (V)

Sophie Løhde (V) er minister for offentlig innovation.

Løhde har fungeret som psykiatri- og SU-ordfører samt ordfører vedr. Færøerne. I 2009 blev hun udnævnt til forebyggelsesordfører og i 2010 til kommunalordfører. Hun har desuden været sundhedsordfører for Venstre og efter valget i 2015, blev hun udnævnt til sunhedsminister.

Løhde har siddet i Folketinget siden 2007.

Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark

Karsten Lauritzen (V)

Karsten Lauritzen (V)

Karsten Lauritzen (V)

Karsten Lauritzen (V) er skatteminister.

Han har tidligere været integrations- og udviklingsordfører for Venstre og derefter partiets retsordfører. Den 28. juni 2015 tiltrådte han som skatteminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.

Karsten Lauritzen har siddet i Folketinget siden 2007.

Foto: Torkil Adsersen / ScanpixDenmark

Jacob Ellemann-Jensen (V)

Jakob Ellemann-Jensen

Jacob Ellemann-Jensen (V)

Jakob Ellemann-Jensen bliver ny miljø- og fødevareminister. Han overtager posten fra Esben Lunde Larsen, der fortsætter i Folketinget.

Jakob Ellemann-Jensen var tidligere politisk ordfører og har ikke været minister før.

Han er søn af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Jakob Elleman-Jensen blev valgt ind i Folketinget i 2011.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Merete Riisager (LA)

Merete Riisager (LA)

Merete Riisager (LA)

Merete Riisager (LA) er undervisningsminister. 

Hun er opstillet i Fyns Storkreds og har været det for Liberal Alliance siden 2011. Hun har fungeret som børne - og undervisningsordfører, samt kommunal og ligestillingsordfører.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Thyra Frank (LA)

Thyra Frank (LA)

Thyra Frank (LA)

Thyra Frank (LA) er ældreminister.

Thyra Frank har arbejdet indenfor ældrepleje siden 1975 og har siden 1988 været forstander for plejehjemmet Lotte på Frederiksberg.

Thyra Frank sad i Folketinget fra 2011 til 2015, hvor hun tabte kampen om at blive spidskandidat i  Nordjyllands Storkreds til Christina Egelund.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Af de ministerposter, der særligt kommer bag på TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe, er posten som udenrigsminister. Her er valget faldet på Anders Samuelsen, politisk leder af Liberal Alliance. 

- Det har ikke været nævnt mange steder. Han har erfaring fra Europa-Parlamentet og er en politiker, der dyrker at have internationalt udsyn. Men alligevel er det så stor en overraskelse, at ingen rigtig havde tænkt den tanke, siger han.

Også atter et farvel til Peter Christensen (V) i regeringen er en overraskelse. Det er anden gang på kort tid, at han bliver valgt fra i dansk politik.

I alt er der 22 ministre på holdet inklusiv statsminister Lars Løkke Rasmussen. 13 af posterne går til Venstre, seks poster til Liberal Alliance, mens de resterende tre ministerposter går til Det Konservative Folkeparti. Indtil nu har Venstre-regeringen bestået af 17 ministre.