Regeringsforhandlinger

Konservative i kovending: Nu vil Pape hive suppleanter ind

I 2004 kaldte K det helt urimeligt at indkalde suppleanter fordi MF’ere skulle være ministre. Men nu er situationen en helt anden, siger Søren Pape.

- Jeg kan ikke efterlade tre i en folketingsgruppe. Det ville være helt vildt.

Sådan lød det tidligere mandag fra den konservative formand Søren Pape Poulsen. Han lægger derfor op til, at de kommende konservative ministre – som alle vil være fra folketingsgruppen – skal nedlægge deres mandater i Folketinget. Dermed vil deres førstesuppleanter blive indkaldt.

Indtil 2005 var det muligt for ministre at søge orlov fra Folketinget, men den mulighed sørgede Det Konservative Folkeparti og Venstre for at afskaffe, da de to partier var i regering sammen.

Helge Adam Møller: Vi synes ikke det er fair

Den daværende konservative ordfører på beslutningsforslaget, Helge Adam Møller, forklarede, at reglen ganske enkelt var uretfærdig.

- Vi har et parti, de får 10 mandater, og så kommer de ind i regeringen, hvor der bliver udnævnt fire ministre. Så har de stadigvæk ti politiske talsmænd, nemlig de fire ministre og de resterende seks folketingsmedlemmer. Indkalder de så suppleanterne, har de pludselig 14 politiske talsmænd, og det vil sige, at de har fået en 40 procent større indflydelse, end vælgerne i virkeligheden tildelte dem. Det synes vi ikke er fair, så når vi afvejer de forskellige ting, fører det til, at vi ikke synes, at ordningen er fair og rimelig, sagde han dengang.

Af beslutningsforslaget fra dengang fremgår det desuden, at ”forslagsstillerne finder, at det er på høje tid at fjerne denne urimelige særregel, så ingen regeringsmedlemmer i fremtiden fristes til at misbruge den.”

Vi må erkende, at hvis vi skal være en del af regeringen, så kan vi ikke have en folketingsgruppe, hvor der sidder to-tre tilbage. Det er jo helt håbløst

Søren Pape Poulsen (K), partiformand

Pape: Jeg indrømmer blankt

Men nu – hvor Det Konservative Folkeparti har seks mandater i Folketinget og ikke 16 som i 2005 – er situationen anderledes. Ganske vist kan de konservative ministre ikke få orlov, men de kommer stadig til at nedlægge deres folketingsmandater for at varetage opgaven som minister og lade sig erstatte af suppleanter.

Partiet får - med Helge Adams Møller ord fra dengang - dermed mere indflydelse end vælgerne har givet dem.  

- Vi har ændret holdning siden dengang for 11 år siden. Det indrømmer jeg blankt, siger partiformand Søren Pape Poulsen til TV 2.

Det lugter jo lidt af, at I mener noget andet nu, fordi I er blevet et mindre parti end dengang i 2005?

- Det er helt rigtigt. Vi må erkende, at hvis vi skal være en del af regeringen, så kan vi ikke have en folketingsgruppe, hvor der sidder to-tre tilbage. Det er jo helt håbløst. Vi har set virkeligheden i øjnene. Det er sådan det er.

En endelig beslutning 

Er det ikke lidt hyklerisk, at ændre holdning til så principielt et spørgsmål alt efter hvor mange mandater, I er?

- Jeg lægger mig fladt ned og indrømmer alt, siger Søren Pape Poulsen. 

K-formanden luftede allerede muligheden før valget, og fik dengang kritik for det fra Enhedslistens daværende medlem af præsidiet, Per Clausen.

- Det lugter langt væk af, at man tømmer statskassen for at løse et internt partiproblem. Jeg kan ikke forstå, hvordan det skulle flugte med de Konservatives nærighedsprincip over for de økonomisk dårligst stillede i landet. Men det er selvfølgelig noget andet, når det er vellønnede konservative folketingsmedlemmer, sagde han dengang til Berlingskes Politiko.

Ministres mulighed for at få orlov blev i sin tid indført af SR-regeringen i 1997, hvor Radikale Venstre havde otte folketingsmedlemmer, hvoraf de tre skulle være ministre.

Beslutningen om at nedlægge sit mandat i Folketinget er endelig. De kommende konservative ministre vil altså ikke kunne indtræde i Folketinget igen, hvis partiet vælger at forlade regeringen inden et folketingsvalg. I den situation vil både Søren Pape Poulsen og de andre på ministerholdet altså stå uden for Folketinget.