Konservative borgmestre: Grundskyld skal fastfryses i nyt regeringsgrundlag

Især grundskyld og forsvaret optager de konservative borgmestre i partiets forhandlinger med Venstre og Liberal Alliance om en ny regering.

De konservative borgmestre ser en styrkelse af forsvaret og fastfrysning af grundskylden som de vigtigste konservative punkter i forhandlingerne med Venstre og Liberal Alliance om et regeringsgrundlag til en ny trekløverregering.

Det fremgår af en rundringning, som TV 2 har foretaget blandt Danmarks 13 konservative borgmestre. Ti af borgmestrene har svaret på rundspørgen.

Den konservative leder Søren Pape afviste på vej ind til regeringsforhandlingerne på Marienborg at forholde sig konkret til borgmestrenes krav og på den måde afsløre sine forhandlingskrav på forhånd.

- Nu skal vi se et samlet udspil, men vi har nogle kloge borgmestre, siger Søren Pape.

- Det er et ultimativt krav

Især når det gælder en fastfrysning af grundskylden er borgmestrene klare i spyttet: Ja, der skal helt klart loft over boligskatterne, lyder det samstemmende fra borgmestrene.

For borgmesteren i Hørsholm, Morten Slotved, er der ligefrem tale om et ultimativt krav – på trods af, at han i flere af de øvrige spørgsmål i TV 2’s rundspørge nævner, at ultimative krav ikke er vejen frem.

- Ja, her fik du mig så. En fastfrysning af grundskylden er et ultimativt krav, siger han.

- Det burde være sket for længe siden

Fra borgmesteren i Viborg lyder det, at det må være noget af det nemmeste i hele verden at blive enige om for de liberale partier Venstre, De Konservative og Liberal Alliance:

- Jeg vil gerne se det liberale parti, der vil stemme mod at fastfryse grundskylden, siger Torsten Nilsen.

Ifølge borgmesteren i Vesthimmerland, Knud Kristensen, burde en fastfrysning af grundskylden være sket for længe siden:

- Vi er det hårdest beskattede land i verden, derfor er det vigtigt, at vi kigger på det med skat og grundskyld, lyder det.

- Boligejerne skal beskyttes mere

Borgmestrene Gert Jørgensen, Flemming Christensen, Henrik Rasmussen, Jørgen Johansen og Michael Ziegler fra henholdsvis Sorø, Køge, Vallensbæk, Allerød og Høje Taastrup er mindre bombastiske i deres udmeldinger.

- Der kan jo komme andre løsninger, der samlet set gør, at det bliver lettere at være boligejer, lyder det fra Flemming Christensen.

Han bliver bakket op af borgmester Gert Jørgensen:

- Vi skal beskytte boligejerne mere, end vi gør i dag, så en fastfrysning var en løsning, men det afhænger af, hvad vi kan blive enige om i fællesskab. Vi skal dog helt klart signalere, at vi gerne vil skabe tryghed for boligejerne også fremover, siger han.

- Ejendomsskatterne er vigtige for os konservative. Vi synes generelt ikke skatterne skal stige, heller ikke grundskylden, siger Michael Ziegler fra Taastrup.

Amerikansk valg gør forsvaret endnu mere vigtigt

Også når det gælder forsvarsbudgettet er der – ikke overraskende – fælles fodslag blandt de konservative borgmestre, der har svaret på TV 2’s rundspørge.

Ingen af borgmestrene vil insistere på, at der skal købes flere kampfly, eller at en forøgelse af forsvarsbudgettet til to procent af BNP skal skrives ind i regeringsgrundlaget. Men det lyder samstemmende fra de ti borgmestre, at der generelt skal ske en styrkelse af forsvaret.

- Det er ret essentielt for Danmark – det er der måske nogen, der ikke synes, men det tror jeg, at det bliver oven på det amerikanske valg. Jeg vil hellere være på den sikre side, lyder det fra Henrik Rasmussen, der er borgmester i Vallensbæk.

- Udfordringerne kommer, og vi er håbløst bagefter

Han bliver bakket op af borgmesteren fra Helsingør, Benedikte Kiær:

- Alle er ved at indse, også med situationen med Donald Trump som præsident, at vi har en udfordring med forsvaret, så vi bliver nødt til at øge udgifterne – der er blevet skåret helt ind til benet.

- Verden er ikke så fredelig, som den var engang. Fredsdividenden, som vi har hentet efter den kolde krig, er ikke længere forsvarlig. Vi er nød til at øge forsvarsbudgetterne for at yde vores del af NATO-opgaven, siger Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler.

Torsten Nielsen, borgmesteren i Viborg, er enig:

- Som verden ser ud i øjeblikket, så synes jeg nok, at vi skal opruste, så vi er klædt på, når udfordringerne kommer. Vi er håbløst bagefter på forsvaret, siger han.

I Sorø har borgmester Gert Jørgensen en forventning om, at det bliver tydeligt for enhver, at der igen vil komme fokus på forsvaret, hvis De Konservative kommer med en ny trekløverregering.

Ingen store krav til grønne mærkesager

TV 2 har i rundspørgen blandt andet også spurgt ind til De Konservatives grønne mærkesager – her stiller borgmestrene dog ikke de store krav til forhandlingerne om et regeringsgrundlag til en eventuel kommende VIC-regering (Venstre, Liberal Alliance og De Konservative).

Det sker på trods af, at miljøet var så vigtigt for De Konservative, at partiet i slutningen af februar væltede miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i sagen om landbrugspakken.

Der er i alt 13 konservative borgmestre i Danmark - ti borgmestre har deltaget i TV 2’s rundspørge. Borgmestrene fra Frederiksberg og Gentofte, henholdsvis Jørgen Glenthøj og Hans Toft, har ikke ønsket at deltage i rundspørgen, mens borgmesteren i Hillerød  Dorte Meldgaard er på rejse i udlandet.

Uenigheder mellem Venstre, Konservative og Liberal Alliance

Miljø

Foto: Henning Bagger / Scanpix
Det Konservative Folkeparti har en grønnere profil end både Venstre og Liberal Alliance. Til stor frustration for Løkke væltede De Konservative daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i sagen om landbrugspakken – og efterfølgende krævede partiet en garanti om udledning af lavere kvælstof i de kommende år. Den fik partiet. Liberal Alliance er derimod enig med Venstre i V-regeringens nuværende linje, så her skal partierne også finde hinanden.  

EU

Foto: DOMINIQUE FAGET / Scanpix
Når det gælder forholdet til EU, skiller Liberal Alliance sig ud fra både Venstre og Det Konservative Folkeparti, der begge er EU-positive.
I december sidste år var Liberal Alliance således det eneste af de tre borgerlige partier, der anbefalede at beholde retsforbeholdet. Historisk har en EU-positiv holdning været en forudsætning for at kunne gå i regering - det understregede Søren Pind og Kristian Jensen eksempelvis forud for sidste valg.

Skat

Foto: ERIK REFNER / Scanpix
Alle partier ønsker at lette skatten. Men der er ikke enighed om i hvilket omfang, det skal ske og hvilke grupper, der skal have gavn af lettelserne.
Venstre har været optaget af at lette bundskatten, mens Liberal Alliance hidtil har stået ultimativt på lettelserne af topskatten for alle, mens Venstre i 2025-planen skriver, at topskatten indtil indkomster på en million kroner skal lettes. Det har hidtil ikke været tilstrækkeligt for LA.
Uanset hvad bliver det svært at gennemføre med det parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, som slet ikke ønsker skattelettelser.

Forsvar

Foto: Claus Fisker / Scanpix
Det Konservative Folkeparti har som en af sine mærkesager, at Danmark skal bruge flere penge på Forsvaret. I forbindelse med indkøbene af kampfly krævede partiet, at Danmark køber flere end de 27, der blev aftalt. Mindst 30, men helst 40.
Venstre og Liberal Alliance er med på at bruge flere penge på området, men det bliver ikke i form af flere kampfly. Det forlig bliver ikke ændret, siger TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

Udlændinge

Foto: LEONHARD FOEGER / Scanpix
Alle tre partier bakker op om en stram udlændingepolitik.
Men K og LA har talt for et opgør med FN’s flygtningekommission. Venstre er med på at udfordre konventionerne, men slog på partiets sommergruppemøde fast, at det ”ikke kommer til at ske” at Danmark udtræde af dem. Venstre lægger også mere vægt på samarbejde på EU-plan om udlændingepolitikken end de to andre partier. 

Offentlig vækst

Foto: Heine A Pedersen / Scanpix
Både Venstre og Det Konservative Folkeparti gik sidste år til valg på nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance går ind for minusvækst. Over syv år vil partiet skære omkring 10 procent af den offentlige sektor.
Samtidig vil den nye trekløverregerings parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, have en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent.