Regeringsforhandlinger

Her er knasterne for en ny regering

Anders Samuelsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen har en del at tale om i disse dage. Liselotte Sabroe / Scanpix

Der er en stribe uenigheder på centrale politikområder, som skal høvles af, før Venstre, Liberal Alliance og Konservative kan danne en regering.

Selv om Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om en del – herunder, at Lars Løkke Rasmussen (V) skal være statsminister – så er der stadig en række politiske knaster, der skal høvles af, før partierne kan danne en ny borgerlig trekløverregering.

Særligt skat og offentlig vækst er områder, hvor resten af Folketinget er helt uenig med den nye regering. Det har ikke ændret sig – og vil ikke ændre sig, selv om Lars Løkke Rasmussen udvider regeringen.

- Det vil være svært at formulere et regeringsgrundlag, som på en gang udtrykker ny borgerlig-liberal dynamik og samtidig ikke risikerer at lide et nederlag, når det rammer virkelighedens verden, siger TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

Her er de største uenigheder mellem Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Mere hensigter end konkrete løfter

Spørgsmålet er derfor om vi får en helt anden type regeringsgrundlag. Det vurderer Peter Lautrup-Larsen er en mulighed.

- Jeg vil anse det for at være det klogeste at formulere en hensigtserklæring frem for et regeringsgrundlag som vi har kendt det efter de seneste valg, hvor det har haft karakter af en tjekliste, siger Peter Lautrup-Larsen, der peger på de tre partiers allerstørste knast:

- Det bliver svært at lave et regeringsgrundlag, der er ambitiøst og lever op til forventningerne – og som samtidig kan tåle at møde virkelighedens verden på Christiansborg, hvor flertallet er uændret, siger han.

Uenigheder mellem Venstre, Konservative og Liberal Alliance

  1. Miljø

    Det Konservative Folkeparti har en grønnere profil end både Venstre og Liberal Alliance. Til stor frustration for Løkke væltede De Konservative daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i sagen om landbrugspakken – og efterfølgende krævede partiet en garanti om udledning af lavere kvælstof i de kommende år. Den fik partiet. Liberal Alliance er derimod enig med Venstre i V-regeringens nuværende linje, så her skal partierne også finde hinanden.  

  2. EU

    Når det gælder forholdet til EU, skiller Liberal Alliance sig ud fra både Venstre og Det Konservative Folkeparti, der begge er EU-positive.

    I december sidste år var Liberal Alliance således det eneste af de tre borgerlige partier, der anbefalede at beholde retsforbeholdet. Historisk har en EU-positiv holdning været en forudsætning for at kunne gå i regering - det understregede Søren Pind og Kristian Jensen eksempelvis forud for sidste valg.

  3. Skat

    Alle partier ønsker at lette skatten. Men der er ikke enighed om i hvilket omfang, det skal ske og hvilke grupper, der skal have gavn af lettelserne.

    Venstre har været optaget af at lette bundskatten, mens Liberal Alliance hidtil har stået ultimativt på lettelserne af topskatten for alle, mens Venstre i 2025-planen skriver, at topskatten indtil indkomster på en million kroner skal lettes. Det har hidtil ikke været tilstrækkeligt for LA.

    Uanset hvad bliver det svært at gennemføre med det parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, som slet ikke ønsker skattelettelser.

  4. Forsvar

    Det Konservative Folkeparti har som en af sine mærkesager, at Danmark skal bruge flere penge på Forsvaret. I forbindelse med indkøbene af kampfly krævede partiet, at Danmark køber flere end de 27, der blev aftalt. Mindst 30, men helst 40.

    Venstre og Liberal Alliance er med på at bruge flere penge på området, men det bliver ikke i form af flere kampfly. Det forlig bliver ikke ændret, siger TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

  5. Udlændinge

    Alle tre partier bakker op om en stram udlændingepolitik.

    Men K og LA har talt for et opgør med FN’s flygtningekommission. Venstre er med på at udfordre konventionerne, men slog på partiets sommergruppemøde fast, at det ”ikke kommer til at ske” at Danmark udtræde af dem. Venstre lægger også mere vægt på samarbejde på EU-plan om udlændingepolitikken end de to andre partier. 

  6. Offentlig vækst

    Både Venstre og Det Konservative Folkeparti gik sidste år til valg på nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance går ind for minusvækst. Over syv år vil partiet skære omkring 10 procent af den offentlige sektor.

    Samtidig vil den nye trekløverregerings parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, have en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent. 

Kilder: Ritzau, Berlingske og TV 2.