Politik

Claus Hjort til TV 2-reporter: Hvad fanden vil du have, jeg skal sige?

Er Liberal Alliance mon på vej ind i regeringen? Det er Claus Hjort Frederiksen ikke den rette til at svare på, sagde han til TV 2.

Stemningen var løssluppen, da regeringen fredag eftermiddag kunne præsentere finansloven for næste år sammen med de tre borgerlige støttepartier.

De kan alle vinge en stribe ønsker af som gennemført. De Konservative har fået en fastfrysning af grundskylden, Liberal Alliance har fået sænket registreringsafgiften og Dansk Folkeparti har fået ekstra milliarder til ældre – for blot at nævne tre.

TV 2s politiske reporter Knud Brix ville gerne vide, hvad regeringen egentlig har fået igennem.

- Vi har fået ret meget igennem. Vi har fået vores kræftplan. Vi har på uddannelsesområdet fået ting igennem, så når du ser den endelige tekst, kan du se, at vi har fået ret mange ting igennem, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Der er massive spekulationer om, hvorvidt Anders Samuelsen kunne finde på at træde ind i regeringen, og det kunne være en vej ned af træet for ham, fordi det er en meget fastlåst situation…

Claus Hjort Frederiksen rækker armene i vejret, allerede inden Knud Brix fik afsluttet spørgsmålet.

- Du er ordkløver ud over det sædvanlige

Du rækker hænderne op allerede. Men hvad betyder det? Er det en mulighed?

- Det betyder, at jeg ikke siger noget til det. Det er noget, vi må drøfte.

Så det skal altså drøftes?

- Du er ordkløver ud over det sædvanlige, lyder det smilende fra Claus Hjort Frederiksen.

Du siger, det skal drøftes. Alle andre i Venstre afviser det officielt, men du siger, det skal drøftes.

- Men det er jo slet ikke noget, jeg er indblandet i. Jeg er finansminister, og vi har en statsminister, og det må jo være ham, der skal gøre noget, hvis der skal gøres noget.

- Du stiller spørgsmålet til den forkerte

Det lyder ikke som en blank afvisning?

- Det er en blank afvisning. Altså… Hvad fanden vil du have, jeg skal sige?

Det ved jeg ikke. Jeg stiller spørgsmålet…

- Ja, men du stiller spørgsmålet til den forkerte. Det er det, der ligesom er problemet. Det er ikke mig, der afgør det.

Der har været mange spekulationer om, hvorvidt du ville gå på pension. Er det her din sidste finanslov?

- Det tvivler jeg på.

Claus Hjort Frederiksen fyldte 69 år i september - og har altså trods rygterne ingen planer om at forlade posten foreløbig. 

Det indeholder finansloven

  1. 3,4 milliarder kroner til ældre

    Dansk Folkeparti kan glæde sig over flere penge til ældreområdet med finansloven.

    Med finansloven afsættes der yderligere 2 milliarder kroner frem mod 2020 ud over den milliard kroner, som kommunerne årligt får til en såkaldt væridghedspolitik - også kaldet værdighedsmilliarden. 

    Heraf går 380 millioner kroner årligt til en klippekortordning, som de ældre selv kan være med til at bestemme hvad de vil bruge på. Fra 2019 fordeles pengene til kommunerne via bloktilskuddet.

    I 2017 får kommunerne desuden mulighed for at søge en pulje med 450 millioner kroner til bedre ældremad. Størstedelen af pengene skal gå  til renovering og gentablering af køkkener. 

    Derudover vil partierne afsætte 1,35 milliarder kroner til ældres boligydelseover årene 2017-2020. Det skal sikre, at de ældre undgår de besparelser, som der var lagt op til efter sidste års finanslov.

  2. 2,2 milliarder til kræftpatienter

    Med finansloven bliver der tilført 2,2 milliarder kroner til kræftområdet i årene 2017-2020.

    Pengene skal bruges på forlænge overlevelsen for kræftpatienter og sikre, at patienterne oplever sammenhængende patientforløb.

  3. 1,1 milliard kroner til politiet

    Partierne er blevet enige om at lave en ny politikadetuddannelse, som TV 2 kunne fortælle om forleden. Med uddannelsen kan man på blot seks måneder uddanne politifolk til at løse primært bevogtningsopgaver og transporter mellem fængslerne. Den nye uddannelse koster 434 millioner kroner om året frem mod 2020. Der skal optages 345 politikadetter på skolen.

    Samtidig er partierne enige om at øge optaget på politiskolen: I 2017 hæves optaget på politiskolen til 600 elever. Det er 120 elever mere end hidtil forudsat for 2017. Det koster i alt 60 milloner kroner.

    Som følge af finanslovsaftalen afsættes der også 220 millioner kroner til de merudgifter, politiet har ved den midlertidige grænsekontrol.

    Endelig bliver der afsat 280 millioner kroner til en indsats mod ungdomskriminalitet, ligesom der er fundet 103 millioner kroner til at hæve straffene for ulovlig våbenbesiddelse.

  4. 620 millioner kroner til lavere grundskyld

    Ingen husejere vil komme til at betale mere i grundskyld næste år, end de har gjort i år. Og som noget nyt er lejeboligerne også med i fastfrysningen i år.

    En fastfrysning af grundskylden var Det Konservative Folkepartis hovedkrav i forhandlingerne. 

    I 2016 har grundskylden også fastfrosset, så reelt betaler boligejerne den samme grundskyld som de gjorde i 2015. I alt koster det 620 millioner kroner. 

  5. Billigere biler

    Der er afsat 250 millioner kroner årligt på finansloven til at sænke registreringsafgiften.

    Der har både været talt om at sænke procenten eller at flytte grænsen for hvornår en bil pålægges den højeste afgift.

    Dansk Folkeparti har foretrukket den sidste model for at sikre, at store biler ikke får en stor lettelse - mens Liberal Alliance har kæmpet for at sænke procenten, så alle får gavn af lettelsen.

    Det er endt med, at den høje procentsats ikke bliver ændret.

    Fremover skal der kun betales 105 pct. i afgift af prisen op til 106.600 kroner mod 82.800 kroner i dag. Dyrere biler vil også fremover få en afgift på 150 procent. 

    Den lavere afgift ventes at skabe 450 arbejdspladser. 

  6. Nye udlændingestramninger

    Finanslovsaftalen indeholder en række stramninger af udlændingepolitikken. 

    En ny nødbremse: Mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres.

    Ophold: Strammere regler for ophold i Danmark.

    Kontrol: Styrket kontrol og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet.

  7. 524 millioner kroner til bredere motorvej

    Den stærkt trafikerede Østjyske Motorvej bliver udvidet på strækningen fra Aarhus S til Skanderborg. 

    Det betyder, at de nuværende fire spor fremover bliver til seks, så der skabes bedre fremkommelighed i myldretid. I alt ventes udvidelsen at løbe op i 524 millioner kroner.

    Der kører omkring 65.000 biler i døgnet på strækningen.