Politik

Hård kritik af Nye Borgerlige: - Vil nedbryde den velfærdsmodel vi kender

Nye Borgerliges forslag om massive besparelser i den offentlige sektor og store skattelettelser får en hård modtagelse blandt de øvrige partier.

Besparelser for milliarder af kroner i den offentlige sektor. En fastfrysning af overførselsindkomsterne. Og enorme skattelettelser, der blandt andet vil komme virksomheder og de danskere, der tjener mest, til gode.

Nye Borgerlige har for første gang - op til partiets første årsmøde denne weekend - løftet sløret for en række detaljer om partiets økonomiske politik.

Det her vil være et samfund fuldstændig ulig det, vi kender i dag

Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører

Og det er store forandringer af det danske samfund, partiet lægger op til: Arbejdsmarkedsbidraget, topskatten, selskabsskatten og registreringsafgiften på biler skal fjernes helt. Pengene til det skal blandt andet hentes ved at fastfryse alle overførselsindkomster pånær folkepensionen, således at eksempelvis kontanthjælpsmodtageres ydelser år for år vil være mindre værd i takt med den generelle prisudvikling i samfundet.

Samtidig skal den offentlige sektor spare 0,5 procent hvert år frem mod 2025. Og det kan sagtens gøres, uden det går ud over den offentlige sektors kerneydelser som børnepasning, ældrepleje og undervisning, mener partiets formand Pernille Vermund.

- Det offentlige forbrug skal falde med 0,5 procent. Men det, der skal skæres på, er naturligvis ikke kerneydelserne. Det er hele det her lag af kontrol og bureaukrati, som ikke gavner noget. Vi skal have tillid til, at når vi uddanner offentligt personale, så er det dem, der bedst ved, hvordan vi plejer vores ældre, hvordan lægen opererer og så videre, siger hun.

Samtidig afviser Vermund, at partiets politik vil gøre livet sværere for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, som oplever, at værdien af deres ydelse bliver gradvist mindre.

- Den her plan vil skabe 100.000 nye arbejdspladser. Og det betyder, at det billede, vi ser i dag, af at mange er på kontanthjælp i lang tid, det vil være historie i 2025.

Men altså; I vil fjerne topskatten og selskabsskatten. Mens dem, der ikke har så mange penge at gøre godt med - nemlig de arbejdsløse - vil få endnu sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Er det et samfund i balance, som du ser det?

- Det vil være sådan, at dem, der ikke har et arbejde i dag, de vil få det med vores nye plan. I 2025 vil det at være på kontanthjælp være noget, man er kortvarigt. Og det er alt andet lige en bedre socialpolitik at sørge for, at flere kan forsørge sig selv, end at vi fastholder folk på offentlig forsørgelse, siger Pernille Vermund.

- Nej tak

Nye Borgerliges økonomiske plan får hårde ord med på vejen fra en lang række af Folketingets partier.

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, mener, at Vermunds idéer – hvis de føres ud i livet – vil betyde enden for det velfærdssamfund, vi kender.  

Hård kritik af Nye Borgerliges økonomiske udspil.

- Det her vil være et samfund fuldstændig ulig det, vi kender i dag. Det vil være udansk. Det vil være at tage fra de svageste i samfundet og give til de rigeste. At nedbryde den velfærdsmodel vi kender, og som de fleste holder af. Så det er et fuldstændigt klart og utvetydigt nej tak fra os til det.  

Også blandt partierne i blå blok bliver Nye Borgerliges forslag modtaget med hovedrysten:

- Hvis det her blev virkelighed - og det håber jeg virkelig ikke, at det gør - så ville vores samfund ikke være til at kende, lyder det fra René Christensen, Dansk Folkepartis finansordfører. 

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, siger til Berlingske:

- Det er fint nok med en vision, men kan man ikke anvise en konkret vej til målet, så kan enhver jo slynge tal ud på 120 eller 220 milliarder. Det er jo netop i det konkrete, det bliver svært – altså når man skal pege på, hvilke skolelærere og sygeplejersker der ikke skal være der fremover. Planen er grebet ud af virkeligheden.

Nye Borgerliges første årsmøde finder sted lørdag i Fredericia. I den seneste meningsmåling fra Megafon, foretaget i slutningen af oktober, står Nye Borgerlige til at få 3,8 procent af stemmerne.