Rystende dårligt forløb om politiskolen

16x9
Søren Pind skylder en forklaring, mener Peter Kofod Poulsen. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

BLOG: For et år siden besluttede vi sammen med regeringen, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, at der skulle laves ny politiskole.

Det var og er hjerteblod for Dansk Folkeparti, at vi får uddannet flere politibetjente, så vi kan gøre vores politistyrke stærkere og mere robust. Det kræver flere betjente. For at uddanne flere betjente kræves der en ny skole. Det besluttede vi. Godt så.

Beslutningen om placeringen af den nye politiskole skulle gøres ordentligt. Vi kunne ikke bare sætte et kryds på et kort. Vi ville finde ud af, om der var eksisterende bygninger, der kunne bruges. Så kunne vi spare lidt penge – og processen kunne gå hurtigere. Det er almindelig sund snusfornuft. Sådan skal det være. Denne undersøgelse skulle vare i et halvt år – i den tid ville Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet afsøge muligheder i eksisterende bygninger i Jylland og på Fyn. Så kunne vi inden sommerferien i 2016 træffe beslutning om placering, så politiet kunne komme i gang med indretningen – og skolen skulle så stå endeligt færdig i 2018. I efteråret 2017 skulle vi efter planen træffe beslutning om øget optag for 2018. Så langt så godt.

Men så gik regeringen med justitsminister Søren Pind i gang. Synkront med dette væltede ulykkerne frem – man må i al stilfærdighed sige, at regeringens primære aftryk i denne sag har været præget af nærmest grænseløs amatørisme. Så ringe. Simpelthen.

2 år er rigtig lang tid

Inden sommeren meddelte regeringen, at man – ud af det blå – nu ville afsøge mulighederne for nybyggeri. Forligskredsen – og heriblandt DF – var forundrede. Hvorfor ville regeringen bygge nyt? Kommunerne havde indmeldt stribevis af bygninger, besøgt Retsudvalget på skift – i det hele taget haft rigtig travlt. Men altså, skulle man tro Venstres retsordfører, så ville denne undersøgelse jo blot udskyde skolen i maksimalt et par måneder. Nuvel, sommeren gik på hæld. Månederne gik. Vi – og andre – var med god rette bekymrede over, at vi ikke hørte noget fra regeringen. Hvad skete der dog med projektet?

Så meddelte regeringen pludselig, at nu ville skolen først står færdig i tidligst 2019 eller 2020. Altså mellem 1 og 2 år senere end planlagt. Hvis man kender en smule til dansk politi eller blot kender en politibetjent, så kender man til presset. 2 år er lang tid. Rigtig lang tid. Vi var mildest talt overraskede. I forligskredsen havde vi overholdt alle aftalerne. Så skal regeringen da også overholde sin del. Vi havde truffet en beslutning om at åbne skolen i 2018. Nu besluttede regeringen egenhændigt, at det så bliver i senest 2020. Det er da ikke en ordentlig måde at behandle loyale forligsparter på! Det er helt uhørt!

Nå. Rapporten som forligskredsen havde bestilt for nu et år siden nåede endelig frem til forligspartierne. Et halvt år for sent vel at mærke.

Hvorfor lige Herning?

I rapporten opstilles en række kriterier for en ny skole. Her scorer hele tre eksisterende byggerier i Jylland højere end regeringens forslag om nybyggeri. Samlet set scorer hele 5 eksisterende bygninger højere eller lige så højt som et nybyggeri. Samtidig er nybyggeri langt dyrere. Og man må formode – ud fra min lægmandsviden – at en eksisterende bygning hurtigere vil kunne tages i drift, da man kan starte den op etapevis.

Hvordan i alverden kan regeringen komme så langt på afveje i forhold til den rapport, man har bedt forligskredsen vente på i et helt år? Hvorfor vælger regeringen den dyreste løsning? Hvorfor vil regeringen ikke leve op til sit løfte til forligskredsen om en åbning af skolen i 2018? Og hvorfor Herning? Jeg kan mægtig godt lide Herning. Ligesom jeg kan lide mange andre jyske og fynske byer. Men regeringen valgte i sin analyse netop at vedlægge et farvet kort. Her må man bare – rent nøgternt – konkludere, at hvis det drejer sig om køreafstand fra København, så findes der andre byer end Herning, der kunne være interessante.

Hvis jeg var borgmester i Jylland eller på Fyn og havde brugt tid og penge på at levere et gennemarbejdet tilbud, så havde jeg været skuffet. Dybt skuffet. Og vred. Over at have spildt tid og penge på falske forudsætninger. Søren Pind skylder en forklaring. Og det har bare at være en god en af slagsen.