Politik

Udenlandske studerende får SU i Danmark og rejser igen

Mere end fire ud af ti udenlandske studerende forlader Danmark, når de er færdige med en uddannelse taget på dansk SU.

EU-reglerne for SU

EU-domstolen fastslog i 2013, at studerende fra andre EU-lande er i deres fulde ret til frit at tage en uddannelse i Danmark og tilmed modtage den fulde SU på godt 6000 (5941) kr for udeboende før skat.

Det kræver bare, at EU-borgeren er villig til at tage job 10-12 timer om ugen ved siden af studiet.

Det er en ordning, som særligt studerende fra østeuropæiske lande gør brug af.

Flere og flere rumænere, litauere og tyskere kommer til Danmark for at tage en gratis uddannelse på dansk SU. Nu viser nye tal, at mere end fire ud af ti af dem ikke, som politikerne ellers har håbet, bliver i Danmark og arbejder bagefter.

- Det betyder reelt set, at vi i Danmark løfter andre EU-landes uddannelsesforpligtigelse. Det er dyrt for den danske statskasse, og det er urimeligt for alle de danske skatteborgere. Det kalder på politisk handling. ​

Det betyder reelt set, at vi i Danmark løfter andre EU-landes uddannelsesforpligtigelse. Det er dyrt for den danske statskasse, og det er urimeligt for alle de danske skatteborgere.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V)

- Tallene her bekræfter den bekymring, som jeg har haft i noget tid. EU-borgere som har modtaget SU og gratis uddannelse kommer slet ikke i tilstrækkelig grad i job i Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

Antallet af udenlandske studerende er vokset eksplosivt siden 2013. Her fastslog en dom fra EU, at EU-borgere har ret til fuld SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af – de såkaldte ’vandrende arbejdstagere’. Og det system er altså så populært, at antallet er vokset fra 441 SU-modtagere i 2013, altså før dommen, til 7.653 i 2015.

Dansk SU skal være mindre attraktiv

Nu har Uddannelse- og forskningsministeriet for første gang fået kastet lys over, hvor mange der så bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse. Og tallene er ikke prangende.

To år efter de dimitterede har 42 procent har forladt Danmark og taget deres dansk-betalte uddannelse med. Den gode nyhed, i hvert fald for den danske økonomi, er, at 38 procent er blevet og er aktive på det danske arbejdsmarked to år efter den sidste eksamen. De resterende 20 procent er enten arbejdsløse eller startet på ny uddannelse i Danmark, oplyser ministeriet.

Ministeren har foreslået ændringer på SUen for at undgå alt for store udgifter, der ikke tjener sig selv hjem igen.

- Jeg har foreslået en omlægning af SUen, som gør den danske SU mindre attraktiv sammenlignet med de andre nordiske lande. Derudover har vi i omlægningen af SUen foreslået at indføre en skatterabat til nyuddannede i job. De to ting i kombination vil forhåbentlig betyde, at færre EU-borgere kommer til Danmark for at tage en uddannelse og forlade landet igen, og at dem der tager en uddannelse i Danmark i højere grad bliver i Danmark efter studierne, siger Ulla Tørnæs.

Danmark mangler strategi til at holde på udlændingene

Hos Dansk Erhverv ærgrer man sig også. Ikke så meget på gund af Statens udgifter, men fordi Danmark risikerer at gå glip af arbejdskraft, som vi har hårdt brug for.

- Det er ærgerligt, at så mange udenlandske studerende forlader landet, når de er blevet færdiguddannet. Vi risikere at miste dygtige, udenlandske talenter, fordi der ikke er en fastlagt strategi for at holde på dem. Når de har fået en uddannelse betalt af skattekroner, så det vil være skønt, hvis de blev og bidrog til det danske samfund, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen

Forhandlingerne om et nyt SU-system, inklusiv forslag, der skal fastholde udlændinge efter endt uddannelse, er sat på pause sammen med 2025-forhandlingerne, men det forventes at de bliver genoptaget om nogle uger. 

Top-ti over SU-modtagernes hjemlande

  1. Rumænien: 1313

  2. Litauen: 760

  3. Ungarn 599

  4. Bulgarien 593

  5. Polen: 585

  6. Tyskland: 532

  7. Slovakiet: 509

  8. Letland: 438

  9. Spanien: 276

  10. Sverige: 253

Listen stammer fra Tænketanken Europas analyse "Studerende fra andre EU-lande er en god forretning", maj 2016. Kilde er Undervisnings- og Forskningsministeriet